Jørgen HARBOU

ca. 1530 - ca. 1593  (63 år)

• Navn	Jørgen HARBOU
  Fødsel	ca. 1530
  Køn	Mand
  Død	ca. 1593
  Notater	Kilde 2026 side 96-98: Slægten fra Illeris i Alstrup sogn. https://slaegtsbibliotek.dk/2025/947172.pdf Jørgen Harbou ejede og beboede først Østergaard i Hvam sogn i Rinds herred, senere skrev han sig "til Vesterris" i Testrup sogn - sidst var han ejer af herregården Hvolris i Vester Bjer- regrav sogn, men ejede tillige størsteparten af Lille Restrup i Hvam sogn. Jørgen Harbou, der må være født omkring 153o, var søn af Christen Harbou til Lille Restrup og Hvolris og hustru Kirsten Nielsdatter (Clementsen). Han døde i 1590'erne, rimeligvis mellem 1593 og 96; i 1647 siges både "ærlig og velbyrdig Jørgen Harbou til Hvolris og hans frue, ærlig og velbyrdig fru Else Munk" at være begravede i Vester Bjerregrav kirke, men over dem var hverken ligsten eller tavle (55). Jørgen Harbou skal først have været gift med Dorthe Christoffersdatter Kruse (56), men hendes navn ses desværre ikke anført i noget dokument. Han blev gift senest 1565/70 - måske lidt før - med Else Munk af slægten med vinranken i våbnet. Hun, der var født allersenest 1550 - sandsynsligvis omkring 1540, var datter af "Niels Munk udi Gjegsinggaard og fru Anne Kruse" ifølge dattersønnen Jørgen Pors' egenhændige anetavle (57). Else Munk var altså datter af Jørgen Harbou's angivelige første kones søster Anne Christoffersdatter Kruse i hendes ægteskab med Niels Munk til Gjessinggaard i Tvede sogn øst for Randers. Else Munk døde vist også i 1590'erne - senest 1596. Fra adelsårbogens stamtavle (58) vides, at Jørgen Harbou i 1553 var i tjeneste på Kalø slot hos lensmanden, rigsmarsk Erik Banner, samt at han i 1580 skal have skrevet sig til Vesterris. Ves terris i Testrup sogn var ikke een men mindst et par små gårde. Kongen udstedte 8. maj 1567 et brev til Jørgen Harbou med til ladelse til "at blive hjemme i år mod hver måned, så længe krigsfolket er på tog, at betale rentemester Ejler Grubbe 10 enkelte daler for hver hest, han skal holde" (59). - Som adelsmand var Jørgen Harbou jo forpligtet til at deltage i krigstogter med et efter hartkornsmængden nærmere fastsat antal heste med tilhørende bevæbnede ryttere.- Han har altså undslået sig for aktivt at deltage i Frederik II's uheldige "Nordiske syvårskrig" 1563-70. I 1569 nævnes Jørgen Harbou til Østergaard i Hvam i et par retssager ved Viborg landsting (60). -Østergaard var vist den største af gårdene i landsbyen, hvorom Testrup bemærker (61), at "i Hvam by har og tilforn boet adel på den store gård, som Mikkel Andersen nu (1732) beboer, nemlig af de Harbou'er,og kaldtes da Østergaard . " I 1580 og 81 benævner Jørgen Harbôu sig til Hvolris, da hans nav:, forekommer i et par retssager ved Viborg landsting (62) - i den sidste sag ønsker han optaget syn over et stenhus i Viborg. Den gamle, men lille herregård Hvolris er nu fuldstændig borte. På Jørgen Harbous tid og frem til 1705 hørte gården til Vester Bjerregrav sogn, men blev så revet ned og jorden underlagt Hersomgaards hovedgårdstaxt, hvorfra den så igen blev udstykket i 1810 under navnet Neder Hvolris. Fra tiden under Hersomgaard henregnes gården til Hersom sogn (63). Hvolris var ikke nogen stor gård - i sidste halvdel af 16oo-tallet blev der under gården dyrket 110 td. land, som i 1688 blev boniteret således, at hartkornet blev sat til godt 10 td. (64). Jørgen Harbou ejede også dele af Lille Restrup i Hvam sogn. Gården, der var større og bedre end Hvolris, havde tilhørt faderen Christen Harbou og senere broderen Niels Harbou, død 1560. Efter Niels' død blev enken Birthe Munk - en søster til Jørgens kone Else - gift anden gang med Iver Grøn til Hvidbjerggård på Mors. Iver Grøn skrev sig til Restrup, men Jørgen Harbou har sikkert ejet en del af gården - og efter Iver Grøns død 1590, må Jørgen være blevet ejer af det meste af gården (65) . Jørgen Harbous børn voldte ham en del besværligheder de sidste år af sit liv. 13. marts 1591 fik domkapitlet i Viborg (66) af kongen ordre til at undersøge Iver Mund til Merringgaards påstand om, at Jørgen Harbous datter Gissel, som han havde giftet sig med, umiddelbart efter vielsen havde vist sig at være frugtsommelig med en anden, hvorfor Iver Mund straks havde sendt hende tilbage til faderen.- Gissels ægteskab blev vist af den grund ophævet. Sønnen Christen Harbou havde - vel i 158o'erne -besøgt Luthers og Melanchtons berømte universitet i Wittenberg - og 11. marts 1592 blev der af kongen sendt ordre til Jørgen Harbou (67), om på sønnen Christens vegne at betale Mikkel Blum, borger i Wittenberg, en sum penge, som sønnen efter sin håndskrift skyldte denne, tillige med den kost, tæring og skadegæld, der kunne på regnes. 7. oktober 1593 mindes Jørgen Harbou på ny om at betale sønnens gæld i Wittenberg - og det bemærkes, at Jørgen Harbou "har hverken villet efterkomme denne (sidste) skrivelse eller villet tage noget hensyn til sin søns ære og gode rygte og navn, ja han har endog spotteligen afvist buddet, der fremførte kongens skrivelse, med hug og trusler, hvilket kommer kongen (= den unge og ivrige Christian IV) noget sælsomt for." Han pålægges nu at betale "så kongen en gang for alle kan blive fri for yderligere overløb i denne sag." - Denne kraftige henstilling synes ikke at have hjulpet - for 14. december 1597 beordrer kongen Christen Harbou til at betale Mikkel Blum i Wittenberg. Jørgen Harbou nævnes ikke i levende live efter 1593. Han må vist være død før sønnen Christen, martini aften (Mortensaften) 1595 udstedte morgengavebrev til sin kone Birgitte Sørensdatter Mund (68) - dette brev underskrives af Otte og Niels Harbou, Claus Mund (gift med Kirsten Harbou), Poul Jacobsen (gift med Gissel (?) Harbou), samt jomfru Margrethe Jørgensdatter. 10. februar 1596 udstedte kongen forbud med at påføre brødrene Otte og Christen Harbou og deres søskende og medarvinger trætter vedrørende deres jordegods (69), fordi brødrene har berettet og med et tingsvidne af Rinds herredsting bevist, "at deres fædrende gård Hvolris for nogen tid siden i deres fader Jørgen Harbous fraværelse er brændt, og at ved den lejlighed alle de ejendomsbreve, som deres fader og moder i fællesskab havde der, er brændte, så de nu næsten ingen breve har, hvormed de kunne forsvare deres faders og moders gods, hvis der skulle påføres dem nogen trætte derpå."
  Person-ID	I20395	My Genealogy
  Sidst ændret	13 apr. 2026

  
  

  Familie	Else MUNK,   f. 1520   d. ca. 1795 (Alder 275 år)
  Børn	+ 1. Margarethe Jørgensdatter HARBOU,   f. 1570, Testrup S, Rinds H, Viborg A, DK d. Ja, dato ukendt + 2. Maren ANDERSDATTER,   f. 1534, Testrup S, Rinds H, Viborg A, DK d. eft. 1594 (Alder 61 år)
  Familie-ID	F6725	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	11 jun. 2024