Slægtshistorie fra Himmerland og Han Herred
Del Udskriv Tilføj bogmærke
Du er i øjeblikket anonym Login
 
Christen van GINCHEL

Christen van GINCHEL

Mand ca. 1598 - 1673  (75 år)


Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Christen van GINCHEL
    Fødsel ca. 1598  Aalborg, Aalborg Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand
    Død mar. 1673  Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse 25 mar. 1673  Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Fra 1620erne var Christen van Ginchel købmand i Aalborg, hvor han 1630 blev rådmand og 1643 borgmester. Han ejede og beboede Toldergaarden - også kaldet Kong Hans' Gaard på Gammeltorv.
      Christen blev født ca. 1598 (1) i Aalborg, søn af Herman van Ginchel og hustru Bente Frederiksdatter.
      Han - borgmester Christen van Ginchel - døde 1673 i Budolfi sogn, begr. 25. marts (uden aldersangivelse).
      Han blev gift - vel senest 1626 - med Sidsel Jørgensdatter, der blev født senest 1610 - vel omkr. 1600-05 - i Aalborg, datter af Jørgens Olufsen, senere borgmester, og hustru Maren Poulsdatter Pop (2).
      Hun - Sidsel Jørgensdatter, salig Christen van Ginchels - døde 1679 i Budolfi sogn, begr. 15. april (uden aldersangivelse).

      Børn
      Sidsel og Christen van Ginchel fik 7 børn:

      1. Herman van Ginchel, født ca. 1628 (ikke i Budolfi sogn), død 1650 i Budolfi sogn, begr. i Vor Frue Kirke, under en sten, der også dækkede over hans fem små søskende (3).
      2. Bente v. Ginchel, født 1629, død samme år.
      3. Poul v. Ginchel, født 1630, død samme år.
      4. Poul v. Ginchel, 1633-34.
      5. Frederik v. Ginchel, 1634-1636.
      6. Karen v. Ginchel, født 1638, døde vel som barn (?).
      7. Magdalena v. Ginchel, født 1644, ane 597.

      Christen van Ginchel
      Kun 20 år gl blev Chresten van Ginckell, salig Herman van Genckels søn, 1. maj 1618 (Skt. Valborg dag) optaget i det ansete købmandsgilde Guds Legems Lav i fødebyen Aalborg (4). - Christen van Ginchel synes ikke at have taget borgerskab i Aalborg før 1. november 1625, hvor alle borger skaberne synes indført i byens bog(5). Men sin borgered må han have aflagt senest 1626-27. I sine unge år skal han på købmandshandel til Portugal være blevet taget til fange af algierske sørøvere, som holdt ham fangen fra 1622 til 1624, da forældrene (faderen var død) udløste ham for 500 stk. v. acnten (6). - Han kunne måske være taget til fange sammen med Aalborg-købmanden Henrik Koch, hvis kone Anne de Hemmer, se under ane 2.356, fik kgl. bevilling 9. juli 1624 (7) til at måtte indsamle penge til udløsning af sin mand frafangenskabet hos tyrkerne, der havde opsnappet ham på en rejse til Spanien.
      Som en anset købmand blev Christen v. Ginch el 20. december 1630 (8) udnævnt til rådmand i byen, hvor han 24. november 1643 blev borgmester. - Ifølge P.C. Knudsens oplysninger afgik han 1660 som borgmester, for atter at blive rådmand. -  Men allerede 1651 (9) nævnes han som forrige borgmester, hvorimod han 1658 (10) igen besat embedet.
      På Aalborg historiske Museum hænger et maleri af den hovedrige borgmester Christen v. Ginchel og hustru Sidsel Jørgensdatter (11). - Hans værdighed som borgmester understreges af lovbogen og straffens sværd, mens hendes dyder symboliseres med salmebogen og rosen. 

      Christen van Ginchel og Sidsel Jørgensdatter.
      Maleri på Aalborg historiske museum. Ane 1182 og 1183.

      Christen von Ginchel og Hans Sørensen i Aalborg blev 4. marts 1631 (12) af centraladministrationen tilsagt at dømme i tvistigheder mellem direktører og participanter i Det Spanske Handelskompagni i Aarhus.
      13. juni 1631(13) var rådmand Christen v. Ginchel og broderen Arent, der da vist boede udenlands, på Aalborg byting, hvor Christen fik fuldmagt til at føre broderens sag vedrørende mellemværender med Aalborg Saltkompagni; 6. juni samme år havde Jens Bang stævnet Arent v. Ginchel for dennes andel af salig Baltser Rauchs gæld til Jens Bang helt fra 1620. - Arent blev krævet for 321 sldlr. ligesom broderen Christen 8. juli 1631 blev søgt for 321 sldlr., Karsten Wirkmester for 160 og Niels Jacobsen Ovid for 160 sldlr., alt efter salig Baltser Rauchs brev på 400 rdlr. eller 600 sldlr. (Wirkmester og Ovid var gift med søstre til Arent og Christen v. Ginchel, se under ane 2.364, alle arvinger efter Rauch).
      11. juli 1631 havde Christen v. Ginchel på sin broder Arents vegne tiltalt Jens Bang for 628 dlr. for salt, som Jens Bang og Jens Hals i 1623 havde fået udleveret af Baltser Rauch, der sammen med de to nævnte hørte ti1 Aalborg Saltkompagnis oprindelige 6 direktører. - 18. juli samme år nævnes, at Arent v. Ginchel efter Rauch bl.a. havde arvet en Damhave, men desuden var ejer af en fjerdepart hus i Kattesund, dele af et skib, samt en ejendom ved Østerport. Hans hovedejendom lå i Jomfru Anegade ved fjorden øster imod borgmester Hans Sørensens ejendom.
      Christen v. Ginchel solgte 15. august 1631 på (sin fætter) Herman Turesens vegne et hus på vestre side af Kattesund til Jens Bang. Som rådmand nævnes han 21. december 1632 og 21. marts 1634 i sager med Jens Bang (14). - 18. juli 1634 nævnes han i en sag mellem bl.a. (svogeren) Poul Pop (Jørgensen) og Jens Bang (15). - Og 12. januar 1635 opsagde rådmand Christen v. Ginchel det lejemål, som Jens Bang havde på en bod ved stranden.

      Christen v. Ginchel nævnes 28. august 1635, 4. september, 19. oktober og 16. november samme år (16) i en sag mellem sine fætre Christen, Frederik og Herman Turesønner i København og Jens Bang, der 1624 havde ladet Niels Turesen Munch, død ca. 1627, sejle til Marstrand med korn. - 3. oktober, 7. oktober og 10. oktober 1636 nævnes Christen v. Ginchel i den retssag, der efterfulgte rådmand Hybert Snitlachs overfald på Jens Bang 23. september samme år. Jens Bang stævnede 24. juli 1637 (17) bl.a. Christen van Ginchel, der ligesom han selv havde indvisning (pant) i Laust Nielsens ejendom.

      6. august, 7. september, 8. september, 12. september, 25. oktober og 4.november 1639 (18) var Christen v. Ginchel som rådmand til stede ved skiftet efter Jens Bangs kone, ligesom han 15. marts 1640 underskrev skiftet. - Sidsel Jørgensdatter, Christen v. Ginchel rådmands hustru var med til at vurdere den afdødes klæder.

      Som rådmand underskrev Christen v. Ginchel 12. januar 1642 (19) skødet til adelsmanden Jens Høg til Vang på et begravelsessted i Vor Frue Kirke i Aalborg.

      Under Torstenson-krigen 1643-45 var Christen v. Ginchel borgmester og ejede og beboede den store Toldergaard - eller Kong Hans' Gaard - på Gammeltorv, hvor han måtte have den svenske officer Helmuth Wrangel boende 1 år 1644, mens Jylland var besat. Senest 1643 - ved Diderik Grubbes død (20) - overtog han Toldergården, der lå parallelt med Budolfi Kirke nord for denne med vest enden ud mod Gammeltorv. Gården, der tidligere havde tilhørt v. Ginchels kones morfar Poul Pop, var et stort stenhus i 3 etager med blændingsprydede gavle, 6 fag mod Gammeltorv og 14 fag lang. - I 1872 blev huset nedrevet og Den danske Provinsbanks Aalborg-afdeling ligger nu på stedet, hvor Toldergården lå fra omkr. 1520 til 1872.

      I januar 1644 blev Jylland besat af den svenske general Torstensons tropper, hvoraf et regiment under oberst Helmuth Wrangels kommando 17. januar indtog Aalborghus. - Wrangel selv tog ikke ind på Slottet, men indkvarterede sig hos borgmester Christen v. Ginchel i Toldergaarden; v. Ginchel oplyste senere, at han alene havde oberst Wrangel med sine daglige tjenere og tjenestepiger, foruden stort anhang dertil, fra den dag, han kom til Aalborg, og til den stund han drog derfra igen, som var 26 uger (21).

      Et sagn beretter (22), at Christen v. Ginchels spaniefarer under besættelsen 1644 ankrede op på Limfjorden uden for slottet og fordrev med sine kanoner den svenske besætning, - de i muren indskudte kugler blev senere til en erindring forgyldte og skal endnu have været at se i begyndelse af 1800-tallet.

      De historiske kilder (23) oplyser, at svenskerne i sommeren 1644 trak hovedmassen af deres tropper mod syd ud af Jylland, men b1.a. Aalborghus forblev befæstet. 1 juli og august lykkedes det oberst Vogn Vognsen at fordrive svenskerne fra slottet ved hjælp af bl.a. et par små krigsskibe fra den danske flåde. - Der nævnes intet om v. Ginchels skibe, hvorimod det nævnes, at Wrangel efter besættelsen af slottet januar i foråret samme år havde lagt beslag på borgernes skibe og skuder, særlig 3 defensionsskibe (forsvarsskibe), og af sådanne havde borgmester Chresten van Ginckell en på 150 læster, bestykket med 18 kanoner og alt tilbehør dertil, foruden en jagt på 40 læster, forsynet med 9 kanoner.

      Det siges, at v. Ginchels skib beskød slottet fra hans egen gård ved Lauget (24), hvilket må betyde, at Christen v. Ginchel foruden Toldergården var ejer af byens største købmandsgård nede ved fjorden mellem Jomfru Anegade, Stormgade og Lauget, altså den senere Spritgaard eller Brænderigaard, som svigersønnen Christopher de Hemmer, ane 590, senere ejede. Christens broder Arent v. Genchel ejede jo i 1631 en gård i Jomfru Anegade ved fjorden, så gården havde måske tidligere tilhørt deres far Herman van Ginchel.

      Borgmester Christen von Ginckell fik 27. december 1645(25) kgl. konfirmation på at have fæstet kirketienden af Horsens i Kær herred, som svigerforældrene vel havde haft til deres død samme år; v. Ginchel havde fået fæstebrev derpå 20. august 1645 af kgl. majestæts tolder Hans Sørensen i Aalborg. - Og 23. februar 1646 (26) blev der udstedt tingsvidne om, at Johan Budtz tog sin svoger borgmester Christen van Ginchel i Aalborg udi hånd og tilskødede ham arven efter faderen, fordum borgmester Jørgen Olufsen; det drejede sig om ejendomme ifølge skiftebrev af 13. februar og skøde af 16. februar, nemlig 2/5 af hovedejendommen i Skt. Budolfi sogn ved Østerå (Jørgen Olufsens Gård - Ellen Marsvins hus, Østerå 23-25), et hus i Vor Frue sogn ved Rold Bro og et pantebrev fra salig Didrik Grubbe på 300 sldlr.

      Som ejer af - i al fald dele af - Jørgens Olufsens Gård ved Østeraas vest side, var v. Ginchel interesseret i grundene langs åens østside over mod slottets fæstningsanlæg - grunde, der var meget velegnede til lagerplads, idet skibe jo sejlede op af Østerå. Efter at Erik Juel, stiftsbefalingsmand på Aalborghus, 31. december 1650 havde fået kgl. ordre til at "bortunde" pladsen mellem slottet og åen, hvor kongens kornhus tidligere havde stået, udstedte han 30. maj 1651 skøde (27) til Christen v. Ginchel, forrige borgmester, på pladsen mellem borgmester Christopher de Hemmers mod nord og Bagge Lauridsens mod syd, nemlig 44 alen langs åen - 19 alen bred mod nord og 12 alen bred mod syd; grundstykket måtte vel som de andres bebygges i to etager til kornlofter og saltboder, men uden beboelse eller anvendelse til værtshus. Dette grundstykke, nuv. Østerå 16 (28), fulgtes med Jørgens Olufsens Gård (Østerå 23-25) til omkr. 1850. v. Ginchel var en velhavende mand, der ejende mange ejendomme i Aalborg. - 19. juni 1651 (29) fik Christen von Ginchel, forrige borgmester, kgl. bevilling til at måtte opføre en barkmølle til garveribrug ved et lille vandløb, der mod nord løb ud i slotsgraven, kaldet Lilleå eller Peder Barkes å. - Møllen blev opført ved v. Ginchels ejendom på hjørnet af Nytorv og Slotsgade, omfattende Nytorv 20 og Slotsgade 17 og 19, der i 1682 tilhørte svigersønnen Christopher de Hemmer.

      Før 1660 måtte borgerlige ikke eje frit jordegods på landet, hvorfor dette jævnligt skulle tilbydes adelige. Christen van Ginchel lod 28. januar 1657, læst samme dag (30), opbyde til den, der ville indløse, 2 bondegård, Torndal i Kær herred, beboet af Jens Hansen; v. Ginchel havde fået gården udlagt af salig Vogn Vognsen til Stenshede. - Samme opbudsseddel blev igen tinglæst 28. januar 1663 (31). Af et skøde af 13. februar 1660 (32) fremgår, at Christen v. Ginchel bl.a. ejede en have ved Vesterå.

      v. Ginchel lånte penge ud til adelige omegnen, hvorpå de enten pantsatte eller solgte ham jordegods der for. - 4. maj 1661, læst 19. juni (33) tilskødede fru Anne Skeel, salig Mandrup Dues til Krastrup, ham en gård i Salling, kaldet Vestergaard, foruden 9 tdr. hk. af herregården Højris på Mors. Og 4.august samme år (34) fik han skøde af fru Vibeke Thott, salig Holger Rosenkrantz' til Ørup, på en stampemølle i Budolfi sogn straks sønden om Aalborg by; denne mølle, som feldberederne i Aalborg havde i brug, ejedes i 1681 og 83 af svigersønnen Christopher de Hemmer.
      12. september 1662, læst 28. januar 1663 (35) udstedte kgl. Majestæts kommissær skøde til ærlig og velfornemme mand Christen v. Ginchel såvel som kvinden Karen Lauridsdatter i Aalborg på gods, der havde tilhørt "Key, som kaldtis Løche", nemlig dele af "Haffring Mølle", beboet af Rasmus Pedersen. - Den tidligere ejer var Kaj Lykke. 11. december 1662, læst 28. januar 1663 (36) transporterede eller overdrog Niels Auchsen (Aagesen?), handelsmand i København, til ærlig og velfornemme Christen v. Ginchel indvåner i Aalborg, 2 møller: Gl. Mølle i Aalborg by i sønder side (Vor Frue sogn), samt Mjels eller Kjers Mølle syd for byen (Budolfi sogn), som begge for 4.500 rdlr. var pantsat til Niels Auchsen af Frederik III. - Begge møllerne ejedes i 1681 og 83 af v. Ginchels svigersøn Christopher de Hemmer, hvis efterkommere ejede møllerne til omkr. 1720; P.C. Knudsens opfattelse af Niels Auchsen/Aagesen som svigersøn af v. Ginchel kan vist ikke passe.

      I 1651 skal v. Ginchel have erhvervet sig dele af Jens Bangs stenhus, men i 1660erne var apoteker Friedenreich eneejer af gården, hvor han indrettede apotek (37). 1. januar og 20. januar 1668, begge læst 30. januar (38), udstedte Jørgen Kaas til Gudumlund 2 pantebreve på 500 og 200 rdlr. til Christen v. Ginckel med pant i gods i Gudum sogn; pantet blev udslettet 18. marts 1675. Og 22. januar 1668, ligeledes læst 30. januar, udstedte jomfruerne Anne og Birgitte Kruse, begge til Baggesvogn, et pantebrev på 1.000 rdlr. til v. Ginchel med pant i gods i Kær herred.
      I disse år var v. Ginchel en af Aalborgs rigeste mænd; rigdommen var samlet på trods af krigen 1657-59, hvor Aalborg igen var besat af de svenske. - Men om v. Ginchel da var borgmester og evt. identisk med den borgmester, som borgmester de Hemmers enke hævdede fraterniserede med fjenden er uklart (39). 1668 androg Christen v. Ginchel Kongen, om han ikke - på grund af den skade, han i fjendernes tid og på søen havde lidt og for hans alderdoms skyld, der ingen synderlig næring og brug mere tilstedte - måtte være forskånet for den store "contribution" og i stedet betale 1/20 af alle skatter, der årligt blev pålagt hele Aalborg by (40). Tilbudet var måske nok generøst, men af byens taksering 1662, ses at v. Ginchels ejendomme udgjorde 1/11 af hele byens takseringssum, og at hans indtjening var 1112 af alle indbyggernes.

      16. januar 1669, læst 3. februar (41), udstedte Hans Bille til Jungetgaard i Salling et pantebrev på 1.500 erkende rdlr. in specie til ærlig mand Christen von Ginchel udi Aalborg med pant i gods i Vendsyssel. - Og 3. juli 1671, læst 12. oktober (42), udstedte Jørgen Kaas til Gudumlund igen et pantebrev på 300 rdlr. til ærlig, højagtbare, højvise og velfornemme mand Christen von Ginchel, forrige borgmester og indvåner udi Aalborg, med pant i gods i Gudum og Vaarst, samt 12. januar 1672, læst 31. januar (43), endnu en obligation på 600 rdlr. med pant i gods Als sogn; begge panter blev udslettet 18. marts 1675. Ifølge et dokument af 10. juni 1672, læst 13. marts 1673 (44), havde v. Ginchel efter 4 obligationer i alt 1.413 sldlr. tilgode hos Jacob Lindenov og Christence Brahe. 10. december 1672, læst 18. december (45), udstedte Jørgen Kaas til Gudumlund et pantebrev på 300 rdlr. til Christen v. Ginchel med pant i gods i Gunderup sogn, udslettet 18. marts 1675. - Atter 7. februar 1673, læst 12. februar (46), udstedte han et pantebrev på 250 rdlr. med pant i gods i Bælum sogn, slettet 18. marts 1675.

      Valdemar Skram til Todbøl udstedte 11. marts 1673, læst 26. marts (47), en panteobligation på 100 rdlr. in specie til Christen von Ginchel, indvåner i Aalborg, med pant i gods i Gersbøl i Snedsted sogn i Thy. Samtidig udstedte Henrik Juel til Lindbjerg et pantebrev på 300 erkende rdlr. in specie med pant i gods i Vendsyssel. - Ligeledes samtidig udstedte fru Christence Lindenov til Ørslevkloster en obligation på 1.400 rdlr. med pant i gods i Vendsyssel.

      Midt i februar 1673 døde Christen van Ginchel, hvorefter arvingerne 14. april samme år (48) skænkede 100 rdlr. til Budolfi Kirkes reparation. -
      Ved byens katedralskole fandtes et legat, indstiftet i maj 1673, med 66 rdlr. 6 mk. hvis renter tilfaldt fattige disciple. Desuden fandtes tidligere et legat, der skulle være dateret 5. april 1619 (!), hvorefter Christian [fejl for Christen] v. Ginchel havde skænket 66 rdlr. 4 mk. hvis renter tilfaldt de husarme i Aalborg.

      Som enke fik ærlig, dyderige og Gudfrygtige matrone Sidsel Jørgensdatter, salig Christen v. Ginchels i Aalborg 29. marts 1679, læst 31. marts (49), udlagt gods i Nr. Kongerslev sogn og by for gæld hos salig jomfru Maren Seefeld efter salig Viffert Seefelds brev af 21. januar 1662 til v. Ginchel.

      Noter (xx):
      1. 15 år ved skiftedelingen efter faderen 23. november 1613, Aalborgs originale skiftebreve 1606-27, B.37-528, nr. l.
      2. E. Tauber og A.H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg 1879-80, s. 102-03.
      3. C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard (s.231) efter rektor Thomas Hopps Remarques ved Vor Frue Kircke udi Aalborg, opt. 1738, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-6, 1915, s.223ff.
      4. C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav i Aalborg (s.342) i Fra Himmerland og Kær herred 1920, s.299ff med henvisning til orig. protokol, fol.119b.
      5. Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.210-13.
      6. Beretningen kendes kun fra kilde 2.
      7. Kancelliets Brevbøger 1624-26, 1925, s.170.
      8. Kilde 2, s.90, 102-03, 131, 1.4 og 11.5, samt P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. 1, 1931, s.159, 763, 194 (48) og 197 (119) med henvisning til Budolfi kæmnerregnskab 1633 og tegnebogen 1635ff, samt Aarsberetninger fra Geheimearkivet 11.239.
      9. D.H. Wulff: Bidrag til Aalborg Bys Historie (s. 426) i samlinger til jydsk Historie og Topografi, 2-3, 1891-93, s.379ff.
      10. Skifte 16. juli 1658 efter Christopher de Hemmer i Aalborg Skifteprotokol (orig. breve) 1656-59, D.37-540, nr.16. fol.125.
      11. Svend B. Olesen: Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd. l, Aalborg-bogen 1972, s.43, samme: Om borgere og embedsmænd i fortidens Aalborg (s.l4) i Aalborg blev min by, 1973, s.9ff.
      12. Kancelliets Brevbøger 1630-32, 1932, s.393.
      13. D.H. Wulff: Jens Bang, Kjøbmand i Aalborg 1605-44, 1885-86, s.14 og 72-75.
      14. Samme, s.75, 87 og 97.
      15. Samme, s. 100 og 102.
      16. Samme, s. 109-11 og 122-23.
      17. Samme, s.129.
      18. Samme, s. 170, 175 og 180.
      19. Kancelliets Brevbøger 1642-43, 1957, s.88.
      20. Svend B. Olesen: Didrik Grubbe, s.30-37, i kilde 11, samt C. Klitgaard: Aalborg Købmænd gennem 500 Aar, 1931, s.59, og Peter Riismøller: Aalborg, 1942, s.143.
      21. Christen Christensen: Nogle Efter retninger om Slaget ved Nørresundby og Helm. Wrangels Indfald i Nordjylland 1644 (s.48) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 4-1, 1911-14, s.43ff, Otto Smith: Aalborg, 1931, oplyser s.164 fejlagtigt, at v. Ginchel ejede hjørnegården ved Østerå og Stranden, berigtiget i Peter Riismøller: Et Hjørne af Aalborgs Historie, 1948, s. 41.
      22. Kilde 2, henvisning til Aalborg Borgerven 1847, nr.34, samt Danske Atlas, V.172.
      23. K.C. Rockstroh: Vogn Vognsøn til Stenshede, (s.158-60) i Personalhistorisk Tidsskrift, 5-7, 1904, s.137ff.
      24. Note 11, Om borgere og embedsmænd, s. 11.
      25. Kancelliets Brevbøger 1644-45, 1968, s.540.
      26. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet: Aalborg, tillæg, s.51 (Aalborg pergament 111) samt Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr.jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.75
      27. D.H. Wulff: Bidrag til Aalborg Bys Historie (s. 426) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 2-3, 1891-93, s.389ff.
      28. Kr. Værnfelt: Ved hestemarked og søboder (s.40) i Fra Himmerland og Kær herred 1962, s.21ff.
      29. Kilde 27, s.440 samt kilde 28, s.30.
      30. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt), 1653-57, 1978, s. 253.
      31. Samme 1663, B.24-631, fol.47.
      32. Kilde 26, jyske købstadsarkiver, s.52.
      33. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1661, B.24-629, fol.155.
      34. Kilde 27, s.437 samt P. C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. 2, 1932, s.27.
      35. Kilde 37, fol. 47.
      36. Samme, fol.46b, og note 34, Knudsen, s.26 og 104, samt kilde 27, s. 436-39.
      37. Kilde 13, s .252, samt Otto Smith: Aalborg, 1931, s.112.
      38. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1667-68, B.24-640, fol. 254-56.
      39. Note 26, Secher, s.47, borgmesterrækkerne i 8, Knudsen, side 159, samt de ellers nævnte oplysninger om von Ginchels borgmester-tid.
      40. Note 8, Knudsen, s.130-31, med henvisning til rådstuekopibog 5, 1664-73, fol.2l, samt note 11, Om borgere og embedsmænd, s.11.
      41. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1668-69, B.24-641, fol. 140.
      42. Samme 1671-73, B.24-642, afd. 1., fol. 111b.
      43. Samme, afd.11, fol.18.
      44. Samme, fol.235.
      45. Samme, fol. 162b.
      46. Samme, fol.196.
      47. Samme, fol.221-22.
      48. Repertorium over Legater og milde Stiftelser i Danmark v. Hiort Lorenzen og Salicath, bd. 5, 1899, s.16, 30 og 36.
      49. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1678-79, B.24-646, fol. 349.

      Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
    Person-ID I20906  My Genealogy
    Sidst ændret 17 dec. 2019

    Far Herman van GINCHEL,   f. før 1560, Holland. NL. Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1605, Vor Frue Sogn, Fleskum H, Aalborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 45 år)
    Mor Bente FREDERIKSDATTER,   f. før 1560, Aalborg, Aalborg Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1628, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 68 år)
    Ægteskab ca. 1580 
    Familie-ID F6934  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Sidsel JØRGENSDATTER,   f. før 1610, Aalborg, Aalborg Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. apr. 1679, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 69 år)
    Ægteskab før 1626  Aalborg, Aalborg Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Magdalene von GINCHEL,   f. 1644, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 5 apr. 1703, Klarupgaard, Klarup, Aalborg Amt Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 59 år)
    Familie-ID F6932  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 11 jun. 2024

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - ca. 1598 - Aalborg, Aalborg Amt, Denmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - før 1626 - Aalborg, Aalborg Amt, Denmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - mar. 1673 - Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - 25 mar. 1673 - Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    Christen van Ginchel og Sidsel Jørgensdatter.. P20906 og P20907    		Christen van Ginchel og Sidsel Jørgensdatter.. P20906 og P20907
    Aalborg historiske Museum. Maleri af den hovedrige borgmester Christen v. Ginchel og hustru Sidsel Jørgensdatter
 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.5, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Jens P. Kragh. | EU-persondataforordningen.