 1776 - 1856 (80 år)
-
| Navn |
Rasmus PEDERSEN |
| Fødsel |
1776 |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Sognefoged & gårdejer |
| Død |
14 nov. 1856 |
| Notater |
- Gl. Rasmus Pedersen var sognefoged på Sejerø 1823 - 1831.
Ejer af G.19, nr. 14 (matr. nr. 4) der lå nær kirken.
RP blev efter sigende afsat af pastor Bindslev. Fra tekstfilen "Zerepta1" er hentet følgende: "Tre måneder efter var det degnens tur til at komme i jorden. Fire andre mænd gravede og ringede og skulle bagefter til aftensmad med familien omkring sejerboernes festmad indtil den dag i dag: fuldskager af bygmel, kogt med hakket svinekød. Præsten talte over sin degn. De bar ud, og ved graven trak sognefogedens svigersøn piben frem og tændte den. Præsten bad sognefogeden gribe ind, men sognefogeden greb aldrig ind over for noget, og svigersønnen røg videre, til jordpåkastelsen var forbi og præsten meddelte, at der skulle en båd til Saltbæk Vig med en politianmeldelse. Sejerboerne blev bestyrtede og bad for sognefogeden og svigersønnen, men Winsløw holdt på sit og klagede til herredsfogeden, der udstedte en politiforordning med forbud mod al tobaksrygning under ligfølge på Sejrø. og videre: Winsløw skridtede over gårdspladsen og op i storstuen. Mens dansen gik her, råbte han, havde han grebet to af de unge i lejermål, men de skulle ikke stå alene med deres skyld. Han sagde, at det var Sankt Stefans dag, den første martyr i kristenheden, og spurgte, om de syntes, det var en sømmelig måde at fejre dagen på? Han bad Rasmus Pedersen om at lade folk gå roligt hjem og samle deres tanker om, hvad der var hændt, og for fremtiden være ungdommen til et bedre eksempel og ikke forlade den til fræk uterlighed. Fra et hjørne i stuen blev der spurgt, hvad det kom præsten ved, at Rasmus og Karen holdt julegilde. Præsten fandt denvenlige sognefogeds øjne og bad ham standse tilråbene og dansen, hvis Rasmus Pedersen og hans hustru ikke ville. Karen Jensdatter slog med hovedet og sagde, at de ikke forledte nogen til noget og at de standsede, når det blev tid. Rasmus kom op fra bænken og sagde også noget, rød i kammer og ganske veltalende. Flere rejste sig og gav deres besyv med og rykkede ind på præsten. Han råbte, at folket også havde trængt sig ind på Stefanus, da han kaldte dem hårde halse og uomskårne på hjerte og øren. Men ligesom Stefan ikke hørte op med at tale, indtil de stenede ham, ville han alle sine dage på Sejerø tale ordet om slægtens vankundighed, så længe han kunne røre tungen. Ville sognefogeden, eller ville sognefogeden ikke gribe ind? Den venlige mand blev skubbet frem og sagde, at det ville han nok ikke. Winsløw vendte dem ryggen og forlod gården. Krigen kulminerede, da det året efter lykkedes præsten at overbevise amtmanden om, at sognefogeden på Sejerøvar en tåbe, og Winsløws tro ven, smed og gårdejer Jørgen Friis, en kæmpe af krop og selvfølgelig udenøs, blev beskikket i stedet for. Samtidig kom der brev fra herredsfoged Gude i Kalundborg om, at gilder med dans skulle meldes til den nysognefoged forud, og at der højst måtte danses hver fjortende dag på øen. Ikke desto mindre var den gamle sognefoged nu kommet så vidt, at det provokerede ham til at holde dansegilde i januar 1832 og unge Rasmus Pedersen i februar uden at
melde noget som helst. Jørgen Friis stillede i storstuen hos Rasmus og Karen og forbød i politiets og lovens navn dansen. Den fortsatte, og smeden gik op i storstuen igen og sagde, at det varforbudt. Rettede de sig ikke efter det, smadrede han Ole Spillemands fiol. Spillemanden kom i harnisk og luftede sin og mange andres mening om den nye sognefoged og måden, han var blevet det på. Smeden slog næven i violinen og knuste den som et æg. Den aften i februar 1832 var det nærmeste, sejerboerne kom et åbent oprør. De væltede sig ind på sognefogeden, der slap fra dem og ud i forstuen, hvor han med sine kæmpekræfter kunne holde døren lukket, til han sprang fra bønderneog ud på gårdspladsen. Da de stimlede derud, viste han dem sine næver og sagde, at han havde ordnet en hoben gale folk før. Det svalede sejerboerne, og smeden slap fra dem, men dagen efter modtog amtmanden en klage over, at politiforordning
erne om fester med dans var overtrådt. Herredsfogeden kom og holdt forhør. Sagen gik for retten i Kalundborg, og der vankede bøder på fire og tre rigsdaler for at holde gilde, uden det var anmeldt.
|
| Person-ID |
I5776 |
My Genealogy |
| Sidst ændret |
6 dec. 2013 |
Familie  |
|
| Børn |
| + | 1. Jørgen RASMUSSEN, f. 1806, Sejerø S, Skippinge H, Holbæk A, DK  d. 1892, Sejerø S, Skippinge H, Holbæk A, DK (Alder 86 år) |
|
| Familie-ID |
F1902 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
11 jun. 2024 |
|
