 før 1545 - 1616 (71 år)
-
| Navn |
Frederik CHRISTENSEN |
| Fødsel |
før 1545 |
Aalborg, Aalborg Amt, Denmark  |
| Køn |
Mand |
| Død |
1616 |
Aalborg, Aalborg Amt, Denmark |
| Notater |
- Fra omkr. 1567 var Frederik Christensen bosat i fødebyen Aalborg, hvor han 1570 tog borgerskab og 1579 blev rådmand. Han efterfulgte allerede 1580 faderen som borgmester, en bestilling, som han bestred til ca. 1674.
Frederik var født før 1545, måske før 1540, i Aalborg som søn af Christen Mikkelsen, senere rådmand og borgmester, og hustru Maren Turis eller Turisdatter. - Han døde 1616 over 70 år gl. (1).
Frederik Christensen blev gift 1. gang senest 1567 med Anne Munk af den hallandske adelslægt Munk; hun var faster til den kendte søfarer Jens Munk 1579-1628, der som 9-årigopholdt sig hos hende i Aalborg (2).
Anne Munk var født før 1545 - vel på gården Hjørne/Hørne ved Varberg i Halland, datter af Niels Munk og hustru; mens faderen var af adelig slægt, synes dette ikke at være tilfældet med moderen. - Anne døde senest 1602 i Aalborg - måske af pest, som netop dette år hærgede byen.
Derpå blev Frederik Christensen gift 2. gang 1603 (3) med Margrethe Jørgensdatter. - Hun døde først 1644, begr. 27. januar.
Efter Frederik Christensens død skal hun - tidligst 1624 (4) være blevet gift 2. gang med enkemand Christen Munk i gården V. Gettrup i Ulsted sogn, død før 1654 (5).
Børn
Frederik Christensen havde tre børn: Af første ægteskab:
1. Bente Frederiksdatter, født senest 1565, ane 2.365. Hendes ældste søn var sin egen værge 1606.
2. Turi (Thure) Frederiksen, født senest 1570, død 1614 i Aalborg, hvor han 1591 blev optaget i Guds Legems Lav og 1594 blev borger (6). Med sin kone fra 1603 Ingeborg Hansdatter, datter af borgmester Hans Lambertsen i Aalborg, havde han 8 børn, 2 døtre og 6 sønner, hvoraf den næstyngste var den kendte Frederik Thuresen, 1613-1675, stadshauptmand i København (7). En anden søn var Niels Thuresen Munk, død ca. 1627, der 1624 havde været Jens Bangs skipper (8).
Af andet ægteskab:
3. 3 Anne Frederiksdatter, født tidligst 1604, død 1640. Gift senest 1630 med Thomas Gertsen i Aalborg.
Frederik Christensen
Han og broderen Peder Christensen, Christen Mikkelsens sønner, blev 1567 optaget i Guds Legems Lav, hvorpå Frederik Christensen i 1570 tog borgerskab i byen. - Det var på grund af sin adelige afstamning, at Anne Muncksdatter 11. december 1567 (10) fik kgl. bevilling til at bosætte sig i Aalborg, drive næring der og være fri for skat, hold og al borgerlig tynge. - Hendes og Frederik Christensens vielse må have fundet sted allersenest 1568 - ja snarest senest 1565, da de jo havde en fuldmyndig dattersøn 1606.
Ifølge tingsvidne af Aalborg byting 28.april 1572 (11) fik Frederik Christensen, borger i Aalborg, tilskødet Christen Pedersens ladehus med kålhave, jord og ejendom liggende i Vor Frue sogn uden Østerport på den søndre side af gaden.
Som hørende til byens pænere borgerskab deltog Frederik Christensen livligt i aktiviteterne i Guds Legems Lav, hvor han 1573 og 1575 blev papegøjekonge ved de pågældende års fugleskydning. Og senest 1579 blev han udnævnt til rådmand (12).
Efter at faderen Christen Mikkelsen, borgmester i Aalborg, efter kongebrev af 10. januar 1580 formedelst alderdom og skrøbelighed (13) havde fået lov til at trække sig tilbage fra sin borgmesterpost, må sønnen have overtaget posten. - Af et tingsvidne af Aalborg byting 1. august 1580 fremgår, at borgmester Frederik Christensen havde en ejendom i Vor Frue sogn uden Østerport i værge.
Efter tingsvidner af 2. april og 7. maj 1582 (14) erhvervede Frederik Christensen sig en ejendom i Budolfi sogn syd for afdøde rådmand Mikkel Sørensens ejendom ved Helligånds Hoved; ejendommen havde tidligere været ejet og beboet af Las eller Laurits Torbensen Bødker og blev overdraget ham af Christen Pedersen og Christopher Pedersen samt Peter v. Achen på egne, Hans Maltesen og Gregers Jespersens vegne.
Vinteren 1582-83 fik Frederik Christensen en væmmelig trolddomssag ind på livet, idet hans mor Maren Thuris eller Thures blev anklaget og fængslet for trolddom (15). Frederik prøvede forgæves at få moderen løsladt mod kaution, men sagen må være endt med frifindelse.
Frederik Christensen var tydeligt nok en velhavende mand med mange folk i sit brød, - og flere af disse blev optaget i Guds Legems Lav. Jens Sørensen og Niels Sørensen, der begge tjente borgmester Frederik Christensen, blev optaget henholdsvis 1585 og 90 i lavet, hvor Christen Jensen, ligeledes tjenede Frederik Christensen, blev optaget 1608 (16). - Den nævnte Niels Sørensen, der tjente borgmester Frederik Christensen, nævnes i Kancelliets Brevbøger 25. marts 1590, da hans farbror Niels Mortensen i Mejlby i Aars herred blev fængslet for tyveri.
I følge et tingsvidne af 2. november 1590 (17) lod borgmester Frederik Christensen vurdere en ejendom i Vor Frue sogn østen åen, ligesom han i forbindelse med ejendommen, som han i 1572 havde købt uden for Østerport, efter tingsvidner af 27. juni 1597 og 5. september samme år fik overdraget endnu to ejendomme samme steds. Af Vibeke Hansdatter fik borgmester Frederik Christensen overdraget hendes kålgårdsjord og ejendom i Vor Frues sogn uden Østerport på søndre side af Adelgaden (Nørregade) næst vesten op til den gyde, som løb fra Adelgade ud til Søndre Løkke, og Knud Rasmussen overdrog ham ligeledes sin kålgårdsjord med ladehus og ejendom sst. næst vesten op til salig Søren Brixes gård og næst østen op til Frederik Christensens egen jord og ejendom, som han havde købt af Vibeke Hansdatter.
Da borgmester Frederik Christensen fejrede sit andet bryllup 1603 i Guds Legems Lavs gildehus (18) overtrådte han det mål af tarvelig hed, som efter anordning af lensmanden på Aalborghus skulle udvises af borgerfolk ved slige fester, idet han lod servere mere end et måltid om dagen; lensmanden indberettede sagen for kongen, der 30. juni 1603 gav ham ordre om at tiltale Frederik Christensen derfor.
15. februar 1605 (19) var Frederik Christensen sammen med den anden borgmester Niels Iversen og 6 rådmænd i retten, da bl.a. deres navne blev fundet på et magisk stykke papir i Anders Jensen Guldsmeds besiddelse. - Også senere under den store nordjyske hekseforfølgelse blev Frederik Christensen nævnt, idet nogle af heksene havde spændt snarer og garn ud i hans have ved Vor Frue Kirke for at komme ham til livs (20).
Af skiftet 1614 efter sønnen Turi (Thure) Frederiksen fremgår, at hans hovedejendom ved fjorden var en arv efter moderen Anne Muncksdatter, men endnu ved skiftet 18. september 1616 efter Frederik Christensen selv var han ejer af store rigdomme, der da kom til deling mellem enken Margrethe Jørgensdatter, hvis lavværge var Søren Fransen, og de øvrige arvinger, nemlig døtrene Bente og Anne Frederiksdøtre, samt den afdøde søn Turis 8 børn: Christen, Barbara, Lambert, Maren, Niels, Herman, Frederik og Hans.
Boet var ejer af adskillige ejendomme i Aalborg, bl.a. afdødes iboende stenhus på Torvet til 1.500 sldlr., et andet og mindre til 450 sldlr., huset på hjørnet af Strandstien med haven ved Skydebanen til 800 sldlr., et par huse i Vor Frue sogn, stenhuset ved Skakbroen til 400 sldlr., et hus i Kattesund, Abildgården ved rakkerens til 50 dlr., Abildhaven og ladehuset uden Østerport til 150 dlr., ladehus og kålgårdsjord uden Vesterport, en vejrmølle ved Uttrup og endnu flere mindre huse og boder.
Desuden et stort skib til 300 dlr., 118 lod guld , sølv og adskilligt løsøre bl.a. en del bøger - så som en skreven dansk lovbog, en, tysk retsbog o.s.v. - Frederik Christensen må have drevet sildefiskeri ved Nibe og Klitgaard, hvor han ejede salterboder og redskaber. Til deling var der 3.000 dlr. - Endelig afholdtes der skifte 2. december 1623 mellem enken Margrethe Jørgensdatter og hendes datter Anne Frederiksdatter, vel i anledning af Margrethes nye giftermål.
Noter (xx):
1. Skifte 18. september 1676 i Aalborg Skifteprotokol (orig. breve) 1603-20, B.37-529, nr.27, fol.256, samt Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s.93, 96, 124, I.4 og II.5.
2. Dansk biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd.16, 1939, s.211, samt Jens Munks Navigatio Septen trionalis v. P. Lauridsen, 1883, s. XII, hvor kilden til bl.a. opholdet i Aalborg anføres som Jens Munks nu forsvundne "egenhændige journaler", hvoraf den anonyme udgiver af værket 1723 havde taget uddrag.
3. Kancelliets Brevbøger 1603-08, 1915, s.49.
4. Skiftede 2. december 1623 med datteren Anne Frederiksdatter, Aalborg konceptskrifter 1584-1627, B.37-527, nr. 15.
5. Kr. Værnfeldt: Af Ulsted sogns historie, s. 46ff, i Fra Himmerland og Kær herred, 1953, s. 25ff.
6. C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav, s. 322, i Fra Himmerland og Kær herred, 1920, s. 309ff, samt Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1603-20, B.37-529, nr. 26, fol.230.
7. Dansk biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd.24, 1943, s. 100.
8. D.H. Wulff: Jens Bang, Kjøbmand i Aalborg 1605-44, 1885-86, s. 109 ff, med henvisning til tingbogen 28.8.1635.
9. Note 6, Klitgaard, s.349, i arbogen 1915-17, s.339ff, samt Aalborg bys bog 1535-1652, D. 1-327, fol. 380b.
10. Kancelliets Brevbøger 1566-70, 1896, s.269.
11. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Aalborg, tillæg s.45, perg 94.
12. Årbog, skreven af Kristen Staphensen, præst ved Budolfi Kirke det 16. de århundrede, m. fl. v. V. A. Secher, s.70, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-5, 1874-75, s. 68ff, samt P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.1, 1931, s.162.
13. Kancelliets Brevbøger 1580-83, 1903, s.8, samt note 11, s.47, perg. 99.
14. Note 11, s.48, perg. 202-03.
15. Kancelliets Brevbøger 1580-83, og 27.12, 1582, samt 13.2.1583.
16. Note 6, Klitgaard, s.314, 323 og 1588-92, 1908, s.363.
17. Note 1 1, s. 49, perg.108-10.
18. Meddelelser om Slægten Secher 1903, s.584, 600 og 629 (7.12 334, samt Kancelliets Brevbøger, (Siker) samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med Knud Secher, 1939, s.34-36, med henvisning til Gildebogen, samt Kancelliets Brevbøger 1603-08, 1915, s.49.
19. Smaastykker v. D.H. Wulff, s.331ff, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-1 , 1866-67 , s.326ff .
20. C. Klitgaard: Den store nordjydske Hekseforfølgelse, s.115, 122 og 132, i Fra Himmerland og Kær herred, 1915-17, s.90ff.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
|
| Person-ID |
I21013 |
My Genealogy |
| Sidst ændret |
23 nov. 2015 |
Familie  |
Anne MUNK, f. før 1545 d. før 1602, Aalborg, Aalborg Amt, Denmark (Alder 57 år) |
| Børn |
| + | 1. Bente FREDERIKSDATTER, f. før 1560, Aalborg, Aalborg Amt, Denmark d. 1628, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK (Alder 68 år) |
|
| Familie-ID |
F6978 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
11 jun. 2024 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - før 1545 - Aalborg, Aalborg Amt, Denmark |
 |
| Død - 1616 - Aalborg, Aalborg Amt, Denmark |
|
|
|
