| Notater |
- Den skånsk-hallandske adelsmand Jens Munk nævnes fra 1506 og var 1508-10 lensmand på Lyckaa i Blekinge i det nuv. Sverige. - Han stod i 1525 på Christian IIs side mod Frederik I.
Jens Munk, der var født senest 1475 - vel snarest før, var af ukendt herkomst.(1) - Han døde efter 1525, uvist hvor.
Jens Munk blev gift før 1510 - vel omkr. 1500 eller lidt før, men hans kones navn og herkomst er ukendt.
Børn
Af børn kendes kun sønnen:
1. Niels Munk, født før 1510 - vel omkr. 1500.
Jens Munk
Han er den ældst kendte stamfar til den lavadelige slægt Munk af Halland, hvis kendteste medlem var oldesønnen Jens Munk, 1579-1628, den kendte søfarer. - Nok benævnes slægten af Halland, men synes dog oprindelig af stamme fra det magre V. Gynge herred i Skåne, hvor Jens Munk vist hørte hjemme Skovløse.
Jens Munk (Jess Munck) nævnes første gang 1506 i mandtallet over ridderskabet i Skåne (2); han hørte langt fra til landsdelens rigeste adelsmænd, idet han i tilfælde af krig kun skulle stille selvfjerde, mens de rigeste skulle møde sammen med 11 bevæbnede mænd.
1508-10 (3) nævnes Jens Munk som kong Hans' lensmand på det stærke stenhus i byen Lyckå ved Lyckeby Å i det østlige Blekinge nær grænsen til Sverige, hvorfra han 1509-10 sendte 4 breve til kong Hans vedr. forholdene under Danmarks krig mod Sverige og Lybeck (4).
25. november 1509(?) meddelte han Kongen, at han havde stillet 4 karle med heste og harnisk til rådighed, ligesom han havde sendt en hel del proviant til Kalmar Slot. Den 29. juli 1510 oplyste han om lybækkernes og den svenske hr. Svante (Nilsson) 's foretagender og planer, meddelte at den danske fæstning Borgholm på Øland var stærkt belejret og byen Avaskär i Blekinge var afbrændt, ligesom han forsvarede sig over en af Kongen fremsat bebrejdelse for, at han ikke havde været tilstede og meddelte, at befolkningen (i Blekinge) på Hjortsbjerg Landsting havde lovet at gå mand af huse med Kongen.
I 1510 - efter 3. august - kunne Jens Munk meddele, at han havde slået nogle Kalmar-borgere og købmænd ihjel og frataget dem en del gods, som de havde røvet, igesom han meddelte en fanges udtalelser om svenskernes og lybækkernes planer, samt om belejringen af Kalmar Slot og Borgholm. - I et brev, dateret Avaskär 15. august 1510, berettede han, at lybækkerne var sejlet fra Blekinge, og at forskellige svenskere havde fulgt dem til Lübeck, ligesom han udførligt skrev om Borgholms belejring og truede stilling; men desuden meddelte han, at beboerne i Blekinge havde vedtaget ingen skat at give, før de fik en stadig fred.
Tidligere på året havde Jens Munck, vor embedsmand (lensmand) i Lyckå len, 5. april 1510 (5) fået Kongens skøde på 4 gårde i Skovløse i Ønested sogn i (Vester) Gynge herred og 1 gård i Vinsløf Kirkeby i samme herred, der alle 5 var tildømt Kronen efter hr. Niels Clausen i Sverige. - Bl.a. disse gårde, ialt 3 gårde i Skovløse, 3 i Vinsløf og 2 i Ulstorp, overdrog Jens Munk eller måske sønnen Niels omkr. 1529 til abbeden i Båckaskog (6).
I 1510 mistede Jens Munk - det svenske gods i Halland, som han havde haft i forsvar eller forlening.
Jens Munk hørte til de halvfattige lavadelige, der i 1525 holdt på den forkerte hest og sluttede sig til den fordrevne Christian II mod Frederik I. Således skal Jens Munk af Skovløse i slaget 28. april 1525 ved Bunktofte ved Landskrona have holdt med Søren Norby og de skånske bønder mod Frederik Is feltherre Johan Rantzau (7); og før 9. juni samme år (8) forlod han Jens Munk af Gynge herred - Danmark sammen med den højadelige Niels Brahe til Vanås (Vandås), der søgte tilflugt i Mecklenburg.
- Hvorvidt Jens Munk døde i landflygtighed eller ej vides ikke.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
Noter (xx):
1) Danmarks Adels Aarbog, 1905, s.324, samt 1923, s.553.
2) Danske middelalderlige Regnskaber, 1-1, Hof og Centralstyre, 1944, s.108.
3) Kilde 1, med henvisning til Danske Magazin, 4-2, s.159.
4 Repertorium... Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen, 2-6, 1934, s. 432 (11401), 487 (11587), 488 (11590) og 489 (17597), samt Missiver fra Kongerne Christiern I's og Hans' Tid, 1914, s.262, 294, 296 og 299 (nr. 213, 236, 238 og 241).
5) Note 4, Repertorium, s. 464 (11509)
6) Note 1, med henvisning til Rigsarkivets topografiske samling på pergament, Gynge herred.
7) Thorkild Hansen: Jens Munk, 1965, s.23.
8) Note 1, med henvisning til Indkomne skrivelser til Danske Kancelli 9.6.1525.
|
før 1475 - eft. 1525 (51 år)