Niels Evald SØRENSEN

1864 - 1949  (84 år)

• Navn	Niels Evald SØRENSEN
  Fødsel	7 okt. 1864	Aalsrode, Aalsø sogn, Djurs Sønder H, Randers Amt. DK
  Køn	Mand
  Død	5 apr. 1949	Grenå, Djurs Nørre H, Randers Amt, DK
  Notater	Nedenstående fra slægtsbogen: Slægten fra Fjelsø. Slægtsarkivet, Falkevej 19, Viborg. Karen Marie Marcussen er født 17. juni  1870  i  Hvam sogn  ved  Aalestrup,  og  hun  døde  5.  november i  Grenå.  Hun  blev  gift  23.  oktober  1896  i Grenå  med  enkemand  Niels  Evald  Sø rensen, der  er  født  7.  oktober  1864  i Alsrode  skov  i   sogn,  død  5.  april  1949 i Grenå, søn af indsidder Klaus Sørensen og hustru  Bendikte  Jonasdatter. Niels Evald Sørensens første kone Josephine Jacobsen var født 16. april 1868 i Grenå og døde 9. september 1893 på amtssygehuset i Grenå, 25 år gammel; hun. var datter af gartner Jacob Jacobsen og hustru Kirsten Marie Sørensen. Niels Evald Sørensen var ved sin første kones død fisker og bosat på Fuglsang hede i Ålsø sogn, mens han 1897 nævnes som fisker og bosat Havnevejen i Gammel sogn ved Grenå, men i 98 fisker på havnen i Grenå sogn, ligeså 1900, men fra 1903 til efter 10 fisker på Havnevejen i Gammel sogn. Niels Evald Sørensen var mormon, men kirkebogen beretter, at: Lørdagen den 30. september 1911 døbtes med biskoppens tilladelse i Grenå 7 søskende, børn af fisker Niels Evald Sørensen og hustru Karen Marie, født  Markusdatter,  af Havnevejen.  -  Faderen, som er mormon, havde givet sit minde dertil, og moderen, som for længst har sagt sig løs fra mormonismen, fulgte alle sine børn op til døbefonten. Karen Marie og Niels Evald Sørensens sønnesøn Henning Sørensen fortæller: Min farfar Niels Evald Sørensen, af årsager vi ikke kender oftest kaldet Ferdinand, er født 7. oktober 1864 som søn af indsidder Klaus Sørensen og hustru  Bendikte  Jonasdatter. Farfar har vist mig sin fars dåbsattest, og han var født i 1828. I de første barndomsår var farfars barndomshjem meget fattigt; han har således fortalt mig, at hjemmet ikke havde noget ur, så ud over ved solens hjælp, kunne man kun tidsbestemme døgnets løb ved at lytte til slagene fra Ålsø kirkes ur 3-4 kilometer borte. På et ret tidligt tidspunkt flyttede mine oldeforældre til Lyngby pr. Trustrup, hvor oldefar blev håndvæver, og hjemmets økonomi blev relativ god, især da der foruden farfar kun var endnu et barn i familien, en yngre søster, hvilket jo var et lavt børnetal efter den tids forhold. Da farfar blev konfirmeret, kom han ud at tjene ved landbrug, ved hvem og hvor længe ved jeg ikke. Men i en alder af 19-20 år gik farfar ud som daglejer og kom på godset Bjørnholm ved Trustrup. En høstdag, da arbejdsdagen var gået, sagde godsejer Secher: Nå, hvad skal du så have for i dag Ferdinand? Ja, jeg skal vel have 30 øre. Godt, så får du 30 øre, men så skal du ikke komme mere: Farfar var soldat ved infanteriet, og da han kom derfra, begyndte han at fiske fra Katholm strand i en åben fladbundet pram, men ret hurtig flyttede han til Grenå havn. I plantagen syd for Grenå ses endnu ruinen af det hus, farfar boede i, da han fiskede fra Katholm strand. I Grenå kom farfar i samarbejde med Berthel Dige; de havde i fællesskab en skagbojolle, der hed  Teresia,  opkaldt efter Berthel Diges kone. Da dette samarbejde gik i stykker på grund af Berthel Diges sygdom, købte farfar selv en kutter og gav den navnet  Marie-Teresia . Den var oprindelig udstyret med en 5 hk  Horsens-motor,  men i 1920 blev motoren udskiftet med den første motor, der blev bygget på Grenå motorfabrik  -  25 hk. Farfars første kone Josephine Jacobsen døde 9. september 1893. I dette ægteskab var sønnerne Thorvald og Harald. Harald blev luftmontør ved  Lolland Falsters  telefonselskab og blev meget gammel  -  et godt stykke op i  80'erne,  medens Thorvald døde som ret ung på et hospital i Baltimore i USA. Han havde ført et ret udskejende liv; fra sit dødsleje skrev han et brev til farfar, som han gemte som et dyrebart klenodie. Heri bad Thorvald sin far om tilgivelse og fortalte, at han gennem samtaler med en dansk sømandspræst var kommet til kristentro, og at han ville føre et helt andet liv, hvis han fik lov til at blive rask. Det blev ikke tilfældet; nogen tid efter modtog farfar brev, skrevet på engelsk, fra en sygeplejerske, der fortalte at Thorvald var død og begravet i Baltimore under medvirken af den danske sømandspræst, der havde haft Thorvald til alters kort før han døde. Hans sidste ønske var, at der måtte blive sendt en hilsen til hans far. Dette brev fik farfar en nabo, der som ung havde været i Amerika, til at oversætte, og farfar græd altid, når han fortalte mig derom. Jeg har set Thorvalds eget brev, men jeg ved ikke hvad der skete med det da farfar var død. Da farfar blev gift anden gang, kom de to sønner i pleje hos deres fars forældre i Lyngby, og der blev de til konfirmationen; måske kom de dertil allerede da faderen blev enkemand. Den 23. oktober 1896 blev farfar viet på Grenå rådhus med min farmor, Karen Marie Mar cussen,  født 17. juni 1870. Hun var datter af smed Marcus Christensen og hustru Else Marie  Andreasdatter.  Når vielsen foregik borgerligt, skyldtes det, at ingen af dem var medlemmer af folkekirken. De tilhørte begge det ikke  statsanerkendte  trossamfund "De sidste dages Hellige" (mormonerne). Min far fortæller, at når dette trossamfunds blad kom ind af døren, blev det  skyndsomst  smidt i kakkelovnen uden at blive læst, så forholdet til trossamfundet blev efterhånden løsnet, hvilket jeg senere kommer tilbage til. Vistnok straks efter ægteskabets indgåelse bosatte farmor og farfar sig i baggården hos vognmand Kresten  Svith  på hjørnet af Klitvej og Sølystvej kun ca. 50 meter fra Kattegats bølger. Her fødtes de fleste af børnene: Oluf født i 1897, Edvard født i 1898, Arnold i 1900, Viola i 1902,  Elmond  i 1904, Svend. Aage i 1907 og Else Marie i 1911. De første seks børn blev ikke døbt som spæde; først da Else blev født, besluttede farmor (og farfar?) at melde sig i  folkekirken  og lade deres børn døbe der. Det skete 30. september 1911. Oluf var på det t idspunkt  i konfirmationsalderen, og det må antages, at han blev konfirmeret r et  kort efter dåben, der blev foretaget af provst N. Nørgaard og omtalt i dagbladene som "De syv søskendes dåb". Efter at værre kommet i folkekirken tilsluttede farmor, der vist nok som ung havde været soldat i Frelsens hær, sig indre mission. Hun gav sine børnebørn bøger f ra Lohses  forlag (ejet af Indre mission) som gave, og hun læste i bibelen og gik meget i kirke og til møder så længe helbredet tillod det. Farfar gav aldrig udtryk for nogen kristen holdning; men han var en  retlined  og hæderlig mand helt igennem,  bl.a.  derfor var han i en årrække betroet at være inkassator og vurderingsmand for et brandforsikringsselskab. Farfar var afholdsmand og  ikke-ryger.  Især det sidste lagde han meget vægt på, og for de unge mennesker der fiskede med ham, holdt han formaningstaler om tobakkens skadelighed. Baghuset på Klitvej blev hurtig for lille for den voksende børneflok, og da far var ganske lille, flyttede familien op i "Grevepalæet" på Havnevej, og ret kort tid efter købte farfar Havnevej 101, hvor farfar blev boende til sin død 1949. Farmor, der døde i 1948, tilbragte sine sidste år på alderdomshjemmet. Farmor og farfars ægteskab var ikke lykkeligt. Farfar boede oppe på loftet i træk, snavs og rod, mens farmor boede i underste etage, hvor hun havde det virkeligt net og hyggeligt. Tre gange om dagen satte farmor mad ud på trappen, og hendes svage røst sagde: "Værsgo Ferdinand", og så listede farfar ned og tog madskålen. Jeg har kun kendt de to som pensionister, men heller ingen af børnene, kan huske det anderledes. Hvad der var årsag, og hvad der var virkning, ved jeg ikke; men farmors syntes, at farfar var for hård ved børnene, især ved min far. Og det var vistnok ikke uberettiget, at farmor mente det. Men desværre fik jeg aldrig rigtig talt med farmor, hvorimod jeg i mange timer sad og lyttede til, hvad farfar havde at fortælle om sit liv og virke. Men sit ægteskab fortalte farfar aldrig om. Farmor stemte på partiet venstre, medens farfar var socialdemokrat. Endnu et lille træk har jeg at berette, der illustrerer det dårlige forhold mellem de to: Til min konfirmation i 1946, var der ikke meget spiritus, det kunne man ikke få så kort efter krigen, men mine forældre havde dog skaffet nogle flasker dansk  kirkebærvin.  Farfar vendte sit glas, da disse flasker blev budt rundt. "Den gamle fanatiker", sagde farmor. Selv tilsluttede Jeg mig afholdsbevægelsen i 1950  -  det ville have glædet farfar, om han havde set det. Nu ligger farmor og farfar ved  hinandens  side på Grenå kirkegård, sammen med sønnen Arnold, der druknede i 1920. I denne grav skal også mine og mine forældres jordiske rester hvile. Henning Sørensen.
  Person-ID	I17128	My Genealogy
  Sidst ændret	11 jun. 2013

  
  

  Familie	Karen Marie MARCUSSEN,   f. 17 jun. 1870, Hvam S, Rinds H, Viborg A, DK d. 5 nov. 1948, Grenå, Djurs Nørre H, Randers Amt, DK (Alder 78 år)
  Ægteskab	23 okt. 1896	Grenå, Djurs Nørre H, Randers Amt, DK
  Familie-ID	F5701	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	11 jun. 2024

  
  

• Begivenhedskort

  Hent kortet

  Ægteskab - 23 okt. 1896 - Grenå, Djurs Nørre H, Randers Amt, DK Død - 5 apr. 1949 - Grenå, Djurs Nørre H, Randers Amt, DK  = Link til Google Earth