Søren ANDERSEN

1772 - 1844  (72 år)

• Navn	Søren ANDERSEN
  Fødsel	1772	Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK
  Køn	Mand
  Død	20 mar. 1844	Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK
  Notater	Søren Andersen boede fra giftermålet 1794 i Alstrup by og sogn, hvor han 1800/01 overtog fødegården på 3-4 tdr. hartkorn; 1802 købte han gården til selveje fra Hessel. - 1825 måtte han sælge slægtsgården, nuværende matr.nr. 2, til en slægtning, hvis bolsted på 1 td. hartkorn, nuværende matr.nr. 11, han da overtog og 1841 solgte til svigersønnen Søren Jensen (Vestrup). Søren Andersen blev født 1772 i Alstrup by og sogn (dato og første del at kirkebogsindførslen ulæselig) og døde sst. 20. marts 1844, 74 år gl. Han var søn af Anders Andersen og hustru Mette Sørensdatter. Søren Andersen blev gift første gang 1794 i Alstrup, trolovet 5, september og viet 19. oktober, med Anne Christensdatter, født 1759 i Alstrup by og sogn, døbt 2. december, død sst. 16. juli 1811, 51½ år gl. Hun var datter af unge Christen (Jensen) Skræder og hustru (Kirsten Nielsdatter, kaldet Christensdatter). Søren Andersen af Alstrup blev gift anden gang 1811, trolovet 30. august i Lovns og viet 8. november viet i Lynderup Kirke i Rinds herred, med pigen Anne Sørensdatter, tjenende i Lovns Præstegaard; ved børnefødsler 1816 og 1822, i folketællingerne 1845 og -50 samt ved sin død 1868 blev hun kaldt Anne Elisabeth. Hun blev født 1788 i Gedsted by og sogn, hjemmedøbt og derpå fremstillet i kirken 30. november, død 20. september 1868 under besøg i Hestbæk i Alstrup sogn hos (datterdatterens mand) gårdmand Peder Jensen Smed, 80 år gl., aftægtskone i Korsø i Simested sogn. Hun var datter af Søren Christensen og hustru (Anne Margrethe Lauridsdatter). FT-1801, Aalborg, Gislum, Alstrup, Alstrup, 2,B8535 1. Søren Andersen, 30, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer. 2. Ane Christensdatter, 40, Gift, Hans Kone.           3. Christen, 6, Ugift, Deres Børn.        4. Mette Kirstine, 3, Ugift, Deres Børn.        5. Anders Andersen, 70, Enkemand, Mandens Fader.  6. Ane Pedersdatter, 17, Ugift, Tienestepige. Ifølge folketællingerne 1845, -50, -55 og 1860 angives Anne/Anne Elisabeth at være født i Alstrup sogn; hun synes at have været søster til Christen Sørensen og hustru fra Grønnerup i Strandby sogn, der 1816 og -19 nævnes blandt fadderne hos Søren Andersen, der 1814 var forlover ved Christen Sørensens bryllup. Christen Sørensen flyttede 1820 til Farsø, hvor han i folketællingen 1845 angives født i Vesterbølle; han blev virkelig født 1786 i Vesterbølle som ældre bror til Anne/Anne Elisabeth. - Ved folketællingen 1845 opholdt Søren Andersens datter Ane Margrethe (opkaldt efter mormoderen) sig hos nævnte morbror i Farsø, og endelig ses Søren Andersens svigermor Ane Margrethe Larsdatter at være død hos ham i Alstrup 1828. Børn Søren Andersen fik i sine to ægteskaber 12 børn, 3 i første og 9 i andet, alle født i Alstrup sogn. Parret ses at have fulgt de gængse opkaldelsesskikke nogenlunde. - Den ældste datter blev dog opkaldt efter både farmor og mormor 1798, den næste datter blev opkaldt efter faderens afdøde første kone, mens den tredje datters opkaldelse 1816 synes uvist; 1819 blev fjerde datter opkaldt efter mårmoderen. - Den ældste søn blev 1795 naturligt nok ikke opkaldt efter sin endnu levende farfar, men efter den afdøde morfar; ved Jens' fødsel 1801 levede farfaderen stadig, så Jens synes opkaldt efter moderens farfar. Først 1826 blev farfaderen opkaldt. Børnene - jf. skiftet 184837 efter den barnløse datter Karen Marie. Slægtsgården i Alstrup Søren Andersen overtog 1800/01 slægtsgården, der kort før i hans faders Anders Andersens tid 21. november 1800 ved forsikringen mod brandskade var blevet beskrevet således38: A.      Stuehuset norden i gården, 6 fag, 7 al. dyb, ege under- og fyrre over tømmer, klinede vægge og stråtag, (indrettet) ti1 stue, kamre og køkken med loft, vinduer og døre, en jern bilægger kakkelovn, en indmuret kobberkedel på 1 td. samt ildsted med bue og bageovn af ler, takseret og forsikret for 60 rdlr. B.      Det østre hus, 11fag, 8 al. dyb, ege under- og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, (indrettet) til lade, forsikret for] 100 rdlr. C.      Det vestre hus, 10 fag, 6 al. dyb, ege under- og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, (indrettet) til stald, fæ- og fårehus [forsikret for] 80 rdlr. I alt [forsikret for] 340 rdlr. - Forsvarlig mod ildsfare og har ikke forhen været forsikret. Snart efter købte han gården til selveje. - 15. maj 1802, tinglæst 28. maj39, udstedte Niels Frederik Hillerup, købmand i Aalborg og ejer af Hessel, skøde til Søren Andersen på den gård i Alstrup by og sogn, som hans fader beboede og havde i fæste, stående for hartkorn 3 tdr. 5 skpr. med al dens rette tilliggende af ager og eng, mose og hede, således som samme ved udskiftningen (fra landsbyens dyrkningsfællesskab) var tildelt, item gårdens bygninger, besætning... for 510 rdlr. Købet blev finansieret ved, at Søren Andersen samtidigt udstedte en panteobligation på 400 rdr. til Den alm. Enkekasse med første prioritets panteret i gården, hvis hartkorn nu mærkeligt nok blev anført med 4 tdr. 1 skp. 3 fjk., med bygningerne forsikret i brandkassen for 240 rdlr. - Søren Andersen kunne åbenbart ikke skrive, så han underskrev panteobligationen med påholden pen. - Pantet blev udslettet 28. januar 1813 efter kvittering af 27. juni 1812. Skiftet 1811 Skiftet efter Søren Andersens første kone Anne eller Ane Christensdatter blev påbegyndt 14. august og afsluttet 25. september 181140. - Arvingerne var enkemanden og parrets børn: Christen, 16 år, Mette Kirstine, 13 år, og Jens 9 år, - alle hjemme i stervboet; som formynder nævnes gårdmand Anders Christensen af Alstrup, den afdøde kones broder og altså børnenes fødte værge. Registrerings- og vurderingsforretningen, der giver et godt indtryk af forholdene på gårdene i det vestlige Himmerland, lyder: I dagligstuen 1 gl. fyrre (fur) bord 1-0-0, 2de gl. fyrre bænke 0-2-0, 1 vise-værk 3-0-0, 2 gl. ringe hylder 0-1-0, Derpå: 2 kovse (kouser), 0-0-8, 1 sten tallerken 0-0-4, 1 kovs 0-0-4, 1 spejl 0-1-8, 1 rivejern 0-0-8, 1 pyramide 0-1-0, Derpå: 1 sten krus 0-0-8, 1 porcelains over-thekop 0-0-4, 1 tin måde 0-0-8, 4 træskeer 0-0-4, 1 gl. staldlygte 0-1-8, 1 gl. dårligt fyrre skab 0-1-8, 1 hammer 0-0-4, 1 knibtang 0-1-0, 1 hugjern 0-1-8, 1 økse (øxe) 0-1-0, 1 gl. skammel 0-0-8, 1 træ lænestol 0-3-0, 1 mælkehylde 0-1-0, 2 sorte jydepotter 0-0-4, 2 røde sten fade 0-0-6,2 mælkekar 0-0-4, 1 gl. rødfyrre kiste uden lås 2-0-0, Deri den afdødes klæder: 1 gl. sort kyse 0-1-0, 2hørgarns klæder 0-4-0, 1 linned kurv(?) 0-0-4, 4 snipper og 4 skæghatte l-2-0,3 (?) huer 0-4-0,1 kattuns kåbe 3-0-0, 1 rødstribet skørt og trøje 3-0-0, 1 damaskes trøje og 1 "trøkket" skørt 0-4-0, 1 blåt "trøkket" forklæde 0-4-0, 1 sort barchent (barkans) kjole, 2-3-0, 3 særke 2-0-0, 2 par uldstrømper 0-2-8, 1 par gamle sko 0-1-0, 1 par sko tinspænder 0-0-4, jern bilægger kakkelovn 24-0-0. På et nagelfast sengested: 1 tavlet (tavleret) omhæng med kappe 1-0-0, 1 olmerdugs overdyne 6-0-0, 1 gl. olmerdugs hovedpude 0-4-0, 1 vadmels vår 2-0-0. På et do. sengested: 1gl. olmerdugs overdyne 4-0-0, 1gl. olmerdugs hovedpude 0-2- 8, 1gl. vår 0-4-0. På et do. sengested befandtes: 1 blåstribet olmerdugs overdyne, 1 gl. slidt hovedpude og 1 undervår, som enkemanden erklærede alt at være hans hos ham værende gamle fader tilhørende, hvilket formynderen erklærede at være sandhed.  1 sort glas flaske 0-1-8, 1 brændevins glas 0-1-0,1 ølkovs 0-0-8. I øster kammeret: I øl-buttel 0-2-0, 1 kærne 0-1-0, 1 madkurv 0-0-8, 1 håndkværn 1-0-0, 1bord af fyr 1-0-0, 1 gl. lofts stige 0-1-8 ,1 selde(?) 0-1-8, 1 rødmalet fyrre skab med lås og nøgle, som enkemanden med værgen erklærede at være den ældstes søn Christen tilhørende. I køkkenet 1 kobber kedel i grue på 1 fjd. rum 16-0-0, 1 brygger kar 1-0-0, 1 balje kar 0-3-0, 2 gl. stripper 0-2-0, 1 ildklemme 0-1-0, 1 ditto 0-1-0, 2 sorte gryder 0-0-8, 1 stang...(?) 0-0-4, 1 skovl 0-0-4. På loftet 3 kornsække 1-0-0. I gården 1 vogn med jernbeslag med tilhørende vognstjert , drættetøj etc. 50-0-0, 1, arbejdsvogn med tilhørende drættetøi 14-0-0, 1 plov (ploug) med behør 3-0-0, 2 træ harver l-2-0, Lejrer (tæder), skrav, læssestang samt for- og bagreb 4-0-0 , 2 høleer 2-0-0, 1 lyngle 0-4-0, 2 jern spader 1-0-0, 2 jern grebe 1-3-0, 4 river 0-4-0, 2 pleile 0-2-0, 1 hakkelseskiste med kniv 1-0-0, I hjulbøre 0-2-0, 1 hverresten på trae-aksel 1-0-0, 1 vandtrug 0-1-0, 1 malkestol 0-0-6. (Besætning) 1 bistade 2-0-0, 1 sortbroget ko, 10 år gl. 50-0-0, 1 sort do.,14 år gl. 20-0-0, 1 sort studekalv 10-0-0, 1 sort kviekalv 8-0-0, 9 gl. får 36-0-0, 4 lam 8-0-0, 1 sort hest, 5 år 100-0-0, 1 sort do., 18 år 50-0-0, 1 gl sort do., 24 år 30-0-0, 1 gl. sortebrun hoppe 10-0-0, 1 sort føl 12-0-0. Stervbogården med bygninger og ejendomme af hartkorn 3 tdr. 5 skpr. (efter fremlagt skøde af 15. maj 1802) blev ansat og vurderet for den summa 650 rdlr., ialt 1.153 rdl. 3 mk.4 sk. At aktiver nævnes tillige en obligation på 50 rdlr. udstedt til enkemanden af (slægtningen) Byrial Christensen i Alstrup 24. juni 1807 med pant i udstederens ejendom på 4 skpr. 4 fjdkr. hartkorn; aktiverne blev derpå sammentalt til 1.203 rdl. 3 mk. 4 sk. Boets passiver, der beløb sig til 570 rdlt., bestod af gæld til Den kgl. Enkekasse i København 400 rdlr., til Poul Madsen i Hestbæk 110 rdlr., hvortil kom den afdødes begravelse til 30 rdlr. og enkemandens vederlag til sin egen begravelse, ligeledes 30 rdlr. Efter at også skifteomkostningerne, ialt 31rdlr. 5 mk. 15 sk., var fratrukket, blev der 601 rdlr. 3 mk. 5 sk. til deling mellem enkemanden og børnene. Skiftet blev sluttet med følgende: Enkemanden forestillede, at det syntes vel efter denne beholdning som børnene kunne tilkomme alle 3de udi mødrene arv 300 rdlr.; men enkemanden forsikrede, at han ingenlunde kunne udbetale dem denne summa, siden de alle ere små og umyndige og behøver opdragelse samt klæde og føde, hvilket alt han som fader forbandt sig til at give dem på en kristelig og sømmelig måde, indtil de selv kan forhverve brødet, og derforuden at give dem, nemlig hver af sønnerne 50 rdlr. og hans datter hendes moders kiste og gangklæder samt klæder til en seng, når hun i tiden bliver fuldvoksen. - Børnenes fødte værge (morbroderen) Anders Christensen erklærede, at han fandt børnene veltjent med faderens tilbud og anså dem bedre tjent med, at faderen blev konserveret ved gården, således at han kunne opdrage sine børn, end at disse ved at gå faderen for nær, kunne få dobbelt så meget i arv efter deres moder, imod hvad faderen har budt dem. Slægtsgården forlades 1825 Den store landbrugskrise 1816-28, der fulgte efter Napoleons- og Englandskrigene, statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814, må 1825 have tvunget Søren Andersen bort fra slægtsgården. Den blev overtaget af hans næstsøskendebarn Simon Byrialsen, hvis far, snedkeren Byrial Christensen i Alstrup ved skiftet 1811 jo skyldte fætteren Søren Andersen 50 rdlr. - Byrials far Christen Jensen, ane 34, var bror til Sørens farmor Karen Jensdatter, se ane 242-243 = ane 68-69. 20. september 1825. Læst 24. november41, udstedte Søren Andersen, selvejergårdmand i Alstrup by og sogn, skøde til bolsmand Simon Byrialsen i Alstrup på sin iboende og ejende gård på 3 tdr. 5 skpr. hartkorn, som køberen allerede havde under egen værge til beboelse og brug; dog bemærkedes at 5 skpr. af hartkornet var bortfæstet til sælgerens søn Christen Sørensen for hans livstid efter tinglæst fæstebrev at 8. september 1822. Købesummen var 250 rbdlr. sedler, og Søren Andersen underskrev skødet med ført pen. Simon Byrialsen var ved matrikuleringen 184442 ejer af gården, der da fik matr.nr. 2 og sit hartkorn forandret fra 3 tdr. 5 skpr. til 2 tdr. 4 skpr. 1fjdkr. 1 alb. - Simon var født 1792 i Alstrup by som søn af ovennævnte snedker, husmand og lægdsmand Byrial Christensen, 1753-1825, og dennes første kone Anne Simonsdatter, død 1810, 60 år gl. Simon blev gift første gang 1822 i Alstrup med Johanne Jensdatter, død 1845 af underlivsbetændelse, 52 år gl., hvorefter han samme år blev gift anden gang med Else Nielsdatter, 1811-1873, datter af Niels Andersen og hustru Kirsten Sophie Pedersdatter i V. Elkær. - Efter Simon Byrialsens død blev Else gift anden gang samme år med tømrer Anders Byrialsen, 1820-1912, søn af gårdmand Byrial Andersen og hustru Anne Sørensdatter i Hole i Lovns sogn; også Anders Byrialsen blev gift 2 gange, idet han overlevedes af Anne Kristensen. I den gamle gård i Alstrup blev Anders Byrialsen 1912 afløst af Christen Byrialsen43. Søren Andersen i den lille ejendom 1825-41. Da Søren Andersen 1825 flyttede fra slægtsgården i Alstrup, byttede han ejendom med ovennævnte Simon Byrialsen. - 20. september 1825, læst 22. december44, udstedte Simon Byrialsen, selvejerbolsmand i Alstrup by og sogn, skøde til Søren Andersen i Alstrup på sit hidtil ejende bolsted i Alstrup by og sogn med 1 td. hartkorn for 100 rbdlr. sedler. - I denne ejendom blev Søren med familie anført ved folketællingen 1834 således: Søren Andersen, 65 år, husmand. Anne Sørensdatter, 46 år, hans kone. Anders Sørensen, 8 år, Christiane Katrine Sørensdatter, 1 år, deres børn. Ved matrikuleringen 184445 fik ejendommen matr. nr. 11 og sit hartkorn forandret fra 1 td. til 5 skp. 3 fjdkr. 2 alb,, - og mærkeligt nok nævnes Søren Andersen da endnu som ejer deraf. Ved skøde og aftægtskontrakt af 5. februar 1847, læst henholdsvis 1. juli 1841 og 20. maj 184746, havde Søren Andersen nemlig overdraget ejendommen på 1 td. hartkorn til svigersønnen Søren Jensen Weistrup af Bystrup for 200 rbdlr. sedler. - Aftægtskontrakten lyder: Idet jeg Søren Andersen ved skøde af dags dato har solgt og afhændet mit hidtil ejende og iboende sted i Alstrup by, samme sogn, til min svigersøn Søren Jensen Weistrup af Bystrup i Gedsted sogn, har jeg endvidere betinget, ligesom jeg og herved betinger og reserverer mig følgende aftægt. 1. Så længe jeg Søren Andersen og kone Ane Elisabeth Sørensdatter lever, skal vor svigersøn forsyne os med alt, hvad vi behøve til livets ophold af mad og drikke, give os de behøvende klæder samt yde os al den pleje og opvartning, vi måtte behøve og med billighed kan gøre fordring på. - Vi forblive i stue hos ham, hvor vi også skal have vor seng, således at vi på den kolde årstid kan ligge i varmen. - Kosten tage vi ligeledes ved vor svigersøns eget bord og nyder den ligeså god, som han og familie selv nyder den. Da dette er den måde, hvorpå vor svigersøn lettest kan yde os aftægt, og vi gerne vil lette ham enhver byrde, skal det være en forpligtelse for os, som foran ført, at nyde vor ophold i hans hus, så længe vi leve eller så længe, han opfører sig således imod os, vi kan være tjent ved at blive hos ham, og han kan være det bekendt mod os. Skulle vor svigersøn eller hans familie derimod i tiden behandle os slet, enten ved onde ord, slet og utilstrækkelig føde eller efterladenhed i den pleje, vi måtte behøve, således at vi ej kan udholde at forblive hos ham, da skal vor svigersøn på anfordring være pligtig til så hurtig ske kan, at indrette 2 fag af stedets bygninger til vor beboelse, og indretter han samme bekvemt for os, som vi måtte ønske og kan være tjent med, ligesom han også selv bekoster den årlige vedligeholdelse af denne bopæl hvori vi skal bo frit vor øvrige levetid, og forbeholde os tillige til ubehindret at benytte skorsten, bagerovn og gruekedel, som findes i stedet, når og så ofte vi finde for godt, og vi det behøve, ligeså forbeholde vi os og fri afbenyttelse af det halve af den ved stedet værende kålhave. 2. Når vi således tage bopæl for os selv, skal vor svigersøn da årlig give os 1 td. 4 skpr. rug, 4 skpr. byg, 5 pd. smør, 2 snese æg, gode og sunde varer, der leveres os hvert års Mortensdag. 3. Skal vor svigersøn da endvidere levere os 10 læs hedetørv a` 6 snese til læsset og 4 læs skudtørv a` 18 snese til læsset, 1 læs lyng, tørt og velbehandlet. 4. Af stedets besætning udtage vi os forlods 2 får, som vor svigersøn også årligt uden betaling skal græsse og fodre for os og deres yngel om sommeren ligeså godt som hans egne kreaturer, og skal han tildele disse kreaturer al den røgte og pasning, de måtte behøve. 5. Hvad vi således har betinget os, skal vor svigersøn være pligtig til at levere os på vor bopæl. - Leverer han ikke, hvad han skal yde os tit rette tid, er vi berettiget tit at anskaffe det for hans regning. 6. Flytte vi i stue for os selv, ere vi berettiget til at medtage en kakkelovn, vor seng med sengeklæder, kiste og gangklæder, hvilke dele han imidlertid igen erholder ved den sidstes død. 7. Når vi ved døden ere afgået, skal vor svigersøn på egen bekostning lade os hæderlig og anstændig begrave. 8. Denne aftægtskontrakt skal være gældende for hvilken som helst ejer, der måtte blive af vort forhen ejende sted, så længe vi begge eller een af os leve. At jeg med mine svigerforældre, Søren Andersen og Ane Elisabeth Sørensdatter, har indgået denne kontrakt, tilstår jeg herved, ligesom jeg også forbinder mig i enhver henseende at opfylde samme fra min side, og giver jeg til sikkerhed for aftægten herved anden prioritet i det mig tilhørende sted i Alstrup by og sogn af hartkorn 1 td. med bygning og afgrøde, besætning af ind- og udbo af hvad navn nævnes kan næstefter 200 rbldr. sedler på første prioritet, og bliver denne kontrakt derfor at tinglæse tillige som pantebrev. For det stemplede papirs skyld anslås det heri betingede til følgende værdi: Fri husværelse 2-0-0, 1 td. 5 skpr. rug efter kapitelstakst 5-5-12, 4 skpr. rug do. do. do. 1-1-4, 5 pd. smør 0-4-6, 2 snese æg 0-1-8, føde og græs til fårene 1-4-0, 10 læs hedetørv 1-4-0, 4 læs skudtørv 1-2-0,1 læs lyng 0-3-0, Brug af haven, pleje og opvartning 1-3-0, (i a1t) 16-9-14, Der fem gange beregnet udgør 84-0-6, begravelsen 15-0-0, Summa 99 Rdl. 0 mk. 6 sk. Således imellem os indgået, bekræftes med vor underskrift i overværelse af undertegnede til vitterlighed. Alstrup den 5. februar 1841 Søren Andersen m. f. p. Til vitterlighed: Christen Byrialsen, Søren Jensen og Niels Torvaldsen. Af ejendommens senere historie Allerede 1842 afhændede Søren Jensen Weistrup ved købekontrakt af 12. september og skøde af 11. december, blev læst 20. april 184347, ejendommen på 1 td. hartkorn for 200 rbldr. sedler til Peder Madsen af Alstrup. - I købekontraktens 3. punkt blev det oplyst at køberen skulle udrede og yde den aftægt, som sælgeren efter kontrakten af 5. februar 1841 var pligtig at udrede til sine svigerforældre; aftægtskontrakten skulle tinglæses med 2. prioritets panteret i ejendommen næst efter 200 rbldr. sedler på 1. prioritet; det bemærkedes det tillige, at 4 skpr. hartkorn var fæstet bort på livstid til Henrik Steffensen i Alstrup. Efter Søren Andersens død i 1844 forblev Anne Elisabeth Sørensdatter boende hos Peder Madsen, hvor hun nævnes i folketællingerne 1845, -50, -55 og 1860. Peder Madsen, der var født ca. 1805 i V. Grønning sogn i Salling, var murermester, mens konen Dorthe/Dorthea Kirstine Pedersdatter var født ca. 1806 i Thise sogn i Salling. - Parrets søn Melsen Pedersen, født ca. 1842, ejede 1870-78 stedet, hvis senere ejer har været Thomas Christensen Smed fra - 1878 til efter t916 og Jens Sørensen Christensen fra 193348. Noter: 37) Gislum herreds skifteprotokol 1837-51, B.48.C-204, fol.37l. 38) Gislum herreds taksationsprotokol til brandforsikring 1800-56, Br.D.7-17, fo1.38. 39) Rinds og Gislum herreders skøde-og panteprotokol, 1740-1803, B.48.C-SP.7, fol.450b. 40) Gislum herreds skifteprotokol 1794-1820, B.48.C-201, fol.296 og 304b. 41) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol E 1822-28, B.48C-SP.11, fol.322. 42) Matriklen 1844 for Gislum herred, B.48.C-103, fo1.13. 43) Realregister for Lovns og Alstrup sogne 1844-1950, B.48.C- SP.106, fo1.150. 44) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol E 1822-28, B.48C-SP.11, fol. 336. 45) Matriklen 1844 for Gislum herred, B.48.C-103, fol. 14 46) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol K 1840-44 og M, 1846-51, B.48.C-SP.16 og 18, hhv. fol. 137b og 71. 47) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol K 1840-44, protokol K, fo1.518. 48) Realregister for Lovns og Alstrup sogne 1844-1950, B.48.C- SP.106, fol.163. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995.
  Person-ID	I21734	My Genealogy
  Sidst ændret	7 jul. 2020

  
  

  Far	Anders ANDERSEN,   f. 1732, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 19 feb. 1815, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 83 år)
  Mor	Mette SØRENSDATTER,   f. 1734, Ovenskov, Lovns, Gislum H, Aalborg Amt, Denmark d. okt. 1802, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 68 år)
  Ægteskab	26 sep. 1762	Lovns Kirke, Gislum H, Aalborg Amt, Denmark
  Familie-ID	F7255	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie 1	Anne CHRISTENSDATTER,   f. nov. 1759, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 16 jul. 1811, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 51 år)
  Ægteskab	19 okt. 1794	Alstrup Kirke, Gislum H, Aalborg A, DK
  	Søren Andersen blev gift første gang 1794 i Alstrup, trolovet 5, september og viet 19. oktober, med Anne Christensdatter, født 1759 i Alstrup by og sogn, døbt 2. december, død sst. 16. juli 1811, 51½ år gl. Hun var datter af unge Christen (Jensen) Skræder og hustru (Kirsten Nielsdatter, kaldet Christensdatter)
  Børn	+ 1. Christen SØRENSEN,   f. 1795, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 1888, Hestbæk Mark, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 93 år) + 2. Mette Kirstine SØRENSDATTER,   f. 1798, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 1865, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 67 år) + 3. Jens SØRENSEN,   f. 26 dec. 1801, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 24 okt. 1869, Alstrup Mark, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 67 år)
  Familie-ID	F7314	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	11 jun. 2024

  
  

  Familie 2	Anne (Elisabeth) SØRENSDATTER,   f. 1788, Gedsted S, Rinds H, Viborg A, DK d. 20 sep. 1868, Hestbæk, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 80 år)
  Ægteskab	8 nov. 1811	Lynderup kirke, Rinds H, Viborg A. DK
  Børn	+ 1. Ane Kirstine SØRENSDATTER,   f. 18 jul. 1814, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 10 feb. 1898, Knudstrup, Vester Bølle S, Rinds H, Viborg A, DK (Alder 83 år) > 2. Dorthe Marie SØRENSDATTER,   f. 1816, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 1871-1872 (Alder 56 år) > 3. Ane Margrethe SØRENSDATTER,   f. 1819, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 1853, Guldager, Simested S, Rinds H, Viborg A, DK (Alder 34 år) > 4. Karen Marie SØRENSDATTER,   f. 1822, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 1848 (Alder 26 år) + 5. Anders SØRENSEN,   f. 1826, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. Ja, dato ukendt + 6. Christiane Cathrine SØRENSDATTER,   f. 1833, Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK d. 1910, Guldager, Simested S, Rinds H, Viborg A, DK (Alder 77 år)
  Familie-ID	F7254	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	11 jun. 2024

  
  

• Begivenhedskort

  Hent kortet

  Fødsel - 1772 - Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK Ægteskab - 19 okt. 1794 - Alstrup Kirke, Gislum H, Aalborg A, DK Ægteskab - 8 nov. 1811 - Lynderup kirke, Rinds H, Viborg A. DK Død - 20 mar. 1844 - Alstrup S, Gislum H, Aalborg A, DK  = Link til Google Earth