 før 1590 - 1658 (68 år)
-
| Navn |
Christopher de HEMMER |
| Fødsel |
før 1590 |
Aalborg, Aalborg Amt, Denmark  |
| Køn |
Mand |
| Død |
22 maj 1658 |
Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK |
| Notater |
- Fra 1610 var Christopher de Hemmer købmand i Aalborg, hvor han fra 1630 var rådmand og senere borgmester. - Hans købmandsgård lå ved Østeraa.
Christopher blev født før 1590 - vel omkr. 1585 - i Aalborg, søn af Henrik de Hemmer og hustru, hvis navn ikke kendes ( l).
Han - borgmester Christopher de Hemmer - døde 22. maj 1658 (2) i Aalborg Budolfi sogn, begr. 27. maj (uden aldersangivelse). - Han og hans to hustruer blev begravet i Vor Frue Kirke under en nu forsvunden sten i kirkens sydside.
Han blev gift første gang - vel 1610-15 med Johanne Jørgensdatter, født før 1600 i Aalborg, datter af Jørgen Olufsen, rådmand og senere borgmester, og hustru Maren Poulsdatter Pop. Johanne Jørgensdatter døde 12. november 1620 i Aalborg ifølge indskriften på den nu forsvundne sten. Men skiftet efter hende afholdtes først 24. november 1622 (3).
Derpå blev Christopher de Hemmer gift anden gang tidligst 1622 med Karen Laursdatter (Sur).
Hun blev født mellem 1593 og 1606, vel omkr. 1600 i Aalborg, datter af Laurs Jensen Sur, senere rådmand, og hustru Johanne Laursdatter.
Hun - Karen Lauritsdatter, salig Christopher de Hemmers - døde 1671 i Aalborg Budolfi sogn, begr. 16. oktober (uden aldersangivelse). Dødsdagen var ifølge stenen i Vor Frue Kirke 5. oktober
Børn
Christopher de Hemmer fik i sine to ægteskaber mindst 12 børn (flere var i al fald ikke levedygtige):
Af første ægteskab:
1. Maren (Poppis) de Hemmer, født før 1620, død senest 1639 (4). Gift 1635 med Jacob Hansen Brunov, død 1675-76, sognepræst ved Budolfi Kirke fra 1635, magister fra 1637; han blev gift 2. og 3. gang i henholdsvis 1639 og 49.
2. Henrik de Hemmer, død 1676, købmand i Aalborg, hvor han fra1656 var rådmand og fra 1660 til sin død borgmester (5). Gift ca.1639 med Karen Hansdatter, død 1675. Fra deres datters datterdatter Johanne Marie Anchersen, 1706-1775, gift 1732 med Niels Sicher, senere Secher, 1704-1768, sognepræst i Udbyneder og ejer af godset Sødringholm, stammer slægten Secher, hvoraf rigsarkivar dr. jur. V.A. Secher i 1885 udsendte sin slægtsbog. Handelsmanden Hans Broge, 1822-1908, var dattersøn af præsten Henrik de Hemmer i Lyngby på Djursland, der var oldesøn af Karen og Henrik de Hemmer.
3. Poul de Hemmer, død i foråret 1658 i København, ugift (6), købmand i Aalborg.
Af 2. ægteskab:
4. Johanne de Hemmer, født 1623-26, død efter 1681 (7). Gift 1641 med Mads Hansen Benzon, død 1673, rådmand og fra 1666 borgmester i Randers, søn af rådmand Hans Bentsen og hustru Karen Mogensdatter (Skov). Johannes eneste barn landsdommer, justitsråd Hans Madsen Benzon (1650-1704) til Skærsø blev adlet 1679.
5. Karen de Hemmer, 1627-1694 (8). Gift 1. gang 1661 med enkemand Jesper Hansen (Havervad), 1608-1677, søn af Hans Andersen Havervad i Brøns sogn ved Ribe, herredsfoged i Hvidding herred. Jesper Hansen, der fra 1636 havde været gift med Jens Thomsens enke Maren Nielsdatter, død 1659, var herredsfoged i Frøs og Kalvslund herreder og bosat i Langetved til 1658-59, da han som stiftsskriver flyttede til Ribe. Her blev han 1659 rådmand og 1660 borgmester. Gift2. gang 1681 med Thomas Friis, død 1689, landkrigskommissær i Jylland og kammerråd. Gift 3. gang 1691 i Århus (hvor Dronning Charlotte Amalie var så nådig at overvære vielsen) med enkemand Edvard Kruse, 1629 - 1695, justitsråd og tolddirektør (konsumtionsforvalter) i København.
6. Laurids de Hemmer, 1632-1668, bosat i Nykøbing Mors, hvor han var rådmand, derpå fra 1661 rådmand i Aalborg, hvor han var købmand i den maleriske gård på hjørnet af Nørregade (Algaden i Vor Frue sogn) og Fjordgade, nemlig Nørregade 1 (9). Gift ca. 1659 med Maren Sørensdatter, ca. 1640-1712, vist datter af slotsskriver Søren Madsen i Aalborg. Efter Laurids de Hemmers død blev Maren gift 2. gang ca. 1671 med rådmand Jens Christensen, død 1684, og derpå 3. gang med Anders Nielsen Hebo, død 1692, sognepræst i Thisted.
7. Christopher de Hemmer, født 1634, ane 590.
8. Anne de Hemmer, født 1637, ane 589.
9. Hans de Hemmer, 1638-1677, student 1659 fra Viborg Katedralskole, immatrikuleret ved universiteterne i Giessen 1663 og 1666 i Harderwijk, begge i Holland, hvor han blev dr. jur. 1668; han døde ugift i Randers eller snarere i Aalborg(10).
10. Marine de Hemmer, født 1639, døde som barn.
11. Margrethe de Hemmer, 1643-1723 (11). Gift 1. gang 1663 - efter kongebrev af 1660 - med enkemand Karsten Tønnesen, 1616-1667, købmand i Ribe fra 1652, tolder og tillige rådmand fra 1655 og fra 1657 borgmester. Hans første kone Mette Christensdatter, død 1659, havde tidligere været gift med slotsskriver Jørgen Pedersen i Ribe. Gift 2. gang med Mathias Worm 1636-1707, præsident i Ribe fra 1667 og justitsråd 1674, søn af professor, dr. med. Ole Worm og hustru Susanne Madsdatter.
12. Didrik de Hemmer, 1643-1662: han var tvilling med 11 og døde ugift i Amsterdam, hvor han vel var ansat hos en købmand 12.
Christoffer de Hemmer
Efter at han 1. maj (Skt. Valborg dag) 1606 var optaget i det ansete købmandsgilde Guds Legems Lav i Aalborg (13), tog han 6. juli 1670 (14) borgerskab i byen, idet han - Christoffer de Hemmer, borgerfødt - den anførte dato aflagde sin borgerlige ed på byens rådhus.
Allerede omkr. 1620 var Christopher de Hemmer en velhavende mand, hvilket tydeligt fremgår af skiftet 24. november 1622 efter hans første kone Johanne Jørgensdatter. - Arvingerne var børnene Henrik, Poul og Maren, på hvis vegne (deres morfar) borgmester lørgen Olufsen var til stede. De Hemmers hovedejendom blev vurderet til 2.000 dlr., hvortil kom 2 boder øster i Vor Frue sogn til 150 dlr. og et par mindre ejendomme. Kramboden var der allehånde varer til 3.832 dlr. - bl.a. mange alen stof, 10 jernkakkelovne samt alm. købmandsvarer som salt, humle og hamp m. v. Der nævnes guld for 52 dlr. og 521 2 lod sølv til 391 dlr. 2 mk. samt 359 dlr. i rede penge. Desuden tin, messing og kobbertøj for 162 dlr., sengeklæder for 172 dlr. samt træboskab og møbler m. m. - I gården var der en besætning på 2 køer og 3 svin. Boets aktiver beløb sig til 9.780 dlr., passiverne til 3.646 dlr., så der blev 6.134 dlr. til deling mellem enkemanden og børnene. Faderen lovede at beholde datteren Maren indtil Gud vil, hun bliver forset udi mands vold, og imidlertid holde hende til skolegang, tugt og lærdom og fri underholdning med sko og klæder. Ligeledes lovede han at underholde sine sønner til de blev så gamle, at de kunne være dygtige at holdes udi Tyskland, hvor han på egen bekostning skulle holde dem til skolegang i 2 samfulde år; til gengæld måtte børnenes morfar Jørgen Olufsen beholde børnenes arv uden rente, til de blev 20 år. Forinden skiftet havde Christopher de Hemmer udtaget af fællesboet og givet sin fæstemø til fæstensgave værdier til 273 dlr., nemlig 28 rosenobler til 168 dlr., 14 ungarske gylden til 35 dlr., 1 portugaløser til 30 dlr. og 4 guldringe til 40 dlr.
Som en anset købmand i byen blev Christopher de Hemmer udset til at være skaffer i Guds Legems Lav fra Mortensdag 1625 og 1 år frem, i hvilken anledning (15) han modtog af den forrige skaffer 18 mk. samt 17 gamle tinstob, som han skulle sælge og gøre regnskab for. - Måske fortsatte han endnu et år som skaffer, for efter krigen 1627-29, hvor Jylland og bl.a. Aalborg var besat af fjendtlige tropper, så lavet ikke kunne fungere, nævnes han igen 1630 som skaffer i gildet (16).
19. februar 1630 blev han udnævnt til rådmand i Aalborg, hvor han allerede 20. december samme år overtog den ene af byens to borgmesterposter. Tauber og Nielsen nævner denne borgmesterudnævnelse, hvorimod P.C. Knudsen (17) hævder, at han først i 1633 overtog Hans Sørensens post som borgmester. Allerede 16. september 1631 (18) nævnes han dog som borgmester, da der blev afsagt en dom mellem Christopher de Hemmer og Jens Bang angående et mindre beløb, ligesom sidstnævnte 5. juli 1634 ankede domme afsagt af borgmestrene Didrik Grubbe og Christopher de Hemmer 21. marts og 9. maj 1634 på Aalborg byting.
Som den ene af direktørerne for Saltkompagniet i Aalborg indstævnede Jens Bang 11. marts 1636 (19) borgmester Christopher de Hemmer for rådstueretten, hvor han g jorde krav på 54 dlr. for 18 tdr. salt fra kompagniets skib Fortuna.- Da Christopher de Hemmer havde afhændet sit indlæg i kompagniet, havde han på ordinær vis købt saltet af Christen Nielsen Stubdrup, der erkendte at have fået betaling derfor.
Denne sag dukkede op igen, da borgmester de Hemmer 2. marts 1640 stævnede Jens Bang for 104 dlr. 10 sk. For da hævdede Jens Bang derimod at borgmesteren skyldte ham dels 54 dlr. for 1 læst salt, samt 81 dlr. for 12 læst salt, som Iver Bertelsen havde fået, men som borgmesteren burde betale, da han havde købt Ivers indlæg i kompagniet. Samt dertil 30 dlr. for et skibsanker, som borgmesteren nogle år før havde lånt til sit skib. Men hertil svarede Christopher de Hemmer, at det ene læst salt, som han havde købt af Christen Stubdrup ikke vedkom kompagniet, og for Iver Bertelsens salt måtte Jens Bang sagsøge ham selv; og ankeret var leveret tilbage til vejerhuset i Aalborg, hvor det var lånt.
Efter opsættelse blev sagen pådømt 8. juni, hvorefter parterne skulle betale, hvad de skyldte hinanden, borgmesteren den salt, han havde fået, men Jens Bang måtte selv søge Iver Bertelsen for betalingen af denne salt. - Derefter blev Iver sagsøgt, og han svarede efter opsættelse til 6. juli, at han havde solgt sit indlæg i kompagniet for 200 dlr. til borgmester Christopher de Hemmer, der havde lovet at holde ham fri for tiltale. - Men alligevel blev Iver Bertelsen 17. august dømt til at betale Jens Bang for saltet.
10. oktober 1636 (20) vidnede Thomas Hansen, at han havde været Christopher de Hemmers bod (vist ved Østerå) og set, at rådmand Hybert Snitlach og Jens Bang stod uden for på gaden og snakkede med hinanden, og straks derefter, som han (Thomas) gik ud af boden, lå Jens Bang på ryggen på bryggen, kaldet Slotsbro, og han og Hybert havde nogen tumult med hinanden - og Hybert havde en dragen kniv i hånden.
I sin klage hævdede Jens Bang, at havde godtfolk ikke været til stede, var han ikke kommet derfra med livet i behold - sagen blev ikke pådømt.
Borgmestrene Didrik Grubbe og Christopher de Hemmer nævnes flere gange ved skiftet i efteråret 1639 21 efter Jens Bangs kone, ligesom de underskrev samme 15. marts 1640. - Disse to mænd nævnes ligeledes som borgmestre i Aalborg i et skøde af 12. januar 1642 22 til Jens Høg til Vang på en begravelsesplads i Vor Frue Kirke i Aalborg.
Christopher de Hemmer må have boet ved Østeraa, vel ved åens vestbred - måske i dele af hans første svigerfar Jørgen Olufsens gård, Østeraagade 23-25, (nemlig Hamborggaarden og den fejlagtige Ellen Marsvins hus) eller måske nr. 19 eller 21 (Lybækkergaarden). I al fald var de Hemmer interesseret i grundstykkerne på åens østside mellem åen og slottet. -Efter at lensmanden Erik Juel på Aalborghus 21. december 1650 havde fået kongens ordre om at "bortforunde" slottets grund langs den østre side af Østeraa, hvor kongens kornhus tidligere havde stået, udstedte han 30. maj 1651 (23) skøde til borgmester Christoffer de Hemmer på den plads mellem Hans Sørensens i nord og Christen v. Ginchels i syd med 44 alen langs åen, 24¼ alen bred i nørre og 19 2? alen bred i søndre ende. - Pladsen måtte han bebygge med huse - to loft høje - og bruge dem til kornlofter, saltboder, men ingen ild og arnested, skorsten og kakkelovn eller nogen våning eller tapperi, altså hverken til beboelse eller værtshus. Først hen i 1700-ta11et blev det tilladt at omdanne husene på disse grundstykker til beboelse. - De Hemmers er identisk med nuv. Østeraagade 18, restaurant Limfjorden (24). Ejendommen ejedes i 1682 at Jens Jensen Thiil i "Jacob Himmerigs Gård", Østerågade 27; men denne gård kan Christopher de Hemmer ikke have ejet, men nok dele af Jørgen Olufsens gård lige syd for.
Som anført benævnes Christopher de Hemmer endnu 1651som borgmester, hvilket ikke passer så godt med P.C. Knudsens oplysninger, hvorefter han kun skulle have været borgmester 1633-46. Hans enke Karen Laursdatter hævder da også, at han var borgmester i 27 år (altså fra 1630-31 til sin død 1658) i et brev af 19. marts 1660 til Jørgen Seefeld, landsdommer på Sjælland (25), angående trængslerne under krigen mod Karl Gustav 1657-59.
Hun bad ham hjælpe hende til lettelse i indkvartering og skat, da hun var meget hårdt pålagt. Hun fremhævede, at hendes salig mand døde i den liden fred, Gud gav os, og da hun havde stedbørn, måtte selv det ringeste skiftes. Hun ønskede at nyde godt at hendes salig mands lange og tro tjeneste, idet han havde tjent kgl. majestæt 27 år som borgmester med stor troskab og ikke (som) den svenske borgmester. I den anden svenske fejde led (han) stor "tribulas" (skattetryk) og var aldrig fri for stor skat en dag, og nu i den tid fjenderne var her, da - når vores anden borgmester sad til de svenskes gæstebud - da blev vi "eksekverede" med stor ynk at høre og se, og, som Gud (ved) vi restede ikke en skilling skyld på vor "tribution" (skat), og som Gud (ved) min salig mand havde som Gud (ved) aldrig så meget, hvad han kunne lønne en dreng med om året for hans (sin) umage.
Skiftet, der fylder godt 150 sider, efter ærlig, vise og velfornemme mand Christopher de Hemmer, nu salig i Herren, fordum borgmester her (i Aalborg) påbegyndtes 16. juli 1658 (26). - Arvingerne var hans kære efterleverske, ærlig, dyderige og Gud-frygtige kvinde Karen Laursdatter, hvis lavværge var borgmester Christen von Ginckel, og den afdødes børn: (Af første ægteskab) Henrik de Hemmer, rådmand i Aalborg, og den afdøde datter Maren, der i ægteskab med Jacob Hansen (Brunov), sognepræst ved Budolfi Kirke, havde efterladt sig børnene Maren Jacobsdatter, gift med Anders Olufsen, sognepræst i Aarup (Torslev sogn) og Johanne Jacobsdatter i 22. år. (Af anden ægteskab) Johanne Christophersdatter, gift med Mads Hansen, rådmand i Randers, Karen Christophersdatter i 29. år, Anne Christophersdatter i 21. år, Didrik de Hemmer i 15. år og Margrethe Christophersdatter i 15. år, hvis formynder var deres (ældste halvbroder) Henrik de Hemmer, samt desuden Laurids de Hemmer, Christopher de Hemmer, begge i Aalborg, og Hans de Hemmer i 20. år i Viborg skole, hvis formynder var (morbroderen) m. Niels Bech, sognepræst i Hjørring.
Siden skiftet 1622 var Christopher de Hemmers formue vokset betydeligt, så hans anden kone har vel også været et godt parti. - Boet ejede ejendomme til ialt 7.620 dlr. - Hovedgården vurderedes til 2.600 dlr, hvortil bl.a. kom 4 dobbelt våninger i Kattevad (Kachvad) til 390 dlr, flere mindre huse, 2 nye boder ved Peder Barches Gyde til 150 dlr, 2 våninger næst sønden haven med lysthuset udi til 140, 1 våning i Slotsgade til 250, 1 hus ved Slotsgraven til 160, 2 våninger i Brødregyde til 300, Staldgaarden sst. til 250, 1 nyt hus på Slotspladsen til hele 700 og 8 ejendomme Kattesund til 600 dlr., dertil ejendomme ved Vor Frue Kirke, ved Urbans Port, ved Svingelen og i Skolegade, samt 1 stk. jord i Nibe og 7 haver i Aalborg til ialt 930 dlr. Desuden pramme og kåge for 405 dlr.
Der nævnes guld og perler for godt 253 dlr. - bl.a. 1 portugaløser med liden guldøsken udi til 31, 1 liden kæde af rhinsk guld på 3 1/8 lod til godt 23 dlr. samt 8 lod perler til 96 dlr. Desuden nævnes Karen Lauridsdatters fæstensgave med 1 kæde med 28 rosenobler og 14 dukater, som og hænger en portugaløser udi samt en liden halskæde og 4 guldringe. Dertil kom 10.396 dlr. i rede penge og sølv for 729 dlr. - bl.a.: 1 sølvkande, som ikke var fuldfærdig, til 54, 1 do., som brugtes til daglig 66 lod, til 49, 1 sølvkande på 114 lod til 85, 1 do. på 102 lod til 76, 1 slet forgyldt kande på 76 lod til 66 og 1 dreven forgyldt kande, 50 lod, til 43 dlr., samt desuden mange skeer og bægre. Der var husgeråd i tin for 247 dlr., i kobber for 340 dlr.,og i messing for 87 dlr. - Sengedyner, hoveddyner og puder, samt bænkedyner, vår, hynder og hyndevår samt sperlagener og senge dækkener m. v. til ialt 520 dlr., linklæder til 168 og lærreds- og drejelsduge til 64 dlr., samt damaskesduge til 64, bl.a. 2 duge på 10¼ og 10 alen for 18 og 14 dlr. Desuden blårgarnslagener og håndklæder, drejl og bolster, blårgarnslærred, bolster og drej 1 til ialt 379 dlr. Den afdøde mands gangklæder til ialt 162 dlr. 12 skilling blev vurderet således:
Opgørelse udeladt. Se slægtsbog. Thomas Elkjær 1996.
Boet ejede bl.a. en besætning på 2 køer, 9 får og 4 lam til i alt 23 dlr. 3 mk. Derpå blev adskilligt boskab, husgeråd og trævarer vurderede - i den nye stue fandtes bl.a. 1 rødt hjørneskab i billedværk til 4 dlr., flere kister, 4 store hjortehoveder med takker til 2 dlr. og 8 historiske tavler.
Desuden nævnes møbler i storstuen, lillestuen, børnenes kammer, overstuen, skriverkammeret og mange andre rum.
Af handelsvarer nævnes bl.a. godt 8.000 tagsten til 109 dlr. samt tømmer - f.eks. på Nytorvet Østen åen og i det nye hus på Slotspladsen.
Udi Staldgaarden var der bl.a. 3.000 hollandske glaserede gulvsten og klinker, nogle tønder tjære, 37 slibesten, trævarer og 132 tønder stenkul til 132 dlr.
Desuden kramvarer i massevis, klæde, handsker, knapper og lignende, men også glasvarer, islandske klipfisk for 113 dlr. og salt for 676 dlr. samt korn for 859 dlr. Af aktiver var selvfølgelig også tilstående gæld, efter "håndskrifter" obligationer eller pantebreve, nemlig ialt 2.301 dlr., samt 1.684 dlr., som sønnen Poul skyldte efter brev af 16. januar 1657, samt yderligere mængder af klatgæld hos forskellige. - Den tilstående gæld, både den visse og den uvisse, beløb sig til 10.603 dlr. Boets samlede aktiver var på 40.381 dlr., men passiverne kun 476 dlr., så der blev godt 39.842 dlr. til deling mellem enken og børnene.
Skiftet blev fortsat 4. september 1658 og følgende dage, hvor der både skiftedes efter faderen og sønnen Poul, der var død i København kort før faderen. Enken arvede 18.930 dlr. efter sin mand og 3.401 dlr. efter stedsønnen, ialt 22.331 dlr. 3 mk. 5 1/5 sk., mens sønnerne hver arvede 2.999 dlr. 9 1/3 sk. efter deres far og broderen og døtrene hver 1.499 dlr. 2 mk. 4 2/3 sk.
Enken Karen Laursdatter underskrev selv både skiftet efter manden og efter stedsønnen Poul (27); hun brugte i sin signet et billede af Fortuna, en kvindeskikkelse med bånd over hovedet. Christopher de Hemmer selv brugte i sin signet et bomærke, som sønnen Henrik senere videreførte i næsten uændret skikkelse (28). - Borgmester Christopher de Hemmers navn og bomærke ses endnu på det korpanel, der findes på begge sider af alteret i Budolfi Kirke; panelet er vist rester af et pulpitur.
Christopher de Hemmers segl
Værnfelts tegning.
Efter Christopher de Hemmers død følte enken Karen Laursdatter sig hårdt trængt, hvorfor hun allerede som nævnt henvendte sig til Jørgen Seefeld om hjælp. - Han sendte brevet videre til oversekretæren i Danske Kancelli med et par linjer for at erindre om den enke i Aalborg at hjælpe til rette med tilføjelsen: Jeg tjener altid sekretæren igen. Dette udvirkede, at lensmanden eller rettere stiftamtmanden på Aalborghus 19. juli 1664 fik ordre om, at byens borgmestre og råd skulle påse, at hun ej skete uret (29).
Det ser dog ikke ud til, at Karen Laursdatter sad uvirksom tilbage i sin enkestand. - 12. september 1662, læst 28. januar 1663 (30), udstedte kgl. majestæts kommissær til Christen von Ginchel og ærlig og Gud-frygtig kvinde Karen Lauridsdatter udi Aalborg skøde på noget jordegods, som tilforn havde tilhørt "Key, som kaldtis Løche", nemlig "Haffring Mølle", beboet af Rasmus Pedersen. - Den tidligere ejer var Kaj Lykke, der 1661 in absentia blev henrettet for majestætsforbrydelse, idet han i et brev til en af sine kærester havde skrevet om dronning Sophie Amalies utroskab. 4. juli 1669 oprettede Karen Lauridsdatter, salig borgmester Christopher de Hemmers, kontrakt - læst 1. september (31) med Peder Seefeld til Havnø, hvorefter hun skulle have 70 øksen - eller stude - på græsning og stald for 4 sldlr. pr. par på Havnø, hvor de skulle indbindes 14. oktober og stå til 15. marts 1670. - 30. august 1669, læst 1. september, lod hun kundgøre, at studene var brændemærket CH, nemlig hendes afdøde mands forbogstaver.
Året efter døde Karen Laursdatter i Aalborg og blev begravet i Vor Frue Kirke, hvor der endnu i 1738 fandtes en sten i kirkens sydside med indskriften: Her under hviler ærlig og velagt mand Christopher de Hemmer, borgmester i Aalborg, som hensov i Herren ao. 1658, den 22. maj, med sine 2. de kære hustruer, ærlig, dyderige og Gud-frygtige matrone Johanne Jørgensdatter, som hensov i Herre ao. 1620, den 12. november, og Karen Lauridsdatter, som hensov i Herren anno 1631 (fejllæsning for 1671) den 5. oktober. - Gud give dem o.s.v.
Noter (xx):
1. E. Tauber og A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s. 100, 101, 106, 107, 130-31, 139-40, 1.4., 11.5., 111.5.
2. C. Klitgaard: Gravskrifter fra gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard (s. 231-32) i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-6, 1915, s. 223ff. Efter rektor Thomas Hopps Remarqves ved Vor F'rue Kircke udi Aatborg, opt. 1738, blandt kammerherre Frantz Thestrups Samlinger til Aalborg Bys historie i Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Saml., kvart, nr.747b, s.31.
3. Aalborg konceprskifter 1584-1627, B.37-527, nr. 8.
4. S.V. Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie, bd. l, 1870, s.24.
5. Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlede af dr. jur. v.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.72.
6. Aalborg skifteprotokol (originale breve) 1656-59, B.37-540, nr.12, fol. 57.
7. 7 Danmarks Adels Aarbog 1937, 11. s.9-10 og 42, stamtavlen over slægten Benzon.
8. De borgerlige Rigsdagsmænd 1660, v. Barfod og la Cour, 1925, s. 248ff.
9. 9 Kr. værnfelt: Fruebyen i Aalborg herred, (s.3a) i Fra Himmerland og Kær 1971, s.27ff.
10. Ehrencron-Mullers Forfatterlexikon, bd. 4, 1924, s.2, samt Aalborgs originale skiftebreve 1677-78, B.37-547, nr.2.
11. Kilde 8, s.245ff.
12. C. Klitgaard: Dr. med. Niels Jespersens Regnskabsbog 1661-68 (s. 215-16) i Fra Himmerland og Kær herred, 1912-14, s.201ff.
13. C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav (s.334, opr. fol. 108a) Fra Himmerland og Kær herred 1918-20, s.309ff
14. Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.206.
15. Kilde 1, med henvisning til gældsbogen, fol.71.
16. C. Klitgaard: Aalborg Købmænd gennem 500 Aar, 1931, s.50-51.
17. Kilde 1, samt P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.l, 1931, s. 159,163 og 194, kilde 48 med henvisning til Budolfi kæmnerregnskaber 1633 og 46 og Tegnebøgerne 1635ff.
18. D.H. Wulff: Jens Bang, Kjøbmand i Aalborg 1605-44,1885-86, s.72 og 98 med henvisning til rådstueprotokollen.
19. Samme, s.25 og 34.
20. Samme, s. 123.
21. Samme, s.169-70 og 80.
22. Kancelliets Brevbøger 1642-43, 1957, s.88.
23. Bidrag til Aalborg Bys Historie v. D.H. Wulff (s.425-27) i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 2-3, 1891-93, s.379ff.
24. K. Værnfelt: Ved hestemarked og søboder (s.39) i Fra Himmerland og Kær herred, 1962, s.21ff.
25. Kilde 5, s.47, med henvisning til Jyske indlæg 1661.
26. Aalborg skifteprotokol (originale breve) 1656-59, B.37-540, nr.16, fol.125-72, og nr. 23, fol.230-342.
27. Kilde 6.
28. Kr. Værnfelt: Kær herreds knaber (s.48 og 80) i Fra Himmerland og Kær herred, 1967, s.5ff, her efter note 5, l. udg. 1885, s.35.
29. Kilde 1, samt kilde 5, s.46-48.
30. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1663, B.24-631, fol.47.
31. Samme 1668-69, B.24-641, fol.344 og 343b
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
|
| Person-ID |
I20828 |
My Genealogy |
| Sidst ændret |
21 mar. 2014 |
Familie  |
Karen Lauridsdatter SUR, f. 1593-1606 d. 1671, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK (Alder 65 år) |
| Børn |
| + | 1. Christopher de HEMMER, f. nov. 1634, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK d. maj 1684, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK (Alder 49 år) |
| + | 2. Anne de HEMMER, f. 23 feb. 1637, Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK d. 5 apr. 1703, Tvilumgaard, Tvilum sogn, Gjern H, Skanderborg A, DK (Alder 66 år) |
|
| Familie-ID |
F6905 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
11 jun. 2024 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - før 1590 - Aalborg, Aalborg Amt, Denmark |
 |
 | Død - 22 maj 1658 - Budolfi S, Fleskum H, Aalborg A, DK |
|
|
-
|
