Gerda Margrethe THOMASEN

1915 - 1996  (81 år)

• Navn	Gerda Margrethe THOMASEN
  Fødsel	5 okt. 1915	Knudstrup, Vester Bølle S, Rinds H, Viborg A, DK
  Dåb	31 okt. 1915	Vester Bølle Kirke, Rinds H, Viborg A, DK
  Køn	Kvinde
  Død	21 okt. 1996	Farsø Sygehus, Gislum H, Aalborg A, DK
  Begravelse	Gislum Kirkegaard, Gislum H, Aalborg A, DK
  Notater	Vesterbølle KB 1915 nr. 10, opslag 235: Gerda Margrethe Thomasen. Forældre: Landmand Thomas Andersen Thomasen og hustru Karen Margrethe Kristensen. 26 aar, Knudstrup Mark. Faddere: Gaardmand Anders Kristensens hustru, Jensine Abelone Andersen, Knudstrup. Gaardmand Anders Kristian Jensens hustru, Kathrine Jensen. Gaardmand Eggert Eggertsen og husmændene Anders Sørensen og Kristen Sørensen Nielsen. Alle af Knudstrup. Døbt af sognepræst i Vesterbølle, Søndergaard Jensen i kirken. Gerda Margrethe Thomasen Hun gik i Knudstrup Privatskole og arbejdede dels hjemme og dels ude indtil giftermålet, hvorpå hun blev medhjælpende hustru. Ind imellem har hun været beskæftiget ved rengøring. Gerda Elkjær har til Årsskrift 1993, udgivet af Lokalhistorisk Arkiv, Aalestrup, skrevet følgende erindringer: Barndomsminder fra Rolsiggaard i Knudstrup Rolsiggaard har været i vor slægts besiddelse 1850-1939. 1850 købte min oldefar, Thomas Nielsen, en bid jord fra sit hjem i Knudstrup. Det var fra mat.nr. 4a, det er den gård, Arne Jensen nu har. Min oldefar byggede et landbrug på jorden, og igennem de mange år voksede min slægt op her. - På det stykke jord, som oldefar købte, lå der en dam, som blev kaldt Rolsig, og derfor var det jo naturligt, at gården blev kaldt Rolsig-gaard. Thomas Nielsen var gift med Zidsel Sørensdatter, og de fik bl.a. en søn, der blev kaldt Niels Thomasen. Han overtog gården efter faderen. Sammen med hustruen Karen Margrethe Andersen fik han een søn og 3 døtre. Sønnen Thomas A. Thomasen blev sammen med hustruen Karen Margrethe Christensen næste slægtled i gården, og de fødte 2 piger op, nemlig mig og min søster Jenny. Det er naturligvis mange minder fra Rolsiggaard. Noget af det, jeg husker tydeligst, er julen i Rolsiggaard. Sammen med far gik vi i skoven for at hente juletræet, og vi gik da i sne op over knæene. Vi boede 3 generationer sammen, idet min bedstemor, der blev gift anden gang i 1900 med Jens Christian Jensen, boede hos mine forældre. Så når det var jul hjalp alle hinanden, når alt det arbejde, der hører julen til, skulle gøres. Vi slagtede gris, lavede flyvepølse, medisterpølse og blodpølse, som, blev kogt i den store gruekedel. Den dag, grisen blev slagtet, spiste vi kogt lever og flæsk med hjemmebagt rugbrød, som bedstemor bagte i den store ovn. Når rugbrødet kom ud af ovnen, kom fransbrødet, som var lavet i kavringer, ind bagefter. Vi slagtede også lam til jul, og vi lavede finker af hovedet. Fårelåret blev slagtet og røget i skorstenen. Både gris og lam blev lagt i saltkarret, for at kødet kunne holde sig. Nogle dage før jul slagtede vi ænder. Deraf var den ene juleanden, som vi spiste juleaften. De øvrige solgtes i Aalestrup, og mor købte julegaver for pengene. Juleaften fik vi også risengrød med kanel og sukker på. Dette spiste vi først, og bagefter kom juleanden ind på bordet med rødkål, kartofler, sovs og tyttebærsyltetøj. Alt var hjemmelavet. Vi bryggede også hjemmelavet ø1. Mor bagte brune sirupskager, jødekager, vaniljekranse, pebernøder, lagkage, sandkager og kaffebrød. Når alt dette var gjort, blev det juleaften, og min søster og jeg glædede os meget til denne aften. Vi var gerne 8 personer sammen denne aften. Vore naboer, Gregers og German kom nemlig og holdt juleaften sammen med os. I 1923 blev det et frygteligt uvejr med storm og sne, så de 2 mænd kunne ikke komme hjem på grund af vejret før langt hen på natten, da stormen lagde sig en lille smule. Hele julen gik med at gå i byen hos naboerne til spisning, og vi havde også selv naboer til spisning. Nytårsaften blev juletræet tændt igen, og vi sang på ny salmer, hvorefter bedstemor læste juleevangeliet. Sjette nytårsdag var vi til juletræ inde i Knudstrup Privatskole ved frøken Frederiksen. Det var jo hellig tre kongers dag. Så kom lærer Laursen fra Vesterbølle og læste julehistorier og juleevangeliet, og vi gik omkring juletræet og sang julesalmer. Vore forældre var med os derinde, og vi fik æbler, appelsiner, pebernødder og julegodter, og forældrene fik kaffe. Dagen efter begyndte vi så skolegangen igen efter julen. Den 25. maj 1925, da jeg var 10 år gl., havde bedstemor og bedstefar sølvbryllup, og jeg kan tydeligt huske, at naboerne kom med musik om morgenen kl. 9 og sang for dem. Naboerne havde pyntet så smukt natten i forvejen med bøgegrene og pinseliljer i laden. Når far og mor kørte i charabanc med to heste for til Vesterbølle kirke, var bedstemor og bedstefar også med, og imens de var i kirke, var hestene opstaldet i Poul Poulsens gård. (Det er der, hvor Carl Nielsen nu har museum). Jeg gik i Knudstrup Privatskole til frk. Frederiksen alle syv år og til præst i Vesterbølle hos pastor Vriborg, og jeg blev konfirmeret 1919 i Svingelbjerg, hvortil vi blev kørt i hestevogn. Knudstrup Privatskole blev bygget i 1917 og nedlagt i 1939. Det var ingen stor skole, foruden skolestuen var der en lille lejlighed til lærerinden, og så var der et tørvehus, hvor der også var gammeldags WC. Jeg husker, når vi slagtede gris, skulle vi børn have en lille steg og et stykke medisterpølse med til frk. Frederiksen. Det var nok et godt tilskud til hendes løn, som på den tid jeg gik i skole, var 150 kr. om måneden. Vi var gerne en udflugt med skolen hvert år. Vi kørte da i hestevogn til holdepladsen i Østerbølle, og vi råbte hurra, både når vi tog afsted, og når vi kom hjem. Jeg fik 2 kr. med på udflugten. Når vi så kom ind i toget, begyndte vi at spise vore medbragte mellemmadder. Engang havde jeg brugt alle mine penge, og jeg husker da, at jeg lånte 10 ører af Karla Hansen til en flødebolle. Skolerne blev også brugt til andre ting. Således husker jeg, at jeg engang var med min bedstemor til møde på Hedeskolen i Knudstrup ved lærer Jens Jensen, hvor der også var basar til fordel for Sudanmissionen. Høsten var en travl tid. Den foregik med le, hvor far slog skår, og mor bandt neg op efter ham. Bagefter kom bedstefar og bedstemor på samme måde. Når negene var et par dage gamle, blev de sat sammen to og to i kjærsæt og i lige rækker. Når vi skulle køre korn hjem, var far og mor hjemme i laden. Vi kørte med to vogne. Jeg var også hjemme i laden og tog imod negene, som mor stak op. Jeg kastede så negene hen til far, der lagde på plads. Bedstefar og bedstemor hentede kornet hjem fra marken. Når vi var færdige med at køre korn hjem fra marken, fik vi korn i husgrød (risengrød) med saftevand til. Det var en gammel skik. I det daglige når vi tærskede, trak far og mor tærskemaskinen. Jeg lagde neg på brættet. Bedstemor lagde i maskinen, og bedstefar tog halmen og avner fra. Det var en hård dag, og vi var glade, når det blev aften. Roerne blev om efteråret kørt hjem bag ved laden i en roekule. Så kørte vi dem ind på trillebør om vinteren. Så var vi jo fri for at få hestene for. De kunne jo godt være lidt overstadige, når de kun sjældent kom for vognen. Vi havde syv køer samt tilsvarende ungkreaturer og kalve. Vi købte grisene og fodrede dem op til slagtning. Desuden havde vi 50 høns og ca. 20 ænder. I 1931 døde begge mine bedsteforældre med 3 måneders mellemrum, og de ligger begravet på Vesterbølle kirkegård. Da de var borte, måtte jeg hjælpe mere i arbejdet. Far tilsåede marken med hånden med havre og rug. Når vi skulle så roer, trak jeg den énrækkede roesåmaskine, og far styrede den. Uha, som jeg svedte. Kartoflerne bar vi i en spand og lagde dem i jorden efter ploven. Når disse skulle tages op til høns og grise, gravede jeg dem op med en greb, een kurv om dagen. Vi havde så en lille trækvogn, som jeg trak dem hjem i. Huset og haven passede min mor, og hun havde mange slags blomster som stedmoder, levkøjer og mange slags stauder. En aften, vi var på besøg hos en nabo, var vores hund gået bag efter os. Konen havde bagt vafler, som vi skulle have til kaffen, og hun havde sat dem under bordet i køkkenet. Da hun skulle til at tage dem ud, havde hunden taget dem alle sammen, så der blev jo et værre postyr ud af det. Jeg husker, at mine fastre fortalte om en ko, der var gået fast i dynd, så kun hoved og horn var over vande. Det var i en mose, som blev kaldet Knurremose. Ved fælles hjælp fik de koen trukket op, og den kom godt fra sit uheld. En sommeraften var det i øvrigt meget hyggeligt at høre frøerne kvække rundt omkring i moserne. Da jeg blev konfirmeret, kom jeg ud at tjene den halve tid. Når det kun var den halve tid så var det for at jeg stadigvæk kunne hjælpe far og mor hjemme. Først tjente jeg hos Stine og Søren Elkjær, som senere blev mine svigerforældre. Derpå kom jeg over til Pouline og Konrad Dollerup, og senere op til Stinne og Poul Poulsen i Vesterbølle. Her tjente jeg to gange med et års mellemrum. Som omtalt boede bedstefar og bedstemor hos min far og mor, og de var meget med i arbejdet på gården. Men bedstemor strikkede også til uldspinderiet i Aalestrup. Hun kunne strikke et par strømper (herresokker) på en dag, og for det arbejde fik hun een krone. Vi spiste alle ved samme bord, og min bedstefar bad bordbøn hver dag. Mine bedsteforældre boede på aftægt fra 1911 til de døde i 1931, altså 20 år. Mine fastre Else og Cecilie har fortalt, at da min bedstemor, Karen Margrethe, skulle giftes med Jens Christian i 1900, var denne ungkarl og træskomand i Farsø. Den gamle mand i Studstrup (Niels Chr. Jensen) kom da med bejleren til min bedstemor og ordnede de forskellige formaliteter. Det var jo ikke så let. Bedstemor havde 3 børn, mine fastre på 6 og 10 år samt min far på 12 år, som var lidt vrangvillige over for Jens Christian. De havde således bestemt, at de ville i hvert fald ikke sige far til ham. Han satte da en fjælslynge op til dem i laden. Den faldt imidlertid ned for dem, og de bestemte da, at hvis han ville sætte slyngen op igen, så ville de sige far til ham, og det blev de ved med resten af livet. Jeg mindes Jens Christian som en god og kærlig bedstefar for os alle sammen. Bedstefars og bedstemors stue kom ikke til at stå tom, efter at de var døde. Min moder var nemlig på sygebesøg hos Trine og Anders Østrup, da Trine lå for døden. Trine spurgte da mor, om Anders måtte bo hos mor og far, når hun var død. Det blev far og mor enige om, at det måtte han godt, og han kom da til at bo i bedstefar og bedstemors stue i 4-5 år. Trine og Anders Østrup boede i den gård, hvor Ruth og Ove Christensen bor. Far blev syg i 1935. I 1936 havde far og mor sølvbryllup. Naboerne pyntede for dem i laden samt kom med musik og sang for dem om morgenen. Det var en god dag. Året efter dødefar på Rigshospitalet i København, hvorfra han kom hjem og blev begravet på Vesterbølle kirkegård. Nu kom der en streng tid for os. Min mand og jeg blev gift i 1938 i Vesterbølle kirke, og vi flyttede til Nyrup. Mor blev husbestyrerinde hos Peder Dollerup til1939, hvor hun flyttede til Vesterbølle central, hvor hun blev husbestyrerinde for Niels Kynæb og var det, indtil han døde i 1951. Derpå overtog hun centralen efter ham og passede den, indtil den blev nedlagt i 1962. Det var nogle gode år for mor. Hun døde så i 1964 og blev begravet på Vesterbølle kirkegård. Mor solgte gården foråret 1938 til Peder Eller Dollerup, som ejede den til 1943, da han solgte til Aage Christensen fra Hvilsom. Rolsiggaards videre historie slutter 1948, idet gården nedbrændte, og Aage Christensen sælger september 1948 til Aage Lambertsen fra Fjelsø jorden og brandtomten. Aage Lambertsen flyttede gården fra dalen til bakken og byggede her en helt ny gård. Nuværende adresse Møllevejen 48. DEN 18. OKTOBER 1996 Det blev den sidste dag, min mor var herhjemme på Kærvej. Vi havde inviteret Inge og Aage Mortensen samt Gudrun og Karlo Kjærgård til en kop kaffe. Derefter blev vi alle taget til alters. Mor foreslog den første salme, Nr. 28 "Han, som har hjulpet hidindtil", hvorefter pastor Ole Larsen tog os til alters, og derefter sang vi Nr. 3l "Befal du dine veje". En time senere kom mor på sygehuset. Det blev en svær tid, inden hun sov ind i troen på sin frelser, mens vi stod hos hende alle 4, Betty, Egon, Søren og jeg. Søren og jeg fik lov til at holde mor i hånden til hun sov ind, Det var den 21. oktober 1996.
  Person-ID	I19574	My Genealogy
  Sidst ændret	29 aug. 2022

  
  

  Far	Thomas Andersen THOMASEN,   f. 21 aug. 1888, Rolsiggaard, Knudstrup, Vester Bølle Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt DK d. 10 nov. 1937, Rigshospitalet, København (Alder 49 år)
  Mor	Karen Margrethe CHRISTENSEN,   f. 8 feb. 1889, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK d. 21 sep. 1964, Vester Bølle S, Rinds H, Viborg A. DK (Alder 75 år)
  Ægteskab	10 nov. 1911	Aalestrup Kirke, Rinds H, Viborg A, DK
  Familie-ID	F6470	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Aage ELKJÆR,   f. 6 jun. 1911, Knudstrup, Vester Bølle S, Rinds H, Viborg A, DK d. 7 dec. 1965, Farsø Sygehus, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 54 år)
  Ægteskab	26 jan. 1938	Vester Bølle Kirke, Rinds H, Viborg A, DK
  	Vester Bølle KB 1938 nr. 1, opslag 163: Ugift gaardbestyrer Aage Elkjær af Knudstrup, Vester Bølle sogn, Viborg amt, født samme sted 6. juni 1911; søn af gaardejer Søren Elkjær Jensen og hustru Ane Kirstine Jensen, Knudstrup. Pige Gerda Margrethe Thomasen af Knudstrup, Vester Bølle sogn, Viborg amt; født sammested 5. oktober 1915, datter af gaardejer Thomas Andersen Thomasen og hustru Karen Margrethe Kristensen, Knudstruo.
  Børn	1. Thomas ELKJÆR   2. Søren ELKJÆR + 3. Betty Margrethe ELKJÆR
  Familie-ID	F6472	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	11 jun. 2024

  
  

• Begivenhedskort

  Hent kortet

  Fødsel - 5 okt. 1915 - Knudstrup, Vester Bølle S, Rinds H, Viborg A, DK Dåb - 31 okt. 1915 - Vester Bølle Kirke, Rinds H, Viborg A, DK Ægteskab - 26 jan. 1938 - Vester Bølle Kirke, Rinds H, Viborg A, DK Død - 21 okt. 1996 - Farsø Sygehus, Gislum H, Aalborg A, DK Begravelse - - Gislum Kirkegaard, Gislum H, Aalborg A, DK  = Link til Google Earth