Søren NIELSEN

ca. 1633 - 1688  (55 år)

• Navn	Søren NIELSEN
  Fødsel	ca. 1633	Sønderlund, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK
  Køn	Mand
  Kendt som	Søren Nielsen Lynnerup
  Død	1688	Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt
  Notater	Kilde: Hornum Herreds Tingnbog 1676 - 1678, B40A-17 Side: Folie 49 - 55 Tillid: Direkte og første hånds beviser. Kilde: Aalborghus Lens regnskaber Side: M 19.019 Tillid: Direkte og første hånds beviser Kilde: Himmersyssels matrikel 1688, Z9-4 Side: folie 50 Tillid: Direkte og første hånds beviser Kilde: Aalborghus Lens regnskaber Side: M 19.021 Tillid: Direkte og første hånds beviser Citat tekst: Søren Nielsen er nævnt sammen med 1 dreng Christen og 1 pige Kirsten, de to sidste er givetvis tjenestefolk. Rebstrup er anført som ryttergods. -------- Fra slægtsbogen Bach i Vesthimmerland Søren Nielsen, der altså blev gift senest 1658, var vel den mand af samme navn i fødegården Lynnerup i Skivum sogn, der nævnes 29. maj 1665 (8) som stævningsmand, da (hans morbror) Christen Jacobsen i Rebstrup lod tage syn over noget hede mellem Rebstrup og Knolde. Senere bosatte Søren Nielsen sig i Svenstrup by og sogn. Søren Nielsen boede endnu 6. august 1677 i Svenstrup, men flyttede før 27. april 1680 ind på gården Rebstrup i Sønderup sogn, hvor han afløste (sin morbror) Christen Jacobsen som fæster (9). - Søren overtog Rebstrup før 1. juli 1679, da han på Thøger Lassen i Aalborgs vegne lod tage tingsvidne på Aars herredsting vedrørende synet af en gård i Blære (10). En nærmere indkredsning af flytningen fra Svenstrup til Rebstrup, der altså fandt sted mellem efteråret 1677 og sommeren 1679, Er vanskelig, da der i 1670'erne boede mindst to mænd af navnet Søren Nielsen i Svenstrup. Dette fremgår af Hornum herreds tingbog 1680, hvor Søren Nielsen i Rebstrup nævnes 24. maj blandt de otte stokkemænd, og hvor en Søren Nielsen i Svenstrup nævnes i den første sag samme tingdag (11). Af Rebstrups ældre historie Gården Rebstrup i Sønderup sogn var i middelalderen en adelig sædegård, der i 1400-tallet tilhørte slægten Viffert, som da tillige ejede herregårdene Torstedlund og Albæk i nabosognene Aarestrup og Suldrup (12). - En selvstændig gren af slægten ejede Rebstrup, nemlig Malte Lauridsen 1501 og fra senest 1554 sønnen Baltzer Maltesen, død 1579, i hvis tid gården brændte 1568. Hans enke Dorthe Clausdatter Dyre (død efter 1608) havde livsbrev på gården, men allerede 1585 skrives Christoffer Lauridsen (Seefeld) til Rebstrup. - Efter hans død 1612 besad enken Else Nielsdatter (Benderup) den, men 1621 skrev Iver Lykke til Grinderslev Kloster i Sall ng sig til gården. Derefter kom Rebstrup igen under godskomplekset Torstedlund og Albæk, hvis ejer Niels Krabbe døde 1626 (13). - Ifølge Traps beskrivelse af Danmark blev Rebstrup derpå overtaget af Niels' søn Iver Krabbe, men dette skete dog ikke direkte -men ad omveje. Af en retssag 3. marts 1641 ved Viborg landsting (14, fremgår, at Iver Krabbe, kongelig majestæts befalingsmand på Mariager Kloster, havde overtaget Rebstrup med lidt strøgods for tilgodehavender efte, Cort Kellinghusen i Flensborg, der på sine søsterbørn afgangne Herman Hyberts børn i København havde overtaget Rebstrup ved indførsel efter Peder Bilde (Peder Ovesen Bille), der skrev sig til Rebstrup og senere til Arden (Søndergaard i St. Arden sogn). Sidstnævnte transaktion fandt sted senest 1638 (15), la Iver Krabbe til Albæk allerede dette år ønskede at mageskifte Rebstrup til Kronen, og sagen bekræftes af Kancelliets brevbøger 1639, 40 og 41 (16) Det var dog først Iver Krabbes enke Dorthe Juul til Albæk, der 1642 endelig overdrog Rebstrup til Kronen, som straks lagde gården under Mariager Kloster len (17). - Den nævnte Peder Bille var en efterhånden fattig adelsmand, der for sin mened i Niels Arenfelds giftblandersag i 1642 blev lands forvist (18). I retssagen 1641 nævnes Christen Jacobsen (morbror til denne slægts stamfar Søren Nielsen, som fæster af Rebstrup, der i en indberetning 1647 (19) nævnes som en herregård, men som en bonde besidder. - 1651 siges Christen Jacobsen at bebo den liden herregård Rebstrup, beregnet for tre gårdes hartkorn, som var udlagt fra Kronen til Margrethe Rosenmeyer, boendes i København. 1657 nævnes Christen Jacobsen i Rebstrup, Kronens gods til Mariager Kloster, men udlagt til kreditorerne. Christen Jacobsen, der således sad som fæster af den tidligere herregård Rebstrup, må have været en velstillet mand. - Således var han og Villum Lauridsen Mosbæk tilstede på Hornum herredsting 20. august 1649 (20), hvor de tilbød kaution på 400 rdlr. in specie til Laurids Christensen, foged på Torstedlund, for (Christens bror) Søren Jacobsen i Giver, der var arresteret for meddelagtighed i drabet på Christen Andersen i Giver. Som nævnt havde Kronen udlagt Rebstrup til Margrethe Rosenmeyer i København før 1651, men før matrikuleringen 1664 var Thøger Lassen i Aalborg blevet ejer af gården (21). - 1 1664 nævnes Christen Jacobsen i Rebstrup som Thøger Lassens tjener i Aalborg, og af gården skulle han årligt svare følgende landgilde: 6 tdr. rug (roug), 8 tdr. byg (biug), 6 tdr. havre (are), 1/2 td. smør, 1 svin, I fødenød (føenød), 2 rdlr. gæsteri (gri), alt omregnet til 24 tdr. hartkorn. Ved et mageskifte 17. november 1674, læst 17. marts 1675 (22), overlod Kronen (Christian V) V. Ladegaard ved Aalborg til Thøger Lassen, der istedet afstod bl.a. gården Rebstrup, hvis fæster Christen Jacobsen svarede 11 tdr. rug og 11 tdr. byg i landgilde, Rebstrup Mølle og flere andre gårde på egnen. Efter igen at være kommet under Kronen, blev Rebstrup udlagt som ryttergods - altså reserveret rytterhærens underholdning. Og i 1680 (23) var Christen Jacobsen blevet afløst af Søren Nielsen som fæster af Rebstrup. Christen Jacobsen døde senest i vinteren 1676/77, hvilket fremgår af Hornum herreds tingbog 23. april 1677 (24). Gården Rebstrup 1677 Efter Christen Jacobsens død lod (hans søstersøn og efterfølger i gården) ærlig og velforstandig mand Søren Nielsen i Svenstrup tage syn over Rebstrup gårds brøstfældighed. - Synet, der fandt sted 18. april og blev afhjemlet på tinge 23. april 1677, blev taget på højagtbare og velfornemme mand, kommissær Thøger Lassens vegne i Aalborg, - og han repræsenterede igen ritmester Erich v. Kahlen. Den tidligere herregård, der snart efter blev overtaget af denne slægts stamfar Søren Nielsen, blev da beskrevet således: Isteralingshuset med tvende skorstene er 12 fag og 13 binding hus, hvorpå fattes 64 alen fodtræ å 8 sk. er 8 sldlr., 14 stolper å I mk. er 3 dlr. 2 mk., 4 løsholte å 8 sk. er 2 mk., 66 alen remtræ å 4 sk. er 4 dlr. 8 sk., 6 tylvt deller til loftet å 6 mk. er 9 sldlr., 200 favne- sime 3 mk., snedkeren for loftet at lægge 3 dlr., 14 tylvt ]ægter å 2 mk. er 7 dlr., 4 bjælker å 4 mk. er 4 dlr., 6 12-alens til sparer å 2 mk. er 3 dlr., 12 ]0alens træ til hanebjælker (haandbielcher) å 12 sk. er 2 dlr. I mk., 2 tylvt "suerlegter" 1 dlr. 2 mk., 4 døre - derfor til deller og beslag å 3 mk. er 3 dlr., til 2 gavle i samme hus behøves 3 tylvte fjæl å 6 mk. er 4 dlr. 2 mk., 100 søm 1 mk. 12 sk., tømmermanden for samme arbejde at færdiggøre på sin egen kost 15 dlr., 14 læs tag til samme hus å 3 mk. er 10 dlr. 2 mk., tækkemanden for sin umage og på egen kost 3 dlr., vogne til fornævnte materialier at afhente fra Aalborg og på de steder, det kan bekommes, regnes på 20 vogne á 4 mk. er 20 dlr. Et herbergshus sydøst i gården er 13 fag og 14 binding hus, derpå fattes 68 alen fod på begge sider og enderne å 8 sk. er 8 dlr. 2 mk., 43 alen træ til remme på begge sider å 4 sk. er 2 dlr. 2 mk. 12 sk., 7 stolper å I mk. er 1 dlr. 3 mk., 1 tylvt suerlegter 3 mk., 2 bjælker å 3 mk. er 1 dlr. 2 mk., til gavle i samme hus behøves 2 tylvte fjæl å 6 mk. er 3 dlr., 4 sparer for 3 mk., tømmermanden for arbejde på samme hus 6 dlr., 50 søm 14 sk., behøves til samme hus 14 læs tag å 3 mk. er 10 dlr. 2 mk., tækkemanden for det at oplægge og på hans egen kost 3 dlr., til 3 døre på samme hus med hængsler å 8 mk. er I dlr. 2 mk., på herbergets loft fattes 112 tylvt fjæl for 3 mk., til dette huses materialer (at) afhente på sine steder og hjemføre behøves 8 vogne å 4 mk. er 8 dlr. Et fæhus 20 fag lang og 21 binding vester i gården, ganske forfalden og vil af ny opbygges, dertil behøves 46 stolper å I mk. er 11 dlr. 2 mk., 46 løsholte å 8 sk. er 5 dlr. 3 mk., 120 alen fodtræ å 8 sk. er 15 dlr., 21 bjælker 12 alens å 2 mk. er 10 dlr. 2 mk., 42 sparer 10 alens å 12 sk. er 7 dl r. 3 mk. 8 sk. , 27 tylvte Iægter å 2 mk. er 13 dl r. 2 mk., 2 syv alens træ til hanebjælker (handbielcher) å 8 sk. er 2 dlr. 2 mk., 2 tylvt suerlegter I dlr. 2 mk., 120 alen træ (til) remme å 4 sk. er 7 dlr. 2 mk., 6 deller til vindskeder å 8 sk. er 3 mk, 200 lægtesøm å 28 sk. er 3 mk. 8 sk., 100 traver tag å I mk. 25 dlr., tømmermanden for samme hus at ophugge og færdiggøre 20 dlr., tækkeren (thecheren) for taget (thagen) at oplægge på egen kost 5 dlr., 200 læs ler å 2 sk. er 6 dlr. I mk., til døre og hængsler for samme fæhus - 4 døre å 3 mk. er 3 dlr., 2 tylvt deller til gavle, een i hver ende af samme hus å 6 mk. er 3 dlr., snedkeren (snecheren) for gavlene (gauflene) at skyde (schyde) I dlr., fornævnte materialer fra sine steder at afhente behøves 40 vogne á 4 mk. er 40 dlr., hvis (hvad) træ til stave (staffuer) i samme hus item bånd til bjælker formodes at bekommes af det gamle, som i samme hus findes, klinekvinderne (kleinquinderne) her udi ej heller opskrives. Den store lade norden i gården, 6 112 gulv og een kubehus 2 binding i hver gulv, dertil behøves 20 udskud (vdskod) stolper å 1 mk. er 5 dlr., 3 indstolper å 2 mk. er I dlr. 2 mk., 3 bjælker å 5 mk. er 3 dlr. 3 mk., 3 tylvt store 10 alens til benene(?) å 9 mk. er 6 dlr. 3 mk., behøves 196 alen fodtræ på begge sider å 8 sk. er 24 dlr. 2 mk., 220 alen træ til remme å 4 sk. er 13 dlr. 3 mk., 2 tylvte 10 alens til sparer å 9 mk. er 4 dlr. 2 mk., 30 tylvte ]ægter å 2 mk. er 15 dlr., 2 tylvte suerlegter å 3 mk. er I dlr. 2 mk., 1.000 søm dertil for 4 dlr. I mk. 8 sk., een bjælke til gavlene I dlr. 1 mk., 3 tylvte deller til gavlene og vindskeder á 6 mk. er 4 dlr. 2 mk., tømmermanden for det arbejde såvidt denne lade vedkommer at færdiggøre 20 dlr., 70 læs tag dertil å 3 mk. er 52 dlr. 2 mk., tækkemanden derfor på egen kost for taget at oplægge 7 dlr., 17 løsholte å 8 sk. er 2 dlr. 8 sk., til 2 porte på laden (laaen) med jern og andet for hver 9 mk. er 4 dlr. 2 mk., dertil behøves 24 vogne for materialer at hente og til Rebstrup hjemføre å 4 mk. er 24 dlr., er tilsammen for laden 196 dlr. 2 mk., foruden hvis (hvad) med klinekvinder og ler kan være derpå at gøre. Den østerste lade er fjorten fag og 14 binding hus og en kube (que) fattes som følger: 2 sparer å I mk. er 2 mk., 10 hanebjælker å 12 sk. er I dlr. 3mk. 8 sk., 55 alen fodtræ å 8 sk. er 6 dlr. 3 mk. 8 sk., 55 alen træ til remme å 4 sk. er 3 dlr. I mk. 12 sk., 16 bjælker å 3 mk. er 12 dlr., 4 tylvte ]ægter å 4 mk. er 2 dlr., 1 112 tylvt deller til een gavl i nør ende å 6 mk. er 2 dlr. I mk., 14 stolper å I mk. er 3 dlr. 2 mk., 200 søm dertil 3 mk. 8 sk., tømmermanden for den arbejde derved kan falde at færdiggøre 10 dlr., 28 læs tag dertil å 3 mk. er 21 dlr., tækkemanden for samme tag at pålægge 5 dlr. I mk., vogne, som samme materialer kan hjemhente, behøves 16 vogne å 1 dlr. er 16 dlr., er 85 sldlr. 2 mk. 4 sk. Den afdødes arvinger var blevet stævnet 26. marts til at møde i Rebstrup 18. april, hvor de skulle sige god for synet. Arvingerne (der også senere nævnes) var følgende syv: Jens Nielsen Lønderup i Viborg, fornævnte Søren Nielsen i Svenstrup, Peder Jacobsen i "Vyff" (Vive?), Søren Mikkelsen og hustru Maren Thomasdatter i Næsborg (rettere Tolstrup Nørgaard) , Jens Jensen og hustru Maren Nielsdatter i Skivum, (Mourids Nielsen og hustru Kirsten Nielsdatter) i Sønderlund, hvor stævningsmændene talte med deres søn Christen Mouridsen, samt Jens (Andersen) i Lynnerup (på sin hustru Ellids Nielsdatters vegne). Disse arvinger nævnes tillige 6. august 1677 i Hornum herreds tingbog, ligesom nogle af dem nævnes 27. april 1680 på Aars herredsting. Sidstnævnte dato var Søren Nielsen flyttet fra Svenstrup til Rebstrup, og han siges da at være søn af salig Niels Sørensen i Lynnerup og bror til dennes søn Poul Nielsen Lyndrup. Af Christen Jacobsens arvinger nævnes 1680 foruden Søren dennes broder Jens i Viborg og søstrene Maren i Skivum, Kirsten i Sønderlund og Elles (Ellids), der i mellemtiden var flyttet fra Lynnerup til Byrsted, samt desuden broderen Jacob Nielsen Lyndrup i København og Else Thomasdatter, der var gift med Søren Christensen i Helming, men hvis slægtsskab med de øvrige ikke oplyses. De arvinger efter Christen Jacobsen, som ikke nævnes 1680, var Peder Jacobsen i "Vyff" (Vive?), der udtrykkelig siges at være bror til afdøde, samt Maren Thomasdatter, der var gift med Søren Mikkelsen i Tolstrup Nørgaard; Maren var halvsøster til Christen Jacobsen. Ved sin død var Christen Jacobsen gift med Mette Jensdatter, der var søster til Morten Jensen i Simested (i Vokslev sogn) . - Og hun må være identisk med Mette Jensdatter, salig Christen Jacobsen Rebstrups, der døde 1714 i Aalborg Budolfi sogn, begravet 5. december i kirken, 82 år 10 måneder 5 dage gammel - altså født ca. 1632. Men hun var åbenbart Christen Jacobsens anden kone, idet den Bodil (Buoll) Nielsdatter i Rebstrup, der sammen med Christen Jacobsen i Rebstrup 1656 nævnes som fadder hos (broderen?) Poul Nielsen i Pisselhøj i Aars sogn, vel var hans første kone. - Hun (Buole Nielsdatter i Rebstrup) stod også fadder 1653 hos Poul Nielsen, hos hvem hun også nævnes 1647, 48 og 50, men da uden angivelse af bopæl. Denne slægts stamfar i Rebstrup og gårdens senere historie Som tidligere nævnt overtog Søren Nielsen senest 1679 fæstet af Rebstrup, hvor han nævnes som boende bl.a. 4. august 1679 (26), da han nævnes som den ene af de otte stokkemænd på Hornum herredsting. Ved matrikuleringen 1688 (27), da der dyrkedes 80 tdr. land under Rebstrup, blev gårdens hartkorn forandret fra de 24 tdr. til 13 tdr. 6 skpr. 2 fjkr. - Der nævnes ingen fæster i Rebstrup Mølle, så Søren Nielsen Rebstrup havde måske også denne ejendom i fæste; møllens hartkorn var fra 1688 2 tdr. 5 skpr. 1 fjk. Både Rebstrup og møllen hørte under rytterdistriktet; men da Kronen i begyndelsen af 1700-tallet solgte ryttergodset, fik Jens Hvas 26. august 1717 (28) skøde på både Rebstrup med 13 tdr. 6 skpr. 2 fikr. og Rebstrup Mølle med 2 tdr. 5 skpr. I fjk. hartkorn. Allerede 28. december samme år transporterede Jens Hvas købet af begge ejendomme til (Søren Nielsens søn) Niels Sørensen Rebstrup, der da var borger og handelsmand i Aalborg, og som efter auktionen over ryttergodset havde fået skøde 18. august 1717 på alle tre gårde i Mosbæk i Giver sogn, Dybvads Mølle i Aars sogn og en gård i Jelstrup i Havbro sogn med ialt 27 1/2 td. hartkorn (29). Selve overdragelsesdokumentet mellem Jens Hvas og Niels Sørensen Rebstrup kendes ikke, men refereres i skødet fra Niels Rebstrups enkes anden mand justits- og kammerråd Peter Mikkelsen Lund 2. august 1735, læst 14. Juni 1741 (30) , til mag. Thomas Hopp, konsistorialråd og rektor i Aalborg på alt det nævnte gods fra 1717 samt nogle fiskestader ved Nibe; -dog nævnes det, at Niels Nysum ejede halvdelen af gården Rebstrup og Rebstrup Mølle. I 1735 var Søren Nielsens søn Christen Sørensen, ca. 1672-1740, fæster af Rebstrup. - Her blev han afløst af (sønnen?) Jens Christensen, der nævnes som fæster af gården i Thomas Hoppes enke Mette Muncherts skøde 19. april 1743, læst 9. juli 1744 (31), til herredsfoged Christen Sørensen Testrup i Vesterris på de tre gårde i Mosbæk samt Rebstrup gård og mølle. Det nævnes da, at 2 tdr. hartkorn var taget fra gården Rebstrups oprindelige 13 tdr. 6 skpr. 2 fjkr. og lagt til Rebstrup Mølle, hvis fæster var Laurs Sørensen. Gården Rebstrups resterende 11 tdr. 6 skpr. 2 fjkr. hartkorn blev før matrikuleringen 1844 (32) delt i to lige store gårde med 5 tdr. 7 skpr. I fjk. til hver, nuv. matr.nr. 1 og 2 af ejerlavet Rebstrupgaarde, mens møllen hører under ejerlavet Rebstrupmølle, Trengstrup og Plejlstrupgaard. Kilder: 1.Hornum herreds tingbog 1676 78, B.40.A 17, fol.51ff (23.4.1677), samme fol.93b 6.8.1677), Aars herreds tingbog 1679 81, B.41.D 22,fol.95b 27.4.1680). Sidstnævnte sted 1680 nævnes Søren Nielsen i Rebstrup sammen med sine søskende og faderen, og disse søskende genfindes (her Søren Nielsen i Svenstrup) i de to førstnævnte indførsler 1677 som arvinger efter (morbroderen) Christen Jacobsen i Rebstrup. 2.Himmersyssels matrikel 1688, Z.9 4,fol.50. 3.Aalborg skifteprotokol 1718 34, B.37 582, fol.596ff. 4.Testamente konfirmeret 1694, Personalhistorisk Tidsskrift, 8 5, 1926, s. 189. 5.S. Otto Brenner: Slægten Laub, 1929, s. 12 og 51, Albert Fabritius: Slægten Edinger i Personalhistorisk Tidsskrift, 9 3, 1930, s. 46ff (sp.s. 53 54). 6.Torstedlund skifteprotokol 1719 -1777, G.142 ll,fol.46. 7.Torstedlund skifteprotokol 1719 -1777, G.142 ll, fol.17. 8.Hornum herreds tingbog 1665, B.40.A 14,fol.57b (29.5.1665). 9.Kilde 1. 10.Aars herreds tingbog 1677 79, B.41.D 21,fol.178. 11.Hornum herreds tingbog 1680 82, B.40.A 19,fol.44b. 12.Trap: Danmark, 5. udg., Aalborg amt, 1961, s. 1063. 13.Kancelliets Brevbøger 1624 26, 1925, s. 785 (14.8.1626). 14.Viborg landstings dombog 1641B, B.24 550,fol.79ff. 15.Kancelliets Brevbøger 1637 39, 1944, s. 483 (9.9.1638), samme 1640 41,1950, s. 325 og 377 78 (21.10.1640 og 9.2.1641). 16.Samme 1637 39, s. 650 (4.2.1639), samme 1640 41, s. 87 og 339 (26.4.1640 og 3.1.1641). 17.Kancelliets Brevbøger 1642 43, 1957, s. 79. 18.Danmarks Adels Aarbog 1890, s. 73. 19.Viborg bispearkiv, Hornum provsti 1647 1804, C.2 201. 20.Hornum herreds tingbog 1649, B.40.A 7,fol.146b. 21.Aalborghus m.fl. amters matrikel 1664, Z.5 1,fol.234. 22.Viborg landstings skøde og panteprotokol 1675, B.24 644,fol.54b samt Kronens skøder, bd. 2, 1648 88, 1908, s. 429. 23.Himmersyssels matrikel 1664 (1680), Z.6 3,fol.211b. 24.Hornum herreds tingbog 1676-1678, B.40.A 17,fol.51. 25.Hornum herreds tingbog 1676-1678, B.40.A 17, fol.93b, samt Aars herreds tingbog 1679 81, B.41.D 22,fol.95b. 26.Hornum herreds tingbog 1678- 1680, B.40A 18,fol.87. 27.Himmersyssels matrikel 1688, Z.9 4,fol.50, samt Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s. 274. 28.Kronens Skøder, bd. 3, 1689- 1719, 1941, s. 608. 29.Kronens Skøder, bd. 3, 1689 -1719, 1941, s. 604 05. 30.Viborg landstings skøde og panteprotokol 1737 45, B.24 684,fol.399b. 31.Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol 1740 1803, B.48.C SP. 7,fol.]9b. 32.Hornum herreds matrikel 1844, B.12 45H,fol.370 og 371. Kilde: https://www.myheritage.dk/person-3027712_419733_419733/soren-nielsen#!events
  Person-ID	I21719	My Genealogy
  Sidst ændret	20 sep. 2017

  
  

  Far	Niels SØRENSEN,   f. 1600   d. 1667, Sønderlund, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 67 år)
  Mor	N. Jacobsdatter GIED,   f. 1610, Sønderlund, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK d. eft. 1660, Sønderlund, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 51 år)
  Familie-ID	F8046	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Kirsten PEDERSDATTER   d. eft. 1709, Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt
  Ægteskab	ca. 1658
  Børn	> 1. Niels SØRENSEN,   f. 1658, Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt d. 1728 (Alder 70 år) + 2. Christen SØRENSEN,   f. 1671, Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt d. maj 1739, Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt (Alder 68 år) + 3. Søren SØRENSEN,   f. ca. 1672, Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt d. apr. 1736, Giver S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 64 år)   4. Mette SØRENSDATTER   d. Ja, dato ukendt + 5. Anne SØRENSDATTER,   f. 1672, Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt d. nov. 1741, Hyldal, Suldrup S, Hornum H, Aalborg A, DK (Alder 69 år)   6. Ingeborg SØRENSDATTER,   f. 1681, Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt d. Ja, dato ukendt + 7. Else SØRENSDATTER,   f. 1685, Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt d. okt. 1758, Mosbæk, Giver S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 73 år)
  Familie-ID	F5768	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	11 jun. 2024

  
  

• Begivenhedskort

  Hent kortet

  Fødsel - ca. 1633 - Sønderlund, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK Død - 1688 - Rebstrup, Sønderup S, Hornum H, Aalborg Amt  = Link til Google Earth