Henrik de HEMMER

før 1560 - 1591  (31 år)

• Navn	Henrik de HEMMER
  Fødsel	før 1560	Holland. NL.
  Køn	Mand
  Død	24 nov. 1591	Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK
  Begravelse	26 nov. 1591	Budolfi Kirke, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A. DK
  Notater	Før 1585 indvandrede Henrik de Hemmer fra det nuværende Holland til Aalborg, hvor han må have været købmand. Henrik - måske rettere Hendrich - må være født før 1560, vel snarest omkr. 1550 eller lidt før; fødestedet var sikkert den frugtbare ø Bommeler-Waard (Boemel) mellem floderne Waal og Maas - måske den lille by Zalt-Bommel ved Waal, se nedenfor. Han døde 24. november 1591, omkr. kl. 6 om aftenen, hvorom den daværende sognepræst ved Budolfi Kirke Christen Staphensen skrev i sin årbog (1): Thend 24. Nouembris circa sextam vespertinam døde Henrich de Hemer och bleff anden dag begraffuen i S. Bodels Kirke i Aalborg. Han blev gift senest omkr. 1585, men der kendes intet til konen, hverken hendes navn eller dødsår. Børn Af børn kendes kun to: 1.      Christopher de Hemmer, født senest 1585-90, indskrevet 1606 i Guds Legems Lav og borger 1610 (2), Ane 1.178/1.180. 2.      Anne de Hemmer, født senest 1592, død 1644 (3). Gift før 1624 med købmand Henrik Kock, død 1643 (?). Han, der i 1602 blev borger og samme år optaget Guds Legems Lav 4, blev på en tur til Spanien taget til fange af tyrkiske sørøvere, hvorfor Anne 9. juli 1624 (5) fik kgl. bevilling på at måtte indsamle løsepenge. En slægtning var vel: Knud Rasmussen Hemer eller Hemmer - og i skiftet en enkelt gang de Hemmer, født senest 1565, død 1622 (6), optaget i Guds Legems Lav 1584 (7); ved skiftet efter ham 1623 (8), nævnes bl.a. Christopher de Hemmer som formynder. Knuds kone - fra senest 1605 - Barbara Nielsdatter, død 1667, blev efter hans død gift 2. gang med enkemand Johan Ertmann, død 1631 (9). Knud Rasmussen Hemer kunne måske være stedsøn af Henrik de Hemmer ældre halvbroder på mødrene side til Anne og Christopher de Hemmer. Henrik de Hemmer Han, der desværre ikke er fundet optaget i Guds Legems Lav, ligesom han heller ikke er fundet som tagende borgerskab i Aalborg, nævnes første gang 26. september 1586 (10), da han og andre lovede for skat og tynge i to år for Jens Christensen Skipper, Knud Christensen Skipper og Vildholt Tiskyr (Thor Skyre), som anførte dato aflagde deres borgered. Henrik de Hemmer må vel have boet i byen mindst et par år før 1586, men allerede 1591 døde han. - Han har uden tvivl drevet købmandshandel i lidt større stil, så de to skippere sejlede måske med hans skibe. De Hemmerter var af nederlandsk ypperlig stamme, ligesom de Gincheler, skriver den kendte vendelbo-genealog Peder Dyrskjøt i et brev af 2.juni 1702 til biskop Jens Bircherod i Aalborg (11), men hverken han eller familien selv havde nogen egentlig stamtavle over slægten i Holland. I sin Vendelbo Stifts Antikvitetsbog (12) oplyser Peder Dyrskjøt imidlertid: Hemmerts Feste ved Heusdan mellem Maas og Waal flod, hvor Floris, greve i Holland, blev dræbt, er blevet opført af en fordreven konge fra England; hans afkom har siden floreret der og er kaldet de Hemmer og var en stor slægt. - Derfra er Hemmer i Aalborg kommen hid i købmandshandel. Henrik de Hemmer brugte - vel som sønnen og sønnesønnen - et almindeligt bomærke i sit segl, men både sønnedatteren Anne de Hemmer, 1637-1706, ane 589, og hendes broders sønnesøn Christopher de Hemmer, født 1686-95, ejer af godset Refsnæs, førte et firdelt våbenskjold med løver. Anne de Hemmers våben (13), der altså stammer fra sidste tjerdedel af 1600-tallet har i 1. og 4. felt en oprejst løve med en krum stav i poterne, mens 2. og 3. felt igen er vandret delt; i øverste - mindste - halvfelt en gående løve og i nederste - største - felt 3 pæle. Hjelmtegnet er en hue. - Det segl, som hendes grandnevø i 1716 satte under Komdrup granderet (14), er beskadiget, men synes at være identisk med Annes; i hvert fald ses løven i alle 4 felter. På venstre side af Tycho de Hofmans stamtavle 1753 over borgmester Niels Jacobsens slægt (15) findes den indgiftede familie de Hemmers våben gengivet. Hjelmtegnet er dog her en sort opspringende løve og 1. og 4. felts oprejste sorte løve i sølv har ikke den krumme stav i poterne. 2. og 3. felts øverste halvdel viser en sort løve i guld, mens nederste halvdel viser 3 sorte pæle i sølv. Slægten var ikke adelig, men alligevel er dens våben optaget i den gamle adelsleksikon fra 1700-tallet (16) med samme våben, som den tyske heraldiker Siebmacher tillagde den nederrhinske slægt von Hemmer, nemlig et firdelt skjold, 1. og 4. felt ulige tværdelt, i den øverste og mindste part, som er guld, en halv opspringende sort løve, i den nederste, som er rød, 3 blå pæle, hver belagt med 3 sølv antoniuskors (et T); og 2. og 3. felt sølv, deri en oprejst sort løve med udslået tunge. - På hjelmen en halv opspringende sort løve som i skjoldet. Siebmachers våben for den adelige slægt v. Hemmer fra Rhinens nedre løb (Holland) svarer altså stort set til Aalborg-slægtens, hvor felterne dog er placeret i en anden rækkefølge - men med stort set samme indhold. Våbenet - med tillæg af en kvindelignende hjelmfigur - førtes i 1800tallet af en slægt v. Hemert i Paris (17), som må være identisk med den slægt van Hemert, der fra sidst i 1600-tallet til 1830 også havde en gren boende i København. Denne slægtsgrens kendteste mand var etatsråd Peter v. Hemert, 1734- 1810 (18), direktør for Asiatisk Kompagni og en overgang en af landets rigeste mænd, men fallerede 1805; han ejede bl.a. kobberværket Brede Mølle i Nordsjælland, hvor han i 1795 byggede den endnu eksisterende hovedbygning, i dag en del af Nationalmuseet (19). Peter v. Hemert var søn af etatsråd Joost v. Hemert, 1696-1775, ligeledes storkøbmand i København, der igen var søn af den indvandrede vinhandler Peter v. Hemert, 1648-1703. - Sidstnævnte Peter eller egl. Pieter van Hemert (20) var søn af Gysbert (Gisbert) v. Hemert, født 1610-20, død 1664 i Bommel (Zalt-Bommel), der igen var søn af Cornelis v. Hemert, 1583-1665, og hustru Gertje Gerrick van der Lidt (Lieth?). Aalborg-slægten de Hemmer stammede altså efter traditionen fra landet mellem Waal og Maas og Københavner-slægten van Hemert bevisligt fra byen Zalt-Bommel på den lille, men frugtbare ø Bommeler-Waard (Boemel) knap 30 km lang og knap 10 km bred (21) mellem Nijmegen og Rotterdam. - Landet mellem Waal og Maas hører til provinsen Gelderland eller Geldern, nemlig middelalderens hertugdømme Geldern. Familierne de Hemmer og van Hemert, der efter den gamle adelsleksikon og stamtavlerne fra Genealogisk Heraldisk Selskab altså var en og samme slægt, stammede fra Bommeler-Waard, hvor landsbyen Hemert ligger. Nedre eller hollandsk Geldern er den sydligste provins af Holland (Nederlandene), mens provinsen Holland ligger langs Nordsøen og Utrecht ved Zuidersøen. - En del af provinsen ligger nord for Rhinen, nemlig Veluwe (dårligt land) med fyrreplantager, heder og magre marker. Vidt forskelligt herfra er den sydlige del af Geldern, der gennemstrømmes af Rhinen (Lek og Waal) og Maas, og som hovedsagelig består af marsk. Egnen ved Waal kaldes Betuwe (godt land). Hertugdømmet Geldern, der siden 1200-tallet omfattede Nijmegen, købt i 1200-tallet af den tysk-romerske kejser Vilhelm af Holland, kom i 1472 under Karl den Dristige af Burgunds herredømme (Burgund var landskabet nord for Geneve mellem Tyskland og Frankrig), men var delvis selvstændigt fra 1492-93 under fyrsterne af Egmont og Kleve, hvorpå landet fra 1543 tilhørte den tysk-romerske kejser Karl V (den danske Christian IIs svigerfar) i hans egenskab af hersker over de burgundiske lande. Allerede fra 1520erne havde kejser Karl indflydelse i nedre eller hollandsk Geldern, hvor han som nævnt fra 1543 havde det fuldstændige herredømme. Landskaberne blev i disse år styret hårdt, men dygtigt, så handelen blomstrede og landbruget blev mønsterværdigt - jfr. vor egen Christian IIs indkaldelse af hollænderne til Amager. Men i de enkelte af kejserens 17 Nederlande fandtes selvstændighedstrang og særfølelser; i Karl Vs tid holdtes landene dog samlede - på trods af det kirkelige røre, som Reformationen vakte. Under Karls søn Filip II af Spanien, der regerede 1555-98, gik statsdannelsen i opløsning. Kampene mod det spansk-prægede styre brusede op, særligt i 1560erne, hvor mange udvandrede. En særlig skat på 10% ved salg af rørligt gods forbitrede sindene i Nederlandene, hvor handelen jo spillede en vigtig rolle. De sydlige delstater, hvor katolikkerne havde overmagt, forblev foreløbigt under Spanien, mens de nordlige, hvor calvinisterne var i overtal, gjorde åbent oprør. - De nordlige provinser bl.a. nedre Geldern sluttede sig sammen ved unionen i Utrecht 1579, hvis leder var prinsen af Oranje, Vilhelm. - Hans søn, den store hærfører Mourits af Oranje fik inden 1594 hele unionens område renset for spanske tropper. Men under disse utroligt blodige oprør mod spanierne i 1560'erne og 70'erne udvandrede Henrik de Hemmer altså til Aalborg, hvor en anden nederlænder, Herman van Ginchel eller Ginckel, omtrent samtidig nedsatte sig. Noter: 1. Årbog skreven af Kristen Staphensen, præst ved Budolfi Kirke i Aalborg i det 16.de århundrede, med flere, (s.74) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-5, 1874-75, s.68ff. 2. C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav (s.334\\ i Fra Himmerland og Kær herred, 1920, s.309ff. 3. Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1641-43, B.37-532, nr. 49, fol. 483, samme 1643-46, B.37-533, nr.183, fol .64, hvor der findes skifter 15. juni 1643 og 8.oktober 1644 efter Henrik Kock og Anne Dehemer. 4. Kilde 2, s.332. 5. Kancelliets Brevbøger 1624-26, 1925, s.170. 6. C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard (s.235) efter rektor Thomas Popps Remarqves ved Vor Frue Kircke udi Aalborg, opt. 1738, i Personal-historisk Tidsskrift, 6-6, 1975, s.223ff. 7. Kilde 2, s.313. 8. Aalborg originale skifter 1606-27, B.37-528, nr.5. 9. Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1629-32, B.37-530, nr.47, fol. 391. 10. Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.385a-b. 11. 11 Peder Dyrskjøts Breve til Biskop Jens Bircherod i Aalborg v. N. Hancke, s.254, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-3, 1870-71, s.225ff, med henvisning til Det kgl. Biblioteks samling Addit nr. 17, folio. 12. Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Saml.,  kvart, 746, gengivet i meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.30-31. 13. Danmarks Adels Aarbog, 1932, 11 (slægten Rosenørn). 14. Alexander Rasmussen: Komdrup Sogns Beskrivelse og Historie (s. 135) i trra Himmerland og Kær herred, 1924, s.102ff. 15. Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753. 16. Lexicon over Adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdommene, bd. l, s.234, samt tavle XLl, nr. 111. 17. Note 12, Secher. 18. Dansk biografiske Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd.10, 1936, s. 49-51, og samme v. Cedergreen Bech, bd. 6, 1980, s.243-45, samt J.C.L. Lengnick: Genealogier over adelige og borgerlige Familier, 2-2, 1851, s.73-77. 19. Trap: Danmark, 5. udg., Københavns amt, 1960, s.970. 20. Louis Bobe: Personlige Forbindelser (bd.2, s.411-12) i Holland Danmark, Forbindelserne mellem de to Lande gennem Tiderne, 1-2, 1945, nemlig bd. 2, s. 357ff, samt Genealogisk Heraldisk Selskabs stamtavler over adelige slægter 11 i Landsarkivets håndskriftssamling H .6 (41) -2. 21. Salmonsens Konversations Leksikon, 2. udg., bd.3, 1915, s.614. Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
  Person-ID	I20990	My Genealogy
  Sidst ændret	21 mar. 2014

  
  

  Familie
  Børn	+ 1. Christopher de HEMMER,   f. før 1590, Aalborg, Aalborg Amt, Denmark d. 22 maj 1658, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK (Alder 68 år)   2. Anne de HEMMER,   f. før 1592, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK d. 1644 (Alder 52 år)
  Familie-ID	F6968	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	11 jun. 2024

  
  

• Begivenhedskort

  Hent kortet

  Fødsel - før 1560 - Holland. NL. Død - 24 nov. 1591 - Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK Begravelse - 26 nov. 1591 - Budolfi Kirke, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A. DK  = Link til Google Earth