 1788 - 1852 (64 år)
-
| Navn |
Hans Rasmussen WILLADSEN |
| Fødsel |
1788 |
Gamst, Andst sogn, Anst H, Ribe A. DK  |
| Dåb |
6 jul. 1788 |
Gamst, Andst sogn, Anst H, Ribe A. DK |
| Køn |
Mand |
| Kendt som |
Peder Hansen Holst |
| Beskæftigelse |
Lodder og rakker |
| Død |
9 mar. 1852 |
Gamst, Andst sogn, Anst H, Ribe A. DK |
| Begravelse |
17 mar. 1852 |
Gamst, Andst sogn, Anst H, Ribe A. DK |
| Notater |
- Se: http://www.flojborg.dk/slaegt/2159.htm
Børn:
Peder Rasmussen
Tjenestekarl Johannes Niels Balthasar Johansen
Husmand, Glarmester Nis Peter Pedersen
Kobbersmed, rakker Hans Rasmus Hansen
Paul Jensen Pedersen
Lene Kirstine Petersdatter
Florentine Amalia Charlotenlund Pedersdatter
Pouelline Marie Petersdatter
Ane Bothilda Holst Pedersdatter
Frederik Petersen.
..........
• Retssag: pasløse og omstrejfende personer, 14 feb. 1835, Sallingland herreders politiret. 5
• Benådning, 7 apr. 1835, Sallingland herreders politiret. 6
• Retssag, 7 apr. 1835, Sallingland herreders politiret. 7
• Underretsdom: løsgængeri og betleri, 10 apr. 1835, Sallingland herreders politiret. 8
• Underretsdom, 9 nov. 1837, Rinds-Gislum herreders politiret. 1
• Landsretsdom, 5 mar. 1838, Landsoverretten, Viborg. 1
• Højesteretsdom, 10 maj 1838, Højesteret. 1
• Afsoning: løsgængeri og betleri, 6 jun. 1838, Viborg Tugthus. 9
• Konfirmation, 27 jan. 1839, Viborg Tugthus. 10
• Løsladt, 16 feb. 1839, Viborg Tugthus.
• Underretsdom, 18 maj 1839, Aalborg. 1 Aalborg bytings ret.
• Landsretsdom, 6 aug. 1839, Landsoverretten, Viborg. 1
• Højesteretsdom, 31 okt. 1839, Højesteret. 1
• Fængsel: løsgængeri, 3. gang, 11 nov. 1839, Viborg Tugthus. 11
• Artikel: Maren Andersdatters afhøring, 25 feb. 1840, Fjends-Nørlyng herreders politiret. 12
• Løsladt, 18 nov. 1840, Viborg Tugthus.
• Folketælling, 1 feb. 1845, Strandby. 13
• Folketælling, 1 feb. 1850, Strandby. 14
• Folketælling, 1855, Strandby. 15
• Folketælling, 1870, Grønnerup. 16
• Folketælling, 1880, Strandby. 17
• Folketælling, 1 feb. 1890, Vinkel ved Højslev. 18
• Skifte: "Ejer intet", 9 mar. 1891. 19
• Artikel: En rakkerfamilie, 21 maj 1978, Aalborg Stiftstidende. 20
5 www.rakker.dk Willy Søndergaard Jensen:
Politiprot. 1832-1837, sag nr. 5/1835. Aar 1835 den 14. Februarii continuerede i Salling Herreders Politiret det fra i Gaar udsatte Forhør over adskillige den 11te dennes anholdte pasløse og omstreifende Personer. Dommeren, Cancellieraad Rosenstand lod da fremstille ...
10. Hans Rasmussen Willadsen fremstilledes derefter og forklarede sig at være født i Gamst i Andst Sogn af Moder Kirstine, hendes Tilnavn veed han ikke med nogen Vished, men troer Johannesdatter, paa hendes Vandring sammesteds.
Da han indtil sit 12. Aar havde flakket omkring med hans Moder, kom han i Tjeneste hos Christen Kok i Vonsild, hvor han troer han forblev i 1 Aar. Fra denne Tjeneste fik han Plads i Sjøland mellem Christiansfeld og Kolding i et Aar. Derfra reiste han til [Alslev] Sogn i Nærheden af sidstnævnte Sted Kolding, hvor han tjente et Aar hos Hans Jørgensen. I Jels Sogn tjente han derefter et Aar hos Mads Pedersen, der var Forvalter paa Gaarden Baadsbøl. Derfra kom han i Tjeneste i Taps Sogn hosafdøde Niels Jørgensens Enke Else Cathrine, hvor han tjente i 2 Aar. Fra dette Sted reiste han til Oxenvad, hvor han tjente hos Lægdsmand Jeppe [Kruus] og i denne Tid confirmeret. I denne Tjeneste skulle han have været et Aar, men forinden gik han derfra, uden at han egentlig kan angive nogen Grund dertil. Han troer det er omtrent 26 Aar siden han havde denne Tjeneste, og har fra den Tid ført et omflakkende Levned med Bolette Cathrine Johannesdatter, med hvem han har avlet 9 Børn, hvoraf 8 befinder sig her i Arresten og den Niende har Tjeneste. I en Række af 26 Aar har han flakket omkring under Navnet Peter Holst, hvilket Navn han ogsaa gav sig ved hans Anholdelse i Gaar. Aarsagen dertil forklarer han at være,at en Person, med hvem han da var i Følgeskab, overtalte ham til at imodtage et Pas, paa hvilket han forsikrede ham at kunne reise frit. Da Rygtet sagde ham for nogle Dage siden, at alle omstreifende og pasløse Personer skulde Anholdes den 11te Feb. sidstl. begav han sig med Familie denne Dags Morgen Kl. 4. efter at han havde seet Lys et Sted i Fiends Herred ind paa Alheden, hvor de skjulte dem indtil hen paa Aftenen, da de begav dem efter Byen Raunstrup, hvorfra de gik til en liden Bye i Nærheden, hvor de forblev til næste Dags Morgen, da de gik til Ilsøe, Fly Sogn og derfra til Bilstrup i Skive Landsogn, hvor de bleve anholdte og bragte her til Skive.
Hans signalement blev optaget saaledes: Middel af Vext, bruunt Haar, blaae øjne, røde Barder og er iført en blaae Trøie, 1 Par sort og rødt Hvergarns Buxer, en gammel stribet Vest med blanke Knapper, hvide uldne Strømper, en Kasket af Hattefilt og Træskoe paa Fødderne. Han ratihaberede sin Forklaring og blev til sin Bevogtning overgivet.
11. Hans Rasmussen (LOD HANS), der forklarer sig at være imellem 18 og 19 Aar, født i Strandby Sogn paa Himmerland. Fra sit Barndom af har han ført et omflakkende Levnet og i Forening med sine Forældre betlet til Livets Ophold, naar undtages, at han i hans tidligste Barndom har lært at spille paa Violin, og derved af og til tjente, ved at fornøie Beboerne dermed hist og her paa Landet, noget til Livets Ophold. Han er født af Forældre Peter Holst, dog har ham for et Aars Tid siden hørt, at hans rette Navn skal være Hans Rasmussen, og Moder Bothilde Cathrine Johannesdatter. Han angiver, at han enkelte Steder har forsøgt at erholde Tjeneste, men han har ei kunnet erholde nogen, thi naar han maatte forklare af hvem han var født, og det hørtes, at han var født af og henhørte til de saakaldte Natmandsfolk, vilde ingen have ham i Tjeneste. Til Undskyldning for dette hans omstreifende Levnet, kunde han ei anføre anden Grund end denne, at han fra Barnsbeen af var bleven vant dertil ved at følge sine Forældre, der som meldt saalænge han kan erindre, har været i samme Tilfælde. Han er ikke confirmeret, har ingensinde gaaet i Skole, og kjender saaledes ikke et Bogstav.
Paa given Anledning forklarer han, at et Fruentimmer navnlig Mette Cathrine Andersdatter, der tillige med ham og Forældre tilligemed Sødskende blev optaget i Bilstrup i Gaar, er svanger ved ham, uden at de to ere ægteviede. Denne Forklaring blev den Paagjældende forelæst, og efter at have ratihaberet samme, blev hans Signalement optaget saaledes:
Høj af Vext, bred af Skuldre, meget mørkt Haar, blaa øine, har et Ar paa det første Led af den lange Finger paa den højre Haand. Han er iført blaae Trøie med blanke Knapper, blaae Lerrets Buxer, brun Klædes Vest, sort Silkertørklæde, en Skjorte, hvide uldne Strømper, Hat paa Hovedet og Træskoe paa Fødderne. Han blev derefter overgivet til sin Bevogtning, efterat have erklæret ingensinde at have været tiltalt, dømt eller straffet.
12. Derefter fremstod Bothilde Cathrine Johannesdatter, der forklarer sig af være 47 Aar gammel, ei confirmeret, født af Moder Lene Margrethe og Fader Johannes Niels Ballesen. Om disse vare ægteviede veed hun ikke. Hun vedgaaer at have været Arresteret i Hadersleb for omtrent 25 til 26 Aar siden for Løsgjængerie, og at hun der var arresteret omtrent 6 Uger. Hun paastaaer ei i denne Tid at have lidt nogen Straf, men løsladtes, og fortsatte hun da hendes forrige Levnet i Nærheden af Hadersleb, indtil hun traf paa en Person, navnlig Hans Rasmussen, med hvem hun fra denne Tid har flakket omkring og betlet saavel i Ribe, Aalborg og Viborg som Ringkjøbing Amter og i denne Tid med ham, Hans Rasmussen, avlet 9 Børn, uden at de vare ægteviede. Af disse 9 Børn tjener den ene, navnlig Johannes, paa Himmerland, og de 8te befinder sig her i Arresten tilligemed hende. Forinden hun kom til at omvandre med Hans Rasmussen, har hun flakket om med en Person ved Navn Carl, men hvor denne nu opholder sig veed hun ikke. Hun maatte tilstaae, at ingen af disse hendes Børn nogensinde har gaaet i Skole, og er saaledes ganske uvidende om nogen Lærdom, med Undtagelse af det af hendes Børn, der for Tiden er paa Himmerland, der sidstafvigte Paaske dâer blev confirmeret. Hun ratihaberede sin Forklaring, og blev signaliseret som følger:
Middel af Vext, meget bruunt Haar, blaae øine, er iført en sort og grøn Kjole, en stribet 4re Sils Underskjørt, en gammel Linned Halsklæde, en gammel Særk, et Tørklæde om Hovedet, et Par gamle sorte Strømper og Træskoe paa Fødderne.
I Anledning af den Forklaring, denne Comparentinde havde afgivet, blev atter fremstillet Hans Rasmussen Willadsen, der blev gjort bekjendt med samme og erklærede for sit Vedkommende samme at være Rigtig, hvorfor han efter yderligere Examination angaaende Aarsagen til at han i flere Aar havde vandret omkring under Navn af Peter Holst forklarede, at i den første Tid, nemlig for 25 til 26 Aar siden, da han var begyndt at vandre om med Bothilde Cathrine Johannesdatter, antraf han paa Veien imellem Kolding og Vondsild en Mandsperson ifølge med et Fruentimmer, med hvem han kom i Samtale, og paa given Anledning fra Mandspersonen, hvem han aldeles ikke kjendte, og efter dennes Tilskyndelse modtog han af ham et af Sessionen meddeelt Udygtighedspas lydende paa Navnet Peter Holst for hvilket Passes Meddelelse Afsenderen begiærede og erholdt et Sølv Lomme Uhr, som Comparenten bar hos sig. Fra hvilket Sessions District dette Pas er udstedt, er Arrestanten, der hverken kan læse eller skrive, ikke i Stand til at opgive, og Passet selv er for nogle Aar siden forkommen, uden at han veed, hvor det er af blevet, ligesom han ikke siden har seet den, der overlod ham samme, men vidst er det, at han for at være fri for Værnepligt og for i Henseende til denne Forpligtelse ikke at være udsat for nogen Eftersøgen paa nysnævnte Maade tilforhandlede sig dette Pas, hvilket han saalænge det existerede har benyttet som sig vedkommende og under hvis paalydende Navn Peter Holst hans paa forskjellige Steder fødte og døbte Børn i Kirkebøgerne ere indførte, hvorhos han bemærker, at siden dette Pas er forkommet, har Bothilde C. Johannesdatter ingen Børn født. Sin Faders Navn ved han ei, men troer at det var Willads. Han mener sig at være noget over 50 Aar gammel.
13. Poul Jensen Petersen, der forklarer sig at være 13 Aar gammel, født i Hisselberg, Estvad Sogn, og født af de tvende ovennævnte Personer Hans Rasmussen og Bothilde Cathrine Johansdatter. Med disse sine Forældre, der ei ere ægteviede, har han fra sit Barndom af fulgt omkring og betlet, og har saaledes ikke nogensinde gaaet i Skole, er ei confirmeret og kjender ikke et eneste Bogstav. Hans Signalement blev derefter optaget som følger:
Efter sin Alder vel voxen, iført nogle g amle pjaltede Klæder, har lys Haar og blå øine, en gammel Kaskjet paa Hovedet og Træskoe paa Fødderne. Forhøret, der ligesom i Gaar havde vedvaret til ud paa Aftenen, blev for i Dag sluttet. Rosenstand Vidner: C. Fix N. Knot.
6 www.rakker.dk Willy Søndergaard Jensen:
Salling Herreders Politieret, sag 5/1835. 1835, den 7de April blev i Salling Herreders Politieret fremlagt en ved Stiftamtets Skrivelse af 2den dennes modtaget Gienpart af en kongelig allernådigst Ordre, dateret 27de f. M. angaaende Eftergivelse af den Straf, hvortil Arrestanterne
Simon Nielsen,
Anne Jensdatter,
Bothilde Cathrine Johannesdatter,
Hans Rasmussen,
Mette Cathrine Andersdatter,
Nissen Petersen, og
Kirstine Jørgensdatter
ved de af dem som uconfirmerede begaaede Leiermaal har giort sig skyldige. Samtlige disse Arrestanter vare uden Baand og Tvang i Politieretten fremstillede og allerhøistbemeldte Ordre blev for dem oplæst saalydende ##. Arrestanterne bleve efter at have hørt allerhøistbemeldte Ordre oplæst overgivet til deres Bevogning og Politieretten hævet.
Rosenstand
Vidner: N. Pedersen N. Knot.
www.rakker.dk Willy Søndergaard Jensen:
Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837, RA mikrofilm M-33.093, Sag nr. 5/1835.
Forhør. 1835, den 7de April blev Salling Herreders Politieret sat og administreret af Herredsfogeden, Cancellieraad Rosenstand i Overværelse af undertegnede Tingmænd til Foretagelse af Sagen mod Arrestanterne Hans Rasmussen Willadsen, ogsaa kaldet Peter Holst, Bothilde Cathrine Johannesdatter, Hans Rasmussen og Nissen Petersen, der alle ifølge Stiftamtets Skrivelse af 23de f. M. tiltales for Løsgængerie og Betlerie, hvilke Skrivelser acteres og lyder saaledes (følger Protocollen som Bilag under No. 5/1835)
Samtlige disse Arrestanter vare uden Baand og Tvang i Retten fremstillede. Og fremlagdes Stiftamtets Skrivelse af 30te f. M., hvormed er modtaget Døbeattest for førstnævnte Hans Rasmussen Willadsen, en Skrivelse fra Pastor Krøyer i Fohl samt en Skrivelse fra Magistraten i Haderslev, saa og Hans Rasmussens Confirmationsattest og derhos Dommerens remitterede Requisitionsskrivelse, dat. 17de Febr. sidstl. Stiftamtets Skrivelse acteres saalydende: følger Protocollen som Bilag under No. 5/1835: hvorimod samtlige Bilag i den forelagte Orden vedheftes.
Hans Rasmussen Willadsen blev foreholdt den fremlagte Døbeattest, hvorefter han den 6te Juli 1788 er bleven døbt i Andst Kirke med Navnet Hans Rasmussen, samt at Willads fra [Tonnehuus] ved Haderslev blev udlagt til Barnefader, saa og den fremlagte Konfirmationsattest, hvorefter han i Oxenvadt Menighed er confirmeret den 7de April 1811. Han erklærede da, at han ikke paatvivler, at jo disse Attester ere ham vedkommende, men bemærker blot, at han ufeilbarligen har været ældre end 17 Aar da han blev confirmeret, da han ved sin Confirmation var aldeles voxen, og anser han det saaledes for rimeligere, at han den gang har været 23 Aar gammel, hvilken Alder ogsaa udkommer, når det Aarstal, hvori han blev døbt subtraheres fra Confirmations Aarstallet.
Ved Stiftamtets Skrivelse af 23de Febr. sidstl. havde Dommeren modtaget Oplysning fra Inspecteuren over Wiborg Tugt og Forbedringshus, hvorefter ingen af de fremstillede 4re Arrestanter i denne Straffeanstalt har været indsat, men havde Inspecteuren, saavidt Hans Rasmussen Willadsen eller Peter Holst angaaer, fremsendt en særskilt Skrivelse, hvori yttres Formodning om, at en for henved 12 Aar siden fra Kjøbenhavns Fæstning undveget uærlig Slave, navnlig Jacob Peter Lorentzen skulde streife om i Landet under hiint Navn, samt til Veiledning opgivet, at denne bortrømte Slave skal være tatueret paa Brystet eller Armene samt kagstrøget.
Denne Skrivelse , som vedheftes, var modtagen den 24de Febr. sidstleden, og ufortøvet efter sammes Modtagelse var Hans Rasmussen Willadsen fremstillet afklædt og paa det nøieste undersøgt, men der fandtes aldeles ingen Tatuering paa nogen Deel af hans Legeme og eiheller Spor til samme, ligesom han ei heller, saavidt skjønnedes, bar Mærker om at være kagstrøget. Der var saaledes ingen Grund til at betvivle hans gjentagne Forsikring om, at han ikke var den undvegne Slave Jacob Peder Lorentzen, saa meget mindre som adskillige troværdige Mænd i Omegnen, der efter Dommerens Foranstaltning havde taget ham i øjesyn, havde bekræftet, at han streifede omkring i Landet i Følge med det tillige med ham anholdte Fruentimmer for 12 til 13 Aar siden, altsaa i Aaret 1823, da Sagen mod den bortrømte Slave Lorentzen i Følge Major Undalls Brev skal være bleven paakjendt i Højesteret.
Ligeledes vare de ældre af de for Tiden herværende arresterede Omløbere tilspurgte, hvorvidt de havde Anledning til at antage, at Hans Rasmussen Willadsen muligvis kunne være den omspurgte Slave Jacob Peder Lorentzen, men de havde givet til Svar, at de aldrig have hørt dette og eiheller efter det Tidsrum, i hvilket de havde kjendt Hans Rasmussen Willadsen eller som han stedse har kaldet sig Peter Holst, kunne antage dette.
Bothilde Cathrine Johannesdatter blev foreholdt den fornævnte Skrivelse fra Pastor Krøyer, hvorefter hun er født i Obbekjær, Fohl Sogn den 25de Junii 1791 og sammesteds døbt, og erklærede, at hun antog samme at være sig vedkommende; saa blev hun og foreholdt den fremlagte Skrivelse fra Magistraten i Haderslev af 22de f. M. hvorefter det ikke der har været at oplyse, at hun tilligemed en Person, navnlig Carl, for 25 til 26 Aar siden dâer har været anholdt, men hun erklærede, at dette forholder sig saaledes, men at hun uden at lide nogen Straf blev løsladt.
Gjort opmærksom paa Uoverensstemmelsen imellem det Navn hendes Fader ifølge hendes Forklaring til Præliminærforhøret skulle have heddet, nemlig Johannes Niels Ballesen, og det i Pastor Krøyers Brev opgivne Navn Johannes Laustsen, declarerer hun, at hun har staaet i den Formeening, af hvad Grund veed hun egentlig ei, at hendes Fader hedde som af hende anført, men hun maae nu antage, at det i Pastor Krøyers Skrivelse nævnte Navn maa være det rigtige, thi Moderens Navn passer aldeles, og det forekommer hende ogsaa, at denne har fortalt hende, just indtraf ved et Bryllup i Obbekjær og da giorde Barsel
Derpaa fremstod Hans Rasmussen (Lod Hans). Ved Stiftamtets Skrivelse af 2den f. M. var modtaget en Skrivelse fra Bye og herredsfoged Jantzen tilligemed en Skrivelse fra Pastor Sadolin og Dommerens Reqvisitionsskrivelse derhos remitteret. Stiftamtets Skrivelse acteres saalydende (følger Protocollen som Bilag under No. 5/1835) hvorimod de øvrige 3de Skrivelser vedheftes.
Hans Rasmussen erkjendte den med Pastor Sadolins Skrivelse meddelste Døbeattest, hvorefter han er født i Grønderup Bye i Srandbye Sogn den 7de Maii 1818 og døbt sammesteds den 9de Maii næstefter, for at være sig vedkommende, hvilket hans tilstedeværenden Forældre de 2de forannævnte Arrestanter ogsaa erkjendte.
Ved Stiftamtets Skrivelse af 2den dennes var modtaget en Døbeattest for Arrestanten Nissen Petersen og derhos Dommerens Reqvisitionsskrivelse remitteret. Sidstnævnte vedheftes, hvorimod Amtets Skrivelse og Attesten lyder saaledes (følger Protocollen som Bilag under No. 5/1835). Nissen Petersen erkjendte bemeldte Attest, hvorefter han er født i Weerst Sogn den 15de April 1816 og Dagen efter døbt, for at være ham vedkommende, det hans tilstedeværende ovennævnte Forældre ogsaa erkjendte.
Dommeren bemærkede, at ved kongl. allernådigst Ordre af 27de f. M. fra Stiftamtet modtaget i Gjenpart den 2den dennes, er Bothilde Cathrine Johannesdatter, Hans Rasmussen og Nissen Petersen eftergivet den Straf, hvortil de ved de af dem som uconfirmerede begangne Leiermaal har gjort sig Skyldige, hvilket i Dag ved Politieretten er dem tilkjendegivet.
I øvrigt ratihaberede samtlige Arrestantere deres til Forhørene den 13de og 14de Feb. d. A. afgivne Forklaringer og Tilstaaelser, og tilstod navnlig Hans Rasmussen Willadsen, at han ligesaavel som Familien paa forskjellige og mange Steder har betlet, og erklærede, at de aldeles intet videre have at tilføie eller til deres Forsvar at anbringe, hvorhos de alle forsikrer, at de ingensinde forhen har været Tiltale eller Straf undergiven. At dette ikke har været Tilfældet ved Skive Kjøbstads eller Salling Herreders Jurisdictioner attesteredes.
Sluttelig anmærkede Dommeren, at de i Forhøret 14de Februarii sidstleden nævnte Børn ifølge Stiftamtets Ordre den 22de Febr. sidstleden ere tagne under midlertidig Forsørgelse af Skive Kjøbstads Fattigvæsen.
Sagen blev nu til Domsafsigelse optaget, Arrestanterne til deres Bevogning overgiven og Politisagen hævet.
Rosenstand
Vidner: N. Pedersen. N. Knot.
8 www.rakker.dk Willy Søndergaard Jensen:
Sallingland herreders politiprotokol 1832-1837, RA mikrofilm M-33.093, Sag nr. 5/1835.
1835, den 10. April blev i Salling Herreders Politieret afsagt Dom i Sagen mod Arrestanterne Hans Rasmussen Willadsen, ogsaa kaldet Peter Holst, Bothilde Cathrine Johannesdatter, Hans Rasmussen og Nissen Petersen. De vare alle uden Baand og Tvang i Retten fremstillet for at paahøre Dommen, der blev oplæst og lyder saaledes ... Samtlige Domfældte erkjender sig tilfredse med Dommen med Tilføiende, at videre Forkyndelse end den de nu have modtaget er ufornøden. De bleve atter til deres Bevogtning overgivne og Politieretten hævet.
Rosenstand.
Som Vidner: N. Pedersen. C. Fix.
Dom
i Sagen mod Arrestanten Hans Rasmussen Willadsen, ogsaa kaldet Peter Holst, Bothilde Cathrine Johannesdatter, Hans Rasmussen og Nissen Petersen.
Under denne Sag tiltales ifølge Stiftamtets Ordre af 23de Febr. d. A. Hans Rasmussen Willadsen, ogsaa kaldet Peter Holst, tilligemed Bothilde Cathrine Johannesdatter og deres voxne uden for ægteskab sammenavlede Børn, er Hans Rasmussen og Nissen Petersen, af hvilke hiin er anholdt med Forældrene den 12te Febr. sidstleden og denne Dagen i Forvejen for Løsgjængerie og Betlerie, hvorimod den Straf, hvortil de 3de sidstnævnte ved som uconfirmerede at have begaaet Lejermaal have giort sig skyldige, ved Kongelig allernaadigst Ordre af 24de f. M. er dem eftergivet.
Saavel ved egne Tilstaaelser som efter hvad der iøvrigt er oplyst ere samtlige disse Tiltalte lovligen overbeviiste om at have giort sig skyldige i Løsgjængerie og Betlerie forenet med et omstreifende Levnet, og da det ikke er oplyst, at nogen af dem forhen har været tiltalte eller Straf undergivne, enten for nysommeldte Forseelser eller for nogen anden Lovovertrædelse, ville de, som alle ere over criminel Lavalder, være at dømme efter Frdn. 21de August 1829 2 og 8.
Det findes da, hvad Hans Rasmussen Willadsen angaaer, at i at bestemme den Straffegrad, han ved i et Tidsrum af 26 Aar at have ført et omstreifende med Betlerie forbundet Levnet kan ansees at have forskyldt, bør den Omstændighed, at han i denne lange Tid har kaldt sig med et antaget Navn Peter Holst og afbenyttet et paa dette navn lydende Udygtigheds Pas, komme i særdeles Betragtning, thi om end efter de concrete Omstændigheder ikke noget egentligt Delictum herved er begaaet, er det dog vist, at et saadant Misbrug strider mod god Skik og Orden. - Med Hensyn til dette, Tiltaltes Forhold, som og til Tiden, i hvilken han har undladt at ernære sig paa lovlig Maade, skjønnes da ei bedre, end at Fængsel paa Vand og Brød i 20 Dage kan ansees for velforskyldt Straf.
I Betragtning af den endnu længere Tid, i hvilken Bothilde Cathrine Johannesdatter har tilsidesat alt lovligt Erhverv, men flakket omkring fra District til District og ene og alene ved Betlerie ernæret sig, samt iøvrigt efter Omstændighederne, findes det at hun bør være at straffe med 15 Dages Fængsel paa Vand og Brød.
De 2de Brødre Hans Rasmussen, efter erhvervet Døbeattest 17 Aar gammel, og Nissen Petersen, 19 Aar gammel, kunne ikke undgaae at blive straffede for de dem overførte Lovovertrædelser af Løsgjængerie og Betlerie, hvilket de fra Barnsbeen af i Følge med deres Forældre have øvet, men i Betragtning af deres Ungdom, dog ikke uden Hensyn til deres løsagtige Levnet, vil formentlig som passende Straf kunne ansees 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, der paa Grund af Hans Rasmussens Alder ifølge Frdn. 12te Juni 1816 for hans vedkommende vil være at forvandle til 40 Dages simpelt Fængsel.
Endelig ville de Tiltalte Hans Rasmussen Willadsen, Bothilde Cathrine Johannesdatter og Hans Rasmussen in solidum, men Nissen Petersen for sit vedkommende, have samtlige af Actionen flydende Omkostninger at udrede.
Thi kjendes for Ret:
Arrestanten Hans Rasmussen Willadsen, ogsaa kaldet Peter Holst, og Nissen Petersen, bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, Førstnævnte i 20 og Sidstnævnte i 10 Dage. Arrestantinden Bothilde Cathrine Johannesdatter bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 15 Dage, og Arrestanten Hans Rasmussen bør hensættes i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 40 Dage.
Saa bør de og udrede samtlige af Actionen lovligt flydende Omkostninger, Nissen Petersen for sit vedkommende, de 3de øvrige in solidum. At efterkomme under Adfærd efter Loven. Salling Herreders Politieret d. 10de April 1835.
Rosenstand.
9 www.rakker.dk Willy Søndergaard Jensen:
Viborg tugthus protokol.
Fangernes Navne: Hans Rasmussen Af Hobro Arrest.
Hvor født: Strandby Sogn, Aalborg Amt.
Sidste Opholdssted: Strøifet om i Landet.
Naar indkommen: 1838, d. 6te Juni.
Hvorfor: Løsgjængeri og Betleri.
Hvor længe: 8 Maaneder.
Naar løsladt og Opførsel: 1839, d. 16de Februar hjemsendt - Opførsel god. Straffet før: Ja - 4177.
Hvor Værnepligtig: -. Hvor Forsørgelsesberettiget: Strandby Sogn, Gislum Herred, Aalborg Amt.
Er givt? -.
Hvor mange Børn: 1 Søn.
Er Confirmeret: 1839 d. 27de Januar i Viborg Tugthuus.
Religion: Lutters.
Profession: Natmand.
Alder: 20.
Anmærkning: Dømt inden Rinds Herredstings Ret d. 9de. Nov. 1837. I Landsoverretten d. 5te Marts 1838. I Høiesteret d. 10de Maij s. A.
10 Kirkebog konfirmation, Kirkebog Viborg Tugthus 1828-1873, opslag 58.
11 www.rakker.dk Willy Søndergaard Jensen:
Viborg tugthus's protokol over fanger 1835-1853. LAN B 204 - 58 - Mikrofilm M-52.652-653. Løbenr. 4179. Aarligt No: 104. Rulle No.: 244. Fangernes Navne: Hans Rasmus Pedersen eller Hansen af Aalborg Arrest. Hvor født: Strandby Sogn, Aalborg Amt.
Sidste Opholdssted: Strøifet om i Landet.
Naar indkommen. 1839, d. 11te November.
Hvorfor: 3die Gang Løsgjængeri.
Hvor længe: 1 Aar.
Naar løsladt og Opførsel: 1840, d, 18de November, hjemsendt - Opførsel god.
Straffet før: No. 4008.
Hvor Værnepligtig: -.
Hvor Forsørgelsesberettiget: Strandby Sogn, Gislum Herred, Aalborg Amt. Er givt? -.
Hvor mange Børn: 1 Søn.
Er Confirmeret: I Viborg Tugthuus d. 27de Januar 1839.
Religion: Lutter.
Profession: Omstrøifende Glarmester.
Alder: 22.
Anmærkning: dømt inden Aalborg Byetingsret d. 18de Maij 1839, I Landsoverretten d. 6te August s. A. I Høiesteret d. 31te October 1839.
12 www.rakker.dk Willy Søndergaard Jensen:
Politi- og ekstraretsprot. 1839-1842. Forhør. 1840, den 25 febr. blev Forhør holdt i Anledning af, at Sognefogden i Løvel, Thomas Andersen, havde indbragt et Fruentimmer, som var drevet om i Sognet. Sognefogeden fremstoed derefter og forklarede, at i Gaar Aftes havde den Anholdte indfundet sig paa hans Boepell og betlet om noget til Livets Ophold, Da hun hverken havde Papirer eller kunde godtgjøre, hvor hun havde hjemme, bestemte Compt. sig til anholde hende, saa meget mere som hun selv sagde, at hun intet Steds havde fast Ophold, men drev om paa Betleri, og at hun ikke brød sig om at blive anholdt.
Derefter fremstoed den Anholdte, som navngav sig Maren Andersdatter, 21 Aar gl. Hun forklare at være hjemmehørende i Sevel Sogn, hvor hun nyder Understøttelse af Fattigvæsenet og forlod Sognet uden Tilladelse for omtrent et Aar siden, og hun har vel engang siden været der, men blev kun en kort Tid, og hun har bestandig ernæret sig ved Betleri og Omstreifen, indtil hun i Gaar Aftes hændelsesvis kom ind fil Sognefogeden i Løvel, der anholdt hende. Grunden til, at hun sidst forlod Sevel Sogn, siger hun, var fordi hun ei efter Fattigcommissionens Bestemmelse blev lært at læse af de Folk, hun var hos, og saaledes ei kunne komme til Confirmation, og hun fandt da, at hun ligesaagodt kunde reise om i Landet, som en Hedning som blive der som en saadan.
Hendes Forældre er den nuværende Forbedringshuus Fange Hans Christian Hansen Nørager og Ane Justdatter, der hører under Simested Fattigvæsen. Hendes Kjereste er den nuværende Forbedringshuus Fange Hans Rasmussen, men hvem hun har et 3 Aar gammel Barn, og ogsaa hendes Broder Hans Andersen er i Forb. huuset.
Hun er døbt i Sevel Sogn og 2 Gange dømt for Løsgængerie og Betleri, først i Hobroe for henved 3 Aar siden og fik 60 Dage simpel Fangekost og senere af Herredsfogden i Løgs tøer i forrige Aar til 25 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvorfra hun i Begyndelsen af Høst blev hjemsendt til Sevel, men gik bort efter en Maaneds Tid. Hun ratihaberede den afgivne Forklaring og blev derpaa til Arresten afgivet. Thomas Andersen dem. og Forhøret udsat.
Eberlin
Vidner: J. O. Hegelund, L. Lund. QST.
13
Folketælling 1845, Aalborg, Gislum, Strandby, Fandrup Bye et Huus 96. familie.
1. Hans Rasmus Pedersen, 27, gift, her i Sognet, Glarmester
2. Else Catrine Pedersdatter, 19, gift, Estvad, hans Kone
3. Rasmine Hansdatter, 1, ugift, her i Sognet, deres Barn.
14
Folketælling 1850, side 318.
1. Hans Rasmus Hansen, 32, gift, glarmester
2. Else Katrine Pedersdatter, 23, gift
3. Rasmine Hansen, 5, deres barn
4. Daniel Hansen, 3, deres barn.
15
Folketælling 1855, Strandby, nr. 19, et huus.
1. Hans Rasmus Hansen, 36, gift
2. Else Katrine Pedersdatter, 29, gift
3. Rasmine Hansdatter, 10, deres børn
4. Daniel Chr. Hansen, 8, deres barn
5. Hans Rasmus Hansen, 5,
6. Peder Hansen, 2.
16
Folketælling 1870, Grynderup, Strandby.
1. Hans Rasmus Hansen, 52 år, blikkenslager
2. Else Kath. Pedersen, 46 år
3. Rasmine Hansen, 25 år
4. Lene Kirstine Pedersen, 5 år
5. Niels Nielsen, 3 år
6. Hans Rasmus Nielsen, 1 år
7. Daniel Chr. Hansen, 22 år
8. Peter Hansen, 16 år
9. Kathrine Hansen, 9 år
10. Kirstine Hansen, 8 år
11. Imanuel Hansen, 5 år
12. Clausine (?) Hansen, 3 år
13. Niels Chr. Hansen, 1 år.
Nogle af disse børn er nok Rasmines.
17 Folketælling 1880, Sjørup by, et hus, nr. 12.
1. Hans Rasmus Hansen 63 Gift Huusfader og Blikkenslager Her i Sognet
2. Else Katrine Pedersen 53 Gift hans Kone Esvad Sogn, Ringkjøbing Amt
3. Daniel Christian Hansen 32 Ugift deres Barn Her i Sognet
4. Peiter Hansen 26 Fraskilt deres Barn, Blikkenslager Her i Sognet
5. Kristine Hansen 14 Ugift deres Barn Her i Sognet
6. Niels Hansen 11 Ugift deres Barn Her i Sognet.
18
Folketælling 1890, Pøthuset i Vinkel, opslag 81.
1. Karl Peder Hansen, 34 år, gift, Strandby sogn, Aalborg Amt, husfader, Bolsmand, Konen fraværende.
2. Else Katrine Hansen, 7 år, ugift, barn, Strandby.
3. Daniel Krestian Hansen, 42 år, ugift, Strandby, Sindssyge.
4. Hans Rasmus Hansen, 72 år, enkemand, Strandby, aftægt.
5. Marie Kjerstine Jensen, 31 år, ugift, tyende.
19 Skifteprotokol.
20 Erik Høvring Pedersen, Aalborg Stiftstidende, 21. maj 1978, artikel af Erik Høvring Pedersen, Aalborg Stiftstidendes, 21. maj 1978.
En rakkerfamilie I
Stud. mag. Erik Høvring Pedersen skildrer i en kronik, der fortsætter i morgen, en rakkerfamilie i Vesthimmerland. I dag er hovedemnet Lod-Hans, men også hans Søn Peder Lind omtales. Peder Lind kan vi læse mere om i morgen.
En af de sidste rakkere i Vesthimmerland var Hans Hansen, kaldet Lod-Hans. Han var søn af rakkeren og kobbersmeden Hans Rasmus Villadsen og Botholde Katrine Johansdatter. Forældrene var hjemmehørende og forsørgelsesberettigede i Oppekær by, Foel Sogn, øst for Ribe. De og deres børn udgjorde en familie, som blev kaldt "kobbersmed folkene". De talte ca. 20 medlemmer, og i perioden 1810-1840 vandrede de i Himmerland.
Familien udførte ikke egentligt rakkerarbejde, kun blikkenslager- og kobbersmed arbejde, hvortil de skulle have været meget dygtige.
Det fortælles at konen var meget smuk. Hun havde været gift med en kobbersmed og enkemand et sted i Sønderjylland, og da han døde, giftede hun sig med hans svend. Han satte hurtigt deres midler over styr, hvorefter de kom ud at vandre. De slog sig sammen med rakkerne, men konen adskilte sig på mange måder fra dem, idet hun altid gik med guldøren- og fingerringe, talte både tysk og dansk og kunne strikke, hvilket sidste ikke var almindeligt blandt rakkerne, hvis de da ikke havde lært det i tugthusene.
Kobbersmed folkene kørte for det meste om med en gammel grå hest for en tohjulet vogn, men engang skulle de være set i Alstrup med to drenge spændt for vognen. Hesten var måske blevet solgt eller var død.
Konen synes at have været frugtsommelig altid, hun fødte mere end tyve børn. Under de elendige forhold, de levede under, med få og dårlige eksistensmuligheder, kneb det stærkt for dem at bjærge føden til den store familie. Dette er sikkert den væsentligste grund til, at de betlede og rapsede og derfor blev straffet.
Det ser ud til, at de fleste af børnene er død i en ung alder. Af den store børneflok kendes kun fire, som nåede at blive gamle. En hed Nis eller Nissen Peter, han opholdt sig på Aalborg-egnen, hvor han trak med en tohjulet vogn og solgte bøger. En hed Peder Kobbersmed og boede en tid ved Aars og på Kongens Tisted hede. En hed Poul, og han blev som 15-årig tiltalt for betleri. Til sit forsvar udtalte han, at forældrene ikke kunne forsørge ham (skaffe ham føden), og derfor betlede han. Og endelig var der Lod-Hans. Han var født i en Lade i Grønnerup og blev døbt i Strandby kirke. Han blev det meste af sin tid på sin fødeegn og blev kendt i hele landsdelen.
Lod-Hans beskæftigede sig med forskelligt håndværk. I Kirkebogen betegnes han som kobbersmed, glarmester, blikkenslager, indsidder og lejehusmand i Tandrup og Grønnerup, men han skulle også have beskæftiget sig med snedker- og blytækkerfaget. En tid drev han et lille landbrug med 2-3 Køer ved siden af sine håndværk. Med undtagelse af kobbersmed- og blikkenslager håndværket, som han vitterligt havde lært, var han dog kun fusker i alle de andre fag.
I 1842 retter Lod-Hans henvendelse til Sogneforstanderskabet i Strandby-Farsø kommune for at få det til at anbefale hans ansøgning til amtsrådet om at give ham tilladelse til, når hans tjenestetid som soldat i Aalborg udløb, at nedsætte sig som blikkenslager og skorstensfejer med flåe-håndtering i Strandby Sogn. Sognerådet ville ikke give ham nogen anbefaling. Grunden hertil vides ikke, men skyldes sikkert, at Lod-Hans havde været i konflikt med loven. I årene 1836, 1837 og 1839 har der været ført retssag imod ham. Sagernes forløb kendes ikke men protokollerne oplyser dog, at han under sagen i 1839 blev idømt 1 års tugthus.
I 1843 henvender Hans sig igen til forstanderskabet og denne gang får han sin anbefaling og køber da en lod hede i Tandrup og gifter sig. Han blev gift med Else Catrine Pedersdatter, datter af den over hele Himmerland kendte rakker Peder Lind.
Imidlertid ser det ud til, at Lod-Hans ikke har kunnet leve af at være skorstensfejer og blikkenslager i Strandby sogn, for i 1845 sender han igen et andragende til forstanderskabet. Denne gang ønsker han tilladelsen udvidet til også at omfatte Gislum, Aars og Slet herreder. Hans må have fået tilladelsen for protokollen viser samme år en skrivelse fra herredsfogeden angående takster for skorstensfejer Hans Hansen, Tandrup.
Herefter høres intet om Lod-Hans før i 1854. Da var hans Hus, som havde været under opførelse om sommeren, to gange blevet væltet af stormen. Da det var ham umuligt ved egne kræfter at fortsætte byggeriet eller skaffe sig husly andet steds, blev han af sogneforstanderskabet tilstået et lån af fattigkassen til et beløb af 20 rigsdaler.
Ud over henvendelser til sogneforstanderskabet om understøttelse, bl. a. til forsørgelse af en åndssvag søn, synes Lod-Hans at klare sig nogenlunde indtil 1859. Da blev han og konen ved landsretten i Viborg idømt 2 års forbedringshus. Anklagen lød: Tyveri på Bjørnsholm marked og uhjemlet besiddelse af stjålne effekter. Hun meddelagtig i tyveri, han hæler.
Parrets 5 børn blev nu bortakkorderet for betaling til forskellige sognebeboere.
Desværre for både Lod-Hans og Strandby-Farsø kommune skulle hans hus og ejendele ifølge dommen stilles til auktion for at dække sagsomkostningerne. Dette mente forstanderskabet ikke at kunne være tjent med, for i og med Hans's lån på 20 rigsdaler til at bygge huset for havde sognet prioritet i det, og det mente da, at i den sidste ende ville det være det, der kom til at betale. Men skønt forstanderskabet klagede, måtte Lod-Hans's hus på auktion.
Det synes som om fængselsopholdet slog Lod-Hans helt ud, for fra nu af søger og får han stadig hjælp til samtlige sine børns underhold. Sorger og modgang på anden vis fik han, især med sin åndssvage søn Daniel Christian, som han måtte beholde hos sig til de begge efter Else Catrines død kom i pleje i Fiskbæk hos sønnen Carl Peder.
Det havde flere gange været på tale i forstanderskabet at den åndssvage Daniels skulle i pleje på anstalten Gl. Bakkegaard i København, men det strandede på, at amtet ikke ville udrede halvdelen af de dermed forbundne udgifter.
Sønnen Hans Rasmus havde han også besvær med. Han opførte sig dårligt, kunne ikke være i sine pladser og blev anbragt på Flakkebjerg opdragelsesanstalt.
En af sønnerne var en tid i Sverige, men blev hentet hjem, vist i anledning af en retssag. En anden blev værtshusholder i København.
Lod-Hans og sønnen Daniel led vanrøgt hos sønnen i Fiskbæk, og da dette forhold blev påtalt for sognerådet i Strandby-Farsø kommune, blev de sat i pleje hos en anden søn, men kom senere tilbage til Carl Peder, som da var flyttet til Vinkel. Hos ham døde Lod-Hans ca. 1. marts 1891.
Den af Lod-Hans's sønner, der blev mest kendt i Vesthimmerland, var Peder Lind. Han huskes endnu som en stor og svær mand med et stort mørkt skæg. Han var opkaldt efter sin bedstefar, som han også skulle ligne.
Peder Lind var født den 4/2 1854 i Grønnerup og således hjemmehørende og forsørgelsesberettiget i Strandby-Farsø kommune, som måtte tage sig af ham og hans kone, da parret blev hjemsendt fra Snejbjerg-Tørring kommune, hvor de havde boet i et hus i Dejbjerg Mose. Huset havde de overtaget efter konen, Hannes forældre. Hjemsendelsen skete på Strandby-Farsø kommunes forlangende idet Peder Lind var blevet invalid og var på fuld forsørgelse.
Peder skulle været blevet invalid ved, at han sammen med en anden morede sig med at kaste eller lege med en kniv. Herunder var Peder så uheldig at skære senerne over i sin ene knæhase, hvorved benet blev krumt og stift.
Kommunen havde i sin tid gennem tre til fire år betalt for Peders underhold, mens han var i blikkenslagerlære hos sin far, Lod-Hans, og mente, han nok kunne arbejde ved sit fag, selv om han havde et stift ben. Det ville Peder nok erkende, men fastholdt, at han ikke kunne gå rundt og sælge sine varer.
Da Peder Lind og hans kone kom til Farsø, blev de anvist bolig i det gamle fattighus, som lå vest for søen og var kasseret som fattighus og til beboelse i det hele taget. Der var ganske vist blevet opført et nyt fattighus i nærheden, men sognerådet var ked af at få Peder og Hanne ind i dette, da de forudså. at der med deres tilstedeværelse i byen ville blive et rykind af løse eksistenser fra fjern og nær. Dette slog også til. Naboerne følte sig forulempede og truede af de mange fremmede omstrejfere, der nu holdt til i det gamle fattighus og klagede til sognerådet.
Note. Til denne artikel hørte et fotografi af Peder Lind. Kvaliteten af billedet var ikke god nok til scanning direkte, men det kan formentlig ses og evt. lånes til indscanning på Farsø lokalhistoriske bibliotek.
En rakkerfamilie II
Stud. mag. Erik Høvring Pedersen afslutter sin beretning om en rakkerfamilie i Vesthimmerland. Det er en skildring, der fører op til Peder Linds død i Viborg for 50 år siden.
Da Peder Lind købte sig et stykke hede jord syd for Farsø by, lige over for vejen til Svingelbjerg, fik han det gamle hus overladt mod selv at bryde det ned og flytte det, ligesom han måtte hjælpe til ved genopførelsen. For at skaffe byggematerialer, bl. a. tækkehalm, kørte Hanne rundt på egnen og tiggede. Hun samlede tingene ind i en lille vogn, som var hjemmelavet, og hjulene, der var temmelig små, var uens og havde oprindelig siddet på hver sin gammeldags hjulplov. Køretøjet var i det hele taget skrøbeligt, men da den lille hest, Hanne kørte med, også var temmelig lad og ikke forjagede sig, kunne vognen sagtens holde til de små læs, der kunne blive tale om.
Imidlertid var det en yndet sport blandt egnens karle og store drenge at vise deres kræfter ved, når Hanne rullede af sted med sit læs, at holde fast i vognens bagende og holde både hest og vogn tilbage, og så kunne det gå galt. Således kom Hanne engang til Svoldrup Vestergård hos Chr. Jensen for at tigge taghalm. Degn-Laurits, der var karl i gården, fik besked på at give Hanne et passende læs Halm, og da han havde lagt halmen på vognen, og Hanne ville køre, greb han fat i vognens ene baghjul for at holde den tilbage. Herved gik hjulet i stykker og vognen væltede. Hanne, der intet anede om årsagen til uheldet, blev naturligvis ked af det, men trøstedes hurtigt, da Chr. Jensen gav hende 10 kr. til reparation af vognen. Da Hanne var dragen af gårde, skammede Chr. Jensen Laurits ud og sagde, at de 10 kr. ville blive trukket fra hans løn, så kunne han måske for fremtiden nære sig for at drille en fattig kone.
Imens byggeriet stod på, boede Peder og Hanne i en Jordhytte, der var gravet ind i en bakkeside og tækket med lyng og rafter. Opførelsen af huset foretoges af brødrene Peter og Lassen Stephansen og deres far Chr. Stephansen.
Som det dengang var skik i hvert fald på landet, så fik håndværkerne kostforplejningen hos bygherren som en del af lønnen, således også her.
Håndværkerne har siden fortalt, at det kneb noget med appetitten. Ganske vist havde Hanne ord for at være renlig og proper med madvarer og sin person, men da de fleste af madvarerne var sammentiggede og derfor af såre blandet kvalitet og desuden blev opbevaret på en jordhylde lige under lyngtaget, hvor det blev forurenet af sand og insekter, som dryssede ned, måtte der mange snapse til for at stimulere appetitten.
Det nye hus blev naturligvis ikke noget slot, men det blev et udmærket hus, som står den dag i dag, men nu en del forandret, idet der efter Peder Linds tid er foretaget udvidelser. Efter Peder Lind kaldte folk huset for "Lindenborg".
Peder mestrede alle håndværk, som rakkerne sædvanligvis gav sig af med, fortrinsvis blikkenslagerarbejde, og det skulle han være meget dygtig til. Han forfærdigede gerne i vinterens løb et lager af blikkasseroller, potmål, fløjtekedler o. l. som han og Hanne senere gik ud og solgte. Varelaget bandt han sammen med en snor gennem hankene og transporterede hele bunken i en rem over skulderen.
Ind imellem udførte han også andet arbejde, f. eks. stensprængning. Ved en sådan var lunten blevet for kort, eller også var Peder for fuld, for ladningen eksploderede, inden Peder kunne nå at bringe sig i sikkerhed. Han mistede derved sin ene hånd. Derefter gik han gerne med den dårlige arm på ryggen, armstumpen var dækket af en strikket pose, en slags vante.
Som tidligere nævnt var hans ene ben stift og krumt, bøjet i knæleddet, så han kun kunne støtte på det med tåspidsen. Han gik altid i store "bastardtræsko", og på næsen af dem havde han sømmet en solid jernplade, og bag om hælen og op mod vristen havde han en læderrem for at holde træskoen på plads.
Charles Stephansen, hvis barndomshjem ligger i nærheden af "Lindenborg", har fortalt, at Peder og Hanne var flinke naboer, som ikke generede eller fortrædigede nogen, og at Peder var dygtig og arbejdsom, men temmelig slem til flasken. Til tider havde han delirium og mente sig hjemsøgt af djævlen, hugorme, slanger og andet kryb. Under disse anfald var Peder Lind farlig at være i nærheden af. Han forfulgte nemlig med en stok alle disse for andre usynlige væsener rundt i huset. Blev det alt for voldsomt, måtte Hanne hente hjælp hos naboen Lassen Stephansen, som måtte følge med hende hjem og berolige Peder.
Selv om rakkernes antal efterhånden var blevet stærkt formindsket, kom der stadig en del til egnen, og sammen med alle andre omstrejfere holdt de til i "Lindenborg", hvor der ikke blev sparet på snapsen. Der fortælles, at der sommetider var et leben derude, og "gnyet" kunne høres helt ind til byen. Når der var rakkere på "Lindenborg" så var der musik og dans. Musikken kunne bestå i harmonika eller mundharpe og violin, der ofte manglede en eller to strenge. Som slagtøj brugtes forskelligt bliktøj, der trakteredes med grydeskeer eller lignende.
Af de rakkere og omstrejfere, som kom ud til Peder Lind kan Charles Stephansen særlig huske "Gro-Else" eller "den bette gro". Gro-Else var en gammel kvinde, som boede i Byrsted fattighus, men var - i hvert fald om sommeren - på vandring rundt om i Himmerland, hvor hun tiggede uld, garn og penge. Varerne solgte hun. Når hun kom til Farsø-egnen, boede hun hos Peder Lind og Hanne. Else var godsindet og glad for børn, som hun gerne ville give brystsukker og andet slik, hvad mødrene i reglen søgte at forhindre, da det ikke altid var lige propert. Kom hun ind et sted og så, at børnenes strømper trængte til at blive stoppet, så rodede hun i sine bylter og poser til hun blandt de sammentiggede garnrester fandt den farve, der passede, og forærede det til moderen.
Engang Charles var sendt til "Lindenborg" i et ærinde for forældrene, sad Hanne og Else og spandt. Om det nu var et grovkornet forsøg på at være morsom eller et primitivt udtryk for hendes mening om drengen eller hans ærinde, er uvist, men Else hældede sig lidt i sædet, løftede det ene ben og slap en vind temmelig højlydt, hvorefter hun slog en skoggerlatter op. Drengen blev noget betuttet ved denne salut og gjorde mine til at ville trække sig tilbage, men så blev Hanne vred og sagde: -"Hwa er'e da for no svineri, do gjør, do sku skam' dæ, å så nær der er fremme". Else tog dog ikke skænd mere højtideligt, end at hun gentog spøgen og svarede -"åh, ski'!"
Brillemanden hed en anden rakker, som kom til Peder Lind. Han solgte briller og fremstillede selv stellene. Han havde et ret stort udvalg af stel og brilleglas i en kasse, og kunderne kunne prøve sig frem, til de fandt et par, der passede. Hanne, som sommetider var med ham på handelen, anbefalede brillerne med -"Do ka gu' dødme si hiel ind i himmelen mæ dem, så gue er di!"
Også egnens folk kom på "Lindenborg". En mand, som hed "Snøvl-Johannes", havde sin gang derude. Han var en af byens særlinge, og han kunne li' at komme der, hvor man ikke sparede på snapsen. Johannes havde det med at gå og snakke med sig selv, Han kunne stå uden for et hus og sige til sig selv: -"Nej, bitte Johannes!" og et øjeblik efter: -"Jow, bitte Johannes!" Så kunne han stå lidt og komme i tvivl om, hvad han skulle gøre, for til sidst at gå ind og bede beboerne om at kautionere for et lån, Han ville nemlig købe Torupgård - en stor gård på egnen. Komedien gik ud på at redde et kontant beløb, ca. 10 øre til en halv pægl, hvad han også i reglen fik.
Som de fleste rakkere gik Peder Lind og Hanne ikke af vejen for at spise selvdøde dyr. Således opdagede Hanne en dag, at der var kastet en høne på møddingen ved en nærliggende gård. Det var en stor Plymouth-Rock.høne. -"De' er gu'dødme en skam å smi' så'n en gue høen hen isteje for å spies'en", sagde Hanne og bad om lov til at tage hønen, og det fik hun. Hun fortalte senere, at der blev en ualmindelig god suppe af den.
Da Hanne døde, solgte Peder Lind "Lindenborg", eller den blev overtaget af kommunen. Han boede en tid derefter hos Hannes Datter og svigersøn i Vognsild.
Gislum-Vognsild kommune ville imidlertid ikke have ham boende der og sendte han hjem til Strandby-Farsø, hvor han hørte til. Sine sidste år levede han i Viborg, hvor han - i hvert fald en tid - boede i en gammel beboelsesvogn, der stod på en plads nednfor amtssygehuset.
En af de sidste gange Peder Lind var i Farsø, gik han byen igennem med en lirekasse, som han efter sigende havde tusket sig til hos en marskandiser. Og dette besøg gav anledning til mundheldet: "Lurendrejer har Peder Lind altid været, nu er han også blevet lirendrejer!
Peder Lind døde på et sygehus i Viborg 1928 eller 29 og blev begravet på Søndre sogns kirkegård.
Note:
Materialet, som ligger til grund for denne artikel er for en stor dels vedkommende indsamlet af nu afdøde bibliotekar V. Just Sørensen.
21 www.rakker.dk Willy Søndergaard Jensen:
Hun oplyser selv i et retsmøde 25.02.1840, at hun har været anholdt i Hobo i ca. 1837. Hun var fængslet i omkring 60 dage.
|
| Person-ID |
I19362 |
My Genealogy |
| Sidst ændret |
24 jan. 2014 |
Familie  |
Botilla Cathrina JOHANNESDATTER, f. 1791, Obbekjær, Fole sogn, Frøs H, Haderslev A. DK d. 25 feb. 1877, Gamst, Andst sogn, Anst H, Ribe A. DK (Alder 86 år) |
| Børn |
| + | 1. Hans Rasmus PEDERSEN, f. 6 maj 1818, Grønnerup, Strandby S, Gislum H, Aalborg A, DK d. Ja, dato ukendt |
|
| Familie-ID |
F6398 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
11 jun. 2024 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 1788 - Gamst, Andst sogn, Anst H, Ribe A. DK |
 |
| Dåb - 6 jul. 1788 - Gamst, Andst sogn, Anst H, Ribe A. DK |
|
| Død - 9 mar. 1852 - Gamst, Andst sogn, Anst H, Ribe A. DK |
|
| Begravelse - 17 mar. 1852 - Gamst, Andst sogn, Anst H, Ribe A. DK |
|
|
|
