Mikkel Mortensen ATTRUP

1788 - 1852  (63 år)

• Navn	Mikkel Mortensen ATTRUP
  Fødsel	6 jun. 1788	Torslev S, Øster Han H., Hjørring A, DK
  Køn	Mand
  Død	2 feb. 1852	Farstrup S, Slet H, Aalborg A, DK
  Notater	FT-1834, Aalborg, Slet, Farstrup, Farstrup by, Degneboligen, 2, B4964 1. Mikkel Mortensen Attrup, 46, Gift, Kirkesanger og Skolelærer.     2. Maren Christensdatter, 37, Gift, hans Kone.     3. Christian Gregers Mikkelsen, 14, Ugift, deres Børn.     4. Ane Lise Marie Mikkelsen, 8, Ugift, deres Børn.     5. Maren Mikkelsdatter, 4, Ugift, deres Børn. FT-1840, Aalborg, Slet, Farstrup, Farstrup Bye, Skolen, 2, B4965 1. Mikkel Mortensen Attrup, 52, Gift, Kirkesanger og Skolelærer. 2. Maren Christensdatter, 43, Gift, Hans Kone.     3. Christian Gregers Attrup, 19, Ugift, Deres Børn.     4. Ane Lise Marie Attrup, 14, Ugift, Deres Børn.     5. Maren Attrup, 10, Ugift, Deres Børn. FT-1845, Aalborg, Slet, Farstrup, Farstrup Skole, Skolen, 72, B4966 1. Mikkel Mortensen Attrup, 57, Gift, Kirkesanger og Skolelærer, Torslev Sogn Hjørring Amt. 2. Maren Christensdatter, 48, Gift, Hans Kone, Ræhr S. Thisted Amt. 3. Christian Gregers Attrup, 25, Ugift, Deres Søn, Hjælpelærer, Gøttrup S. Thisted Amt. 4. Maren Mikkelsdatter, 15, Ugift, Deres Datter, Torslev S. Hjørring Amt. 5. Christian Gregers Jensen, 80, Enke(mand), Huusfader, Svigerfader der af Ham Forsørges, Sønder ?? Thisted Amt. 6. Hanns Hansen Tysker, 17, Ugift, Weggerby S. Aalb. Amt. FT-1850, Aalborg, Slet, Farstrup, Farstrup By, Degneboligen, 2, C0834 1. Mikkel Mortensen Attrup, 61, Gift, Lever af Pension af Embedet og Bidrag af Hjælpecassen, Huusfader, Torslev Sogn. 2. Maren Christiansdatter, 51, Gift, hans Kone, Lild Sogn Thisted Amt. 3. Christian Gregers Attrup, 29, Ugift, Meddeelt Kaldsbrev paa Embedet, deres Børn, Kollerup Sogn Thisted Amt. 4. Ane Lise Marie Attrup, 24, Ugift, deres Børn, Do [Kollerup Sogn Thisted Amt]. 5. Christen Thomassen, 9, Ugift, Pleiesøn, Her i Sognet 6. Christian Gregers Jensen Borup, 84, Enkemand, Huusfaders Svigerfader der af ham forsørges, Sønderhaa Sogn, Thisted Amt. MIN FARFAR, Mikkel Mortensen Attrup, 1788-1852. ,,Den gamle Dragon fra 1813" Af Martin Attrup 1936  - Oplevelser og Iagttagelser Gennem 70 aar . Farstrup Sogn ligger midtvejs mellem Løgstør og Nibe, 2 Mil  - 15  km  -  til hver af disse Byer, og omfatter  Landsbyerne Farstrup med Kirke, Kølby, beliggende ved  en større Sø, og Stavn ved Limfjorden.  2  Herregaarde, Krastrup og Vaar, hører til Sognet, hvis Areal er ca.  9000  Td. Land, letmuldet jord til Takst  9. Min Farfar, Mikkel Mortensen Attrup, der i 1830 fik  Degneembedet i Farstrup efter min Morfar, Johan Frants Krebs, er født 1788 paa ,,Bjerregaarden" i Landsbyen Attrup, der paa den Tid som Fæstegods hørte ind under  Herregaarden Kokkedal  - 2½  Mil nordøst for Løgstør.  Denne smukke Gaard nær ved Limfjorden, der ved sin  høje Beliggenhed og sine herskabelige Bygninger minder  om et kongeligt Slot, virker imponerende og tiltalende  den Dag i Dag. Ingen af de to nævnte Degne i Farstrup havde nogen  Eksamen, men de kunde begge to baade læse og skrive  og havde faaet en ret stræng Opdragelse, min Morfar  hos Byfogeden i Nibe, og min Farfar dels i sit Hjem og dels som Rytter i flere Aar ved 5. Dragon-Regiment  i Randers. Men det var formaaende Venner, der skaffede dem  Degneværdigheden i disse henfarne Tider, og dette System  er ikke helt afskaffet i vore Dage, naar der søges Ansættelse eller Anbringelse. Min livlige, fornøjelige og musikalske Morfar kan jeg  tydelig huske, men jeg har aldrig set min Farfar. Til  Gengæld har jeg hørt saa meget mere om ham, som  interesserede mig levende baade som Dreng og som  ungt Menneske. Før og under Napoleonskrigene var han nemlig Dragon  ved 5. Dragon-Regiment i Randers i flere Aar, og da  Frederik d. 6. havde sluttet sig til Napoleon den Store, blev  Regimentet under Oberst Engelsted sendt til Holsten og  underlagdes den franske Divisionsgeneral Vichery. 4. Eskadron under Ritmester Vittrog, hvortil min Farfar hørte,  deltog i flere alvorlige og ærefulde Rytterfægtninger.  Den  26. Sept. 1813  havde 4. Eskadron et skarpt Sammenstød med  300  gamle Kosakker ved Gudow i Nærheden af Møln, hvor Eskadronen, der var svunden ind  til  60  Ryttere, vandt Sejr. Ritmester Vittrog blev i  denne Anledning udnævnt til R. af D. Den  12. Oktober havde hele Regimentet en ny og heldig Fægtning  -  ogsaa ved Gudow  - mod et Regiment Husarer og Kosakker.  Oberst Engelsted og flere Officerer udnævntes  derefter til R. af D. Den 6. December 1813 rykkede  hele Regimentet ud under den franske General Vicherys Befaling og Anførsel for at angribe en Afdeling Kosakker i Rahlsted  i Nærheden af Ahrensburg. „Kosakkerne blev  overfaldne saa raskt, at en Del af dem ikke kunde komme  til Hest, og da jydske Dragoner rykkede frem, blev Kosakkerne kastet og forfulgt næsten  2  Mil, uden at General Vichary eller Oberst Engelsted kunde stanse Dragonernes  Heftighed, som ikke gav sig Tid til at gøre Fanger, men  vedblev at jage de flygtende Kosakker foran sig og dræbte  en Mængde af dem. "Denne Heftighed havde til sidst den Følge, at de flygtende Kosakker fik Undsætning af  en stor Reserve i Byen Sych - ca.  2  Mil fra Rahlsted  -  og Dragonerne var nu nødsaget til at trække sig tilbage i Hurtighed og slaa sig igennem med Tab af 70  dræbte og saarede Dragoner.  der havde  galoperet ca. 2  Mil frem, var saa udmattede, at de styrtede, hvilket gjorde Dragonerne, som red dem, til et  let Bytte for Fjenden. „Oberst Engelsted havde faaet  et dybt Saar i Panden og sin Uniform gennemstukket  af Kosakkernes Lanser. Ved dette hurtige Tilbagetog  var min Farfar en af de sidste af de forfulgte Dragoner,  fordi hans Hest var saaret i Boven af et Lansestik, og  han blev indhentet af en Kosakunderofficer, der red en  hurtig og fortrinlig sort Hingst; men da han ikke vilde  lade sig tage til Fange, gjorde han pludselig Front mod den forfølgende Kosak, der i strakt Galop red imod  ham med fældet Lanse for at gennembore ham; men i  det afgørende Øjeblik drejede han i et Nu lidt til Side, saa Kosakken ikke ramte ham. Men i Forbifarten huggede han Kosakkens Lanse over og saarede ham saa  haardt, at han faldt af Hesten. Han tog derefter Kosakkens Hest, lod sin egen i Stikken og naaede tilbage til Rahlsted. Han fik Lov til at beholde Hest, Sadel, Bidsel,  Mantelsæk m. m., og da han blev hjemsendt  1814  efter  Freden i Kiel, fik han Lov til at beholde det hele undtagen Hesten, der forlængst havde revet sig løs om Natten og taget Flugten sydpaa.  - Jeg erindrer tydelig disse Ting hængende paa en Hanebjælke paa Loftet i  Farstrup Skole og kan huske, at Sadelen var et Træstativ overtrukket med Læder, og at Bidselet var prydet med smaa, hvide Sneglehuse. Som Dreng  havde jeg faaet det hele baaret ned i vor Kostald, havde  anbragt Sadelen paa et Skillerum og Bidselet paa en Trækrog; men da min Fader opdagede mig siddende i Sadelen og med Tøjlerne i Haanden, fik jeg en meget alvorlig  Irettesættelse og følgende Tiltale: „Vil du hænge det  hele paa Plads straks, det er ikke Legetøj for en Dreng! Din Farfar havde nær sat Livet til, da han tog det fra  en Kosak i 1813."  -  Der hængte ligeledes i Dagligstuen i Farstrup en smuk Sabel, der var taget fra den haardt - saarede, døende Kosak. - Min Far har fortalt mig foranstaaende, og det stemmer i det væsentlige med  5.  Dragon-Regiments Historie,  der er skrevet af dets senere Chef Busky Neergaard i 1879. Dette Skrift har som Forside et smukt koloreret  Billede, malet af en fransk Kunstner, de la Balle, og forestiller Oberst Engelsted, der angribes af 2 Kosakker i  ,,Regimentets udmærkede Fægtning ved Rahlsted d. 6.  December 1813."  - Dette Billede har jeg hængende  indrammet over mit Skrivebord, og hver Gang, jeg ser  paa Billedet, maa jeg beundre min Bedstefar, den gamle,  tapre Dragon, der gjorde sin Pligt paa Slagmarken og  var den eneste ved Eskadronen, der kunde skrive ordent- lig, hvorfor han var ansat som Ordonnans hos Ritmester  Wittrog. Efter Afslutningen af den lange Militærtjeneste rejste  min Farfar hjem til sin Fødeby Attrup paa Kokkedals Gods, og da han baade kunde læse i en Bog, skrive en  ordentlig og læselig Skrift og havde faaet Øvelse i Regning som Ordonnans og Oppasser for Ritmester Wittrog, blev han  -  uden Eksamen af nogen Art  -  ansat  som Lærer og Kirkesanger i Kollerup i Nærheden af sit  Hjem. Han giftede sig her 1817 med Maren Christians- datter, med hvem han havde holdt Forbindelse under  sin Fraværelse som Dragon. 1830 blev han, som før  nævnt, forflyttet til mit Fødested, Farstrup, hvorfra han  fik sin Afsked 1849 og døde 3 Aar efter 1852. Han bevarede stadig sin Interesse for Ridekunsten, lærte Godsejer Hansen paa Krastrup at ride og tilred  vanskelige Heste for Herremænd og Bønder og benyttede  den før omtalte Sadel og Bidselet fra Rytterfægtningen  ved Rahlsted d. 6. Decbr. 1813. Han optraadte med  Ridestøvler, Sporer og Ridepisk, naar han underviste i  Ridning og tilred uvorne Heste. Min Farfar havde en Nabo i Farstrup, der ejede en  uregerlig sort Hingst, som man ikke kunde faa Bugt med, og en Aften, han var i Besøg i Skolen, sagde han:  siger, at du kan tæmme og ride enhver Hest, men  jeg tør bande paa, at du ikke kan ride min sorte Hingst,  -  det er der ingen, der kan,  - den baade bider og  slaar og gaar bagover, naar nogen vil prøve at sætte  sig op paa den. „Vil du vove Hingsten", sagde den  gamle Rytter, „saa skal jeg vise dig, at jeg kan ride den  i Morgen den Dag!" Bedstemor græd, da hun hørte, at hendes kære Mand  vilde give sig i Kast med den ustyrlige Hest, men Farfar holdt paa sit og mødte næste Dag hos Naboen i  fuld Udrustning. Naboen og hans  2  Karle fik med stort  Besvær anbragt Sadel og Bidsel paa Hingsten, og de to  Karle gik paa hver sin Side af Hingsten og holdt den  i Tøjlen og førte den frem til sin Rytter, der hurtig  anbragte sig paa Plads i Kosaksadlen, tog Tøjlerne og  sagde til Karlene: „Slip saa!" Men i samme Øjeblik  rejste Hingsten sig paa Bagbenene og vilde gaa bagover,  men den fik i det samme et saa kraftigt Slag med den  tykke Ende af Ridepisken mellem Ørerne, saa den sank  i Knæ. Naboen blev vred og raabte: „Du slaar jo Hesten ihjel!"  Det dør den ikke af", sagde den  frygtløse Rytter, „men den skal vænnes til at blive ved  Jorden med alle fire Ben!" I det samme fik den to saa  kraftige Stød med Sporerne, saa den i rasende Galop  for ud af Gaarden. Han drejede den gale Hest ned  imod Farstrup Aa, der her er ret dyb, og lod den plumpe  i, og da den efter denne Afkøling med Besvær slap op  af Aaen ved et Vadested, red han den i skarpt Trav i  Volte paa en blød Eng ved Siden af Aaen, og derefter en  Mils Vej ad Nibe til, uden at Hingsten gjorde Modstand. Da han kom hjem til Naboen, var den sorte Hingst  hvid som Sne af Skum og med synlige Mærker af Sporer  og Ridepisk, men den var saa overvunden, føjelig og  træt, saa en Dreng kunde føre den ind i Stalden. „Kan du se, jeg kan tæmme din Hest, nu er den  saa føjelig overfor mig, at jeg kan ride sikkert paa den  til Randers  i Morgen.  Men du skal hverken give den  eller Vand foreløbig, men lad Karlene tage Sadel  og Bidsel af den og gnide den tør med Rughalm, ellers  bliver den „forfangen" (faar Feber)!" At min gamle  Farfar hverken frygtede vanskelige Heste eller var bange  for Spøgelser, som mange Mennesker i hine henfarne  Tider havde stor Respekt for, derom vidner et Par Træk,  som min Far har fortalt mig. En mørk Nat ved 12-Tiden kom Far og Søn fra et  Aftenselskab. Vejen gik lige forbi Farstrup Kirke, og da  de naaede Kirkegaarden, sagde den gamle: "Jeg har i  Dag glemt min Salmebog inde i Kirken; jeg har Nøglen  i Lommen og gaar ind og henter den, saa kan du staa  her udenfor saa længe! „Min Far tilbød at hente Salmebogen næste Dag, men den gamle sagde: „Det behøves  ikke, da vi nu gaar lige forbi." Den gamle gik ind paa  den mørke Kirkegaard, og lidt efter hørte min Far, der  var bange nok ved at staa udenfor, sin Fars Stemme  raabe: „Hvem der!" og endnu en Gang: „Hvem der!"  og dernæst: „Hvis du ikke svarer, slaar jeg dig ned!" Min Far hørte, at der faldt et haardt Slag og hørte  Tummel mellem Gravene og hørte derefter, at den  gamle lukkede Kirkedøren op og kom ganske uanfægtet  ud til sin Søn med Nøglen i den ene Haand og Salmebogen i den anden. Da han kom ud til sin rædselsslagne Søn, sagde han:  ,,Jeg ser ikke saa godt, som jeg plejer, Christian; det  var en Hest, der var kommen ind paa Kirkegaarden og stillede sig i Vejen for mig, men jeg troede, det var en  Tyv, der vilde stjæle Fattigbøssen inde i Vaabenhuset,  og derfor slog jeg til." Ved en anden Lejlighed havde den før nævnte Nabo  og hans Karl anbragt sig en Aftenstund oppe paa en  Kæmpehøj, som de vidste, min Farfar skulde lige forbi,  naar han gik hjem. Da de hørte ham komme, lavede de ved Hjælp af  Flint, Staal og to af de gammeldags Fyrtøjer, som H. C.  Andersen ogsaa har kendt, en Gnistregn, der saa ret  faretruende ud oppe paa en Høj, der havde Ord for  at være en „Troldhøj". Den gamle Rytter listede ikke uden om, men begyndte  at bestige Højen trods Gnistregnen, der funklede til alle  Sider. „Tror I, jeg er bange for Spøgeri! Jeg skal min  Gud og Herre flytte jer ned!" Og da han naaede Toppen af Højen og hævede sin Stok, forsvandt „Spøgelserne" med god Fart ned imod Byen.  - Men trods sine gode Kræfter og sit stærke Helbred, havde de mange Aar som omflakkende Rytter  -  særlig  i Krigstiden  -  sat sine Spor. Efter hans egne Udtalelser  maatte Dragonerne i den strænge Vintertid tilbringe  mange lange og kolde Nætter i Udhuse, Kirker og Lader  eller paa aaben Mark under Vagttjeneste, og det havde  mærket ham saaledes, at han i sine sidste 10 Leveaar  var en svagelig Kæmpe. Men til Held for Hjemmet i Farstrup Skole havde  min Far faaet Lærereksamen og vendte hjem fra Snedsted Seminarium 184.3 med en fin 1. Karakter og med en udmærket Anbefaling fra den landskendte og udmærkede Seminarieforstander, Ludvig Christian Møller. Min Far overtog fra 1843 min svagelige Farfars Gerning paa eget An- og Tilsvar og fik kun Kost og Logi som Vederlag for sit Arbejde og ingen Løn, men som  god Søn bevarede han Hjemmet for sine gamle Forældre i næsten 10 Aar. Af min Fars Regnskabsbog fra 1844  - det første  Aar, han var hjemme som Hjælpelærer -  kan man se,  hvor flittig og nøjsom han var. Hans Indtægt for hele  Aaret var: 21  Rd. 4 Mark, 5 Skilling = 43  Kr. 43 Øre,  der var tjent ved privat Undervisning og Husflidsarbejder.  Den samme Regnskabsbog udviser, at de  2  Aars Ophold  paa Seminariet,  -  heri indbefattet Klæder, Fodtøj, Lys  og Brændsel samt Bøger og andre Rekvisitter, har kostet  i alt 176 Rd.  2 Mark 10 Skilling = 353 Kr. Disse Tal taler for sig selv, her behøves ingen Kommentar. Det Embede, min Farfar havde, blev besat af Ejeren  af Herregaarden Krastrup, men da denne Kaldret skulde  ophæves ved Udgangen af Aaret 1849, blev min Farfar  og min Far kaldt op paa Herremandens, Valdemar Han sens Kontor, juledag 1849 , og paa denne juledag afskedigede V. H. min Farfar og kaldede min Far til Skolelærer og Kirkesanger i Farstrup. Kaldsbrevet blev udfærdiget samme Dag. Det hele foregik i Løbet af et Par Timer; og med venlige og anerkendende Ord forlod  Fader og Søn Krastrup  - den ene afskediget, den anden  ansat. Den Gang var Lærerne fri for Trappegang, Ind- stillinger, Præsentationer og andre Omsvøb. Ifølge Kaldsbrevet skulde min Far udrede i Pension til sin Formand  -  altsaa til sin egen Far  - 12  Skæpper  Rug og 10  Skæpper Byg  - in natura, 5 Skæpper Byg efter  Kapitelstakst og 5 Rigsdaler i Penge; altsaa 3 3/8  Td. Sæd  og 5 Rigsdaler  -  ialt ca. 40 Kr.,  -  det kan man kalde  Efterløn.  Men denne Pension blev aldrig udredet, da Familien Attrup fremdeles holdt sammen som hidtil i  den gamle Skole. Efter Farfars Død i 1852 blev der tillagt hans Enke  i aarlig Pension  16  Rd. =  32  Kr.  Min Far udbetalte  hende disse Penge i Sølv, da hun havde en stor Mistro til „Sedler" fra Pengekrisens Tid, men hvert Aar, naar  hun fik Pengene, sagde hun til sin Søn: „Jeg takker  Gud og de gode Mennesker, der giver mig de mange  Penge!" Hvor maa man beundre den Tids Nøjsomhed,  Tilfredshed og Taknemlighed. Det er ret sjældne Egenskaber i vor  -  Guldalder.
  Person-ID	I13747	My Genealogy
  Sidst ændret	29 apr. 2017

  
  

  Far	Morten CHRISTENSEN,   f. ca. 1727   d. Ja, dato ukendt
  Mor	Anne MICHELSDATTER,   f. ca. 1748   d. Ja, dato ukendt
  Familie-ID	F6206	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Maren CHRISTENSDATTER,   f. 2 jul. 1797, Ræhr S, Hillerslev H, Thisted A. DK d. 12 dec. 1870, Farstrup S, Slet H, Aalborg A, DK (Alder 73 år)
  Børn	1. Morten Christian Mikkelsen ATTRUP,   f. 15 nov. 1818, Kollerup S, Vester Han H; Thisted A, DK d. Ja, dato ukendt + 2. Christian Gregers ATTRUP,   f. 29 okt. 1820, Kollerup S, Vester Han H; Thisted A, DK d. 8 feb. 1886, Farstrup S, Slet H, Aalborg A, DK (Alder 65 år)   3. Ane Lise Marie MIKKELSDATTER,   f. ca. 1826   d. Ja, dato ukendt   4. Maren MIKKELSDATTER,   f. ca. 1830, Torslev S, Øster Han H., Hjørring A, DK d. Ja, dato ukendt
  Familie-ID	F4650	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	25 okt. 2020

  
  

• Begivenhedskort

  Hent kortet

  Fødsel - 6 jun. 1788 - Torslev S, Øster Han H., Hjørring A, DK Død - 2 feb. 1852 - Farstrup S, Slet H, Aalborg A, DK  = Link til Google Earth