Søren LAURSEN

1773 - 1820  (47 år)

• Navn	Søren LAURSEN
  Fødsel	30 maj 1773	Ullits S, Gislum H, Aalborg A, DK
  Dåb	6 jun. 1773	Ullits Kirke, Gislum H, Aalborg A, DK
  Køn	Mand
  Død	20 nov. 1820	Ullits S, Gislum H, Aalborg A, DK
  Begravelse	26 nov. 1820	Ullits Kirkegaard, Aalborg Amt, Denmark
  Notater	Søren Laursen blev født den 30 maj 1773 i Ullits sogn, Gislum herred og døbt den 1. jun 1773 i Hjemmet, Ullits sogn, Gislum herred, dåben senere bekræftet i kirken den 6. juni, hvor han blev båret af Søren Lauridsens datter Maren (hans faster). Faddere var: morbroderen Niels Dammergaard, farbroderen Aage Sørensen, Jens Pedersen, Christen Christensen ?? og Anders Pedersens hustru, alle af Ullits. Han var husmand (uden der dog er fundet udstedt et fæstebrev til ham på et hus) og senere gårdmand i Ullits idet han den 24 maj 1815 fæster Skræddergården af ejeren af Lerkenfeldt og overtager dermed sin fødegård, matr. nr. 16, af hartkorn 3 tdr. 3 skpr. 1 fidkr. Fæstebrevet har følgende ordlyd: Mikkel Kjeldsen paa egne og Broder Peder Kjeldsens vegne til Lerkenfeldt og Mølgaard stæder og fæster hermed til Søren Laursen, føed i Ullitz, den Gaard i bemeldte Ullitz, som hans Fader, Laurs Sørensen til ham godvillig har afstaaet. Hvilken Gaard staaer for Agger og Eng Hartkorn 3 tdr. 3 Skpr.1 fjdkr. bemelte Søren Laursen maae nyde og beholde sin Livstiid paa følgende Vilkaar: 1) Fæsteren forsynner hans Fader Laurs Sørensen (og Hustru) med fornødden Huusværelse og Ophold efter den imellem dem selv indbyrdes oprettede Aftægtscontract, dog uden Byrde eller Pligt for Gaardens Eier, om Armod for denne Fæster skulde forbyde opfyldelse heraf. 2) Gaardens Bygninger, Besætning og Indventarium er hannem overleveret efter vedhæftet lovlig Syns- og Taxatiionsforretning, følgelig bliver han og ... altiid pligtig i fraskillelses Tilfælde at tilsvare og levere samme i ligesaa god stand ... (dokumentet be-skadiget). 3) Af Gaardens Hartkorn og Folk (folkeskat) svarer Fæsteren i rette Tiid alle Kongelige Skatter og Contributioner, som nu ere eller herefter allernaadigst paabydes - Item udi Landgilde til hvert Aars Mortensdag Rug 2 tdr., skriver Toe Tønder Rug, 1 td. Byg, skriver Een Tønde Byg, Pænge 1 Rbdlr. 2 mk., skriver Een Rigsbankdaler Toe Mark Sølv Verdie og smaae Ræsel Høns 2 stk., Æg 20 stk. (småredsel var en ydelse til herskabet, som udgjorde et tillæg til landgilden). 4) Hoverie af ½ Gaardspart og Rejser af 45/56 Gaardspart, denne Brøk om Rejserne er at forstaae til denne Gaardspart 3/4 Deel for første og naar saa Godsets Heelgaarde Rejse gaaer omkring (?), da for Ullitz' 14 Gaarde at afgive 3 Vogne, hvor udi denne Gaard er lndbegreben! Forretter Fæsteren til Lerkenfeldt efter den for Godset al Høje øvrigheden Approberede Hoverieforeening, hvoraf dette Fæstebrev hæftes forordnet bekræftet Gienpart. - Hoverie, når Fæsteren derom tilsiges. 5) Gaardens tilliggende Ejendomme haver han lovforsvarlig at drive og dyrke. 6) Naar Gaardens Bygninger bliver Assureret i Brandkassen, tilpligtes Fæsteren at betale de Aarlige saavel Ordinaire som Extreordinaire Brandkontingenter. I øvrigt forretter og forholder Fæsteren sig Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Forordninger, være mig som Hosbonde hørig og lydig, alt under dette Fæstes fortabelse. Til Bekræftelse under min Haand og Segl. Lerkenfeldt den 24. May 1815 M. Kielsen Denne Gaards Hartkorn var i den forrige Fæsters besiddelses Tiid 3 tdr. 4 skpr. 1 3/5 alb., men ved Byens Udskiftning (af landsbyfællesskabet) dette Aar blev frataget 3 fjdkr. 1 3/5 alb.! Tilstaaes af M. Kjeldsen Som det fremgår, var gårdens jordtilliggende således blevet reduceret i forbindelse med gårdenes udskiftning af landsbyfællesskabet, men kort efter ses arealet atter at være blevet forøget, og fra 1821 var hartkornet forøget til 3 tdr. 3 skpr. 1 fjdkr. I forbindelse med fæstebrevets udstedelse blev der afholdt synsforretning på gården, hvilket skete den 25. juli 1814, altså knap et år før det endelige fæstebrev blev udstedt. Her oplyses følgende om gårdens bygninger: Stuehuset var på 9 fag med udskud ved den nordre ende, opført af fyrre over- og undertømmer og indrettet med 5 fag til 2 stuer, forsynet med loft, vinduer og døre, samt 4 fag til køkken og bryggers (uden loft). Stuehuset var i øvrigt behæftet med en del mangler og skulle repareres for ikke mindre end 40 rdlr. 2 mk. Laden, beliggende mod syd i gården, bestod af 6 fag 8 alen bredt og 8 fag 7 alen bredt samt et udskud på 6 fag i den nordre ende af bygningen, som i øvrigt var i god stand og blot behøvede et halvt læs til tagreparation til en værdi af 2 rdlr. Endelig nævnes den nordre længe, der var indrettet til kreatur- og hestestald og bestod af 12 fag med udskud i den østre ende. Også denne bygning krævede en større reparation, sat til en samlet værdi af 46 rdlr. Der blev således konstateret mangler ved bygningerne til en samlet værdi af 88 rdlr. 2 mk. Det lyder af et meget stort beløb, men her må vi tage i betragtning, at den danske stat året forinden var gået fallit, så penge var ikke, hvad de havde været. Det fremgår også af værdisætningen på de fire heste på gården, som tilhørte Lerkenfeldt. Det drejede sig om en sort 5-års hest, vurderet til 58 rdlr. 2 mk., en brun 11-års hoppe til 33 rdlr., en sort 12-års hoppe til 30 rdlr. og en sort 9-års hoppe til 16 rdlr. Endvidere fik fæsteren overladt en beslagen vogn med afsæt og tilbehør, vurderet til 33 rdlr. 2 mk. to trævogne med tilbehør, 16 rdlr. 4 mk., lejrer og skrav til de to hestevogne, 5 rdlr., en plov med tilbehør og to harver, 4 rdlr. 2 mk., to spader, to grebe, en hakkelseskiste med kniv, en høfork og fire kornsække. Endelig nævnes det, at fæsteren endvidere fik overladt to køer, tre studekalve, syv får med fire lam, sat til i alt 54 rdlr., hvorefter besætning og redskaber i alt kunne opgøres til 264 rdlr. 4 mk., som fæsteren i forbindelse med overtagelsen var ansvarlig for over for herskabet. Endelig ses i synsforretningen Søren Laursen at have udstedt en erklæring om, at det fornødne fødekorn indtil høsten var tilstede på gården, medens de to vurderingsmænd oplyste, at de skønnede besætningen tilstrækkelig til gårdens drift og til det deraf pligtige hoveriarbejde for herskabet. Søren's bo blev skiftet i dec 1820 på 30. dagen efter hans død. Der skiftes mellem enken og børnene Laurs, 16 år, Aage, 14 år, Else Marie, 10 år, Grethe, 9 år, Peder, 6 år, Inger Marie, 4 år, Søren, 3 år, og Maren, 1 år gammel. Som værge for de umyndige børn mødte deres farfader Laurs Sørensen af Ullits, medens Anders Jensen, ligeledes fra Ullits, var lavværge for enken. Af værdier nævnes blot i stuen et fyrretræs bord på fod, to fyrretræs bænke, en jernbilægger kakkelovn, som var boets dyreste effekt og sattes til 14 rdlr., et sengested med tilhørende sengetøj og i køkkenet en gruekedel i kobber, sat til 4 rdlr. Om afdødes garderobe, som fandtes i en fyrretræs kiste med lås og nøgle, hedder det, at den bestod af en blå klædeskjol til 4 rdlr., en blå klædestrøje til 2 rdlr., en stribet undertrøje, et par sorte vadmelsbukser, et par grå vadmelsbukser, et par skindbukser, nogle gamle stykker klæde, et par strømper, et par vanter, to gamle skjorter og et par gamle støvler. ?Den Besætning, som Fæsteren ifølge sit Fæstebrev og den derved heftede Synsforretning haver modtaget med Gaarden, blev for vidtløftighedens skyld forbigaaet, da Enken erklærede at ville være Hosbonden ansvarlig for Bygfæld (bygningernes tilstand) samt om noget af det øvrige skulle mangle. " Aktiverne blev således opgjort til 35 rdlr. 5 mk. i sedler, medens passiverne langt oversteg dette beløb. Således skyldte boet Thomas Aarup i Ullits 34 rdlr., medens herskabet havde 60 rdlr. tilgode i kongelige skatter. Afdødes begravelse havde kostet 10 rdlr., og enken ønskede et tilsvarende beløb sat til side til sin begravelse. Hertil kom skifteomkostningerne, hvorpå passiverne androg 122 rdlr. 4 mk. 8 skill. i sedler. At der var tale om seddelværdi og ikke sølvværdi skyldes den omstændighed, at man efter statsbankerotten havde to værdier på rigsdaler, nemlig enten seddel-værdi eller sølvværdi, så f.eks. var aktiverne på 35 rdlr. 5 mk. i sedler blot 28 rdlr. 4 mk. i sølvværdi. Skifteforretningen slutter med følgende bemærkninger: ?Heraf ses, at Boet er fallit og følgelig ingen Arv til Arvingerne, hvorpaa Formynderen og har Renunceret. Enken erklærede at ville vedblive sit Fæste, og følgelig blev samme hende tillige med Boet overleveret til fri raadighed, imod at hun tilsvarer og betaler den paa Boet heftende Gield samt baade nu og i (frem)tiden holde Skifteforvalteren fri for Krav og tiltale dette Skifte betræffende. " Anne Sørensdatter sad kun som enke kort tid, hvorpå hun den 6. juli 1821 i Ullits kirke indgik ægteskab med den 45-årige Ole Sørensen, der var tjenestekarl fra Lindum, og som den 19. oktober 1821 af Lerkenfeldts daværende ejer fik fæstebrev på Skræddergården med et hartkorn på 3 tdr. 3 skpr. 1 fjdkr. I årlig landgilde skulle han til herskabet på Lerkenfeldt betale 1 td. 7 skpr. 1 ½ fjdkr. rug, 7 skpr. 2 3/4 fjdkr. byg, 2 høns, 25 æg og i kontanter 2 rigsbank mark og skill. sølv. Herudover skulle han som forgængeren Søren Laursen yde hoveriarbejde af en halvgård og rejser af næsten en helgård. Inden han fik fæstet overdraget blev der foretaget en syns- og taksationsforretning på gården, og det fremgår her, at bygningerne var de samme. Stuehuset var nu i en ganske fin stand, medens laden skulle repareres for knap 20 rdlr. og stalden for godt 30 rdlr. Af besætning på gården var der nu fire heste, 59 rdlr., tre køer, en kvie, tre kalve og seksten får, 53 rdlr., hvortil kom redskaberne, bestående af to hestevogne til hhv. 13 og 5 rdlr. samt desuden bl.a. en plov, to harver, en hakkelseskiste med kniv saml div. leer, spader, grebe etc. I alt fik fæsteren overdraget besætning og redskaber til en værdi af 111 rdlr., og han erklærede herefter, at det fornødne føde- og sædekorn forefandtes på gården. Kilde: https://holgersen.eu/karlo#id249
  Person-ID	I32800	My Genealogy
  Sidst ændret	20 maj 2022

  
  

  Far	Laurits SØRENSEN,   f. 1 okt. 1742, Ullits S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 9 jan. 1828, Ullits S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 85 år)
  Mor	Inger SØRENSDATTER, Dammergaard,   f. Beregnet 1749   d. 5 mar. 1829, Ullits S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 80 år)
  Ægteskab	11 okt. 1772	Ullits Kirke, Gislum H, Aalborg A, DK
  	Trolovelsen mellem Inger Sørensdatter og Laurits Sørensen blev deklareret den 30 aug 1772 i Ullits sogn, Gislum herred, de var ved trolovelsen begge af Ullits. Han giftede sig med Inger Sørensdatter, datter af Søren Nielsen Dammergård og Maren Jensdatter, den 11 okt 1772 i Ullits kirke, Gislum herred. Kilde: https://holgersen.eu/karlo#id714
  Familie-ID	F10942	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Anne SØRENSDATTER,   f. 13 maj 1778, Ullits S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 27 maj 1853, Fandrup, Farsø S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 75 år)
  Ægteskab	27 nov. 1803	Ullits Kirke, Gislum H, Aalborg A, DK
  	Hun giftede sig med Søren Laursen (se #44), søn af Laurits Sørensen og Inger Sørensdatter, den 27 nov 1803 i Ullits kirke, Gislum herred. Kilde: https://holgersen.eu/karlo#id249
  Familie-ID	F10943	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	11 jun. 2024

  
  

• Begivenhedskort

  Hent kortet

  Fødsel - 30 maj 1773 - Ullits S, Gislum H, Aalborg A, DK Dåb - 6 jun. 1773 - Ullits Kirke, Gislum H, Aalborg A, DK Ægteskab - 27 nov. 1803 - Ullits Kirke, Gislum H, Aalborg A, DK Død - 20 nov. 1820 - Ullits S, Gislum H, Aalborg A, DK Begravelse - 26 nov. 1820 - Ullits Kirkegaard, Aalborg Amt, Denmark  = Link til Google Earth