 ca. 1590 - eft. 1677 (88 år)
-
| Navn |
Anne Jensdatter MUNK |
| Suffiks |
Vinranke |
| Fødsel |
ca. 1590 |
Bandsholm, Havbro S, Aars H, Aalborg A. DNK |
| Køn |
Kvinde |
| Død |
eft. 1677 |
Havbro S, Aars H, Aalborg A, DK |
| Notater |
- Begravelse - på afbetaling
af Hans Gjedsted
http://www.histsamf.dk/fra-himmerland-og-kjaer-herred/1993.pdf
I sidste halvdel af 1600-årene boede der i Fandrup en dame ved navn Anna Munk. Hun blev ikke uden grund tituleret >Ærlige og Velbyrdige Matrone<. Hvem var hun, og hvorfor var hun havnet på en selvejergård i landsbyen Fandrup, vest for Farsø?
Fandrup var på daværende tidspunkt sognets største ejerlav med sine 12 gårde og et samlet dyrket areal på 396 tdrl. I Farsø var der også 12 gårde, men det dyrkede areal var kun 321 tdl. og det samlede hartkorn sat til 34 tdr. hartkorn.
Fru Anna Munk var både adelig gift og adelig af fødsel. Hun var datter af Jens Munk og Else Poulsdatter Fredbjerg og født på gården Bandsholm i Haubro sogn. Jens Munk havde i 1580 tilbyttet sig Bandsholm og 3 gårde i Haubro fra Jacob Seefeld, som var en slægtning til Jens Munks første hustru: Kirsten Lauridsdatter Seefeld.
I 1629- mens Anna Munk stadig var en nydelig adelsjomfru, solgte hendes far gården Bandsholm til Søren Munk og pantsatte det halve af Haubrogård til Søren Munks broder: Niels Munk, der da skrev sig til Mølgård, vest for Haubro. Jens Munk, der på dette tidspunkt var mindst 75 år, havde antagelig økonomiske problemer med at klare driften på sine gamle dage. Han døde ca. 1636.
I 1630 indgav han en del klager over de 2 brødre Søren og Niels Munk.
Klagerne berørte hverken gods eller guld, men gik i al enkelthed ud på, at Niels Munk havde forført Jens Munks datter: Anna Munk. Men 21. juli samme år blev Niels Munk tilgivet, at han havde >Beligget< Anna Munk, imod at han giftede sig med hende. Det antages, at de blev gift allerede 1630. I dette ægteskab var der børnene: Kirsten, Else og Laurids Munk.
Dette ægteskab varede i godt 20 år. Niels Munk døde 10. december 1652 og blev begravet 31. dec. i Haubro kirke.
Da Anna var blevet enke, boede hun de første 5-6 år på Haubrogård og derefter en periode på hendes fødehjem: Bandsholm, hvorefter hun flyttede til Fandrup. Selvejergården i Fandrup forpagtede hun i sine sidste leveår til sønnesønnen Bagge Munk.
Haubro-Farsøområdet. Udsnit af ].H. Mansa: Kort over Nørrejylland. Plan 3. 1858-59. 2. udgave.
Der var mange adelige slægter, som bar navnet Munk, der kan nok påvises mindst en halv snes stykker, som førte hver sit våbensegl Men at være adelig var ikke ensbetydende med, at man samtidig var rig. Anna Munk havde vel til det daglige brød, men en uforudset udgift som mandens begravelse var der ikke afsat penge til i første omgang. Gislum Herreds tingbøger afslører nemlig, at selv efter 27 år var der stadig en restgæld på Niels Munks begravelse.
Da Niels Munk døde 10. dec. 1652, skulle han i hvert fald have en standsmæssig begravelse. Broderen Søren Munk rejste 13. dec. til Aalborg, hvor han i Anna Munks navn foretog en del indkøb hos kræmmeren Harding Peitersen. Det var et af de steder, hvor Anna Munk plejede at handle og allerede havde en del gæld. Af Harding Peitersens regnskabsbog fremgår det nemlig, at hun 2. dec. havde fået 33 stk. hele Pasglas og 17 stk. halve Pasglas. Søren Munks indkøb omfattede 3 pund harpiks og 3 pund beg (antagelig til at lave fakler af), desuden købte han 23 alen sort silkebånd.
Det var slet ikke nok til en anstændig begravelse, derfor gik der igen bud til Aalborg 17. dec., hvor følgende blev indkøbt- på kredit. 32 alen sort silkesnor, 4 alen sort hørfloer, 3 bøger papir, 2 brev knappenåle, 14 lak ... , 250 krombsøm, 14 kringelhegler, 2 dusin tobakspiber, 2 pund Islandske fisk (antagelig klipfisk), 24 alen fineste Closterlærred, 1 voks ... , 4 alen hørlinned, l pund tobak, 30 alen sort hørfloer, 44 alen sort fri ... (foer), 16 lod sort sysilke, 26 lod dito, 2løbe svesker, 7,5 pund 4-lod svesker, 2 halve ammer fransk vin (1 amme = 160 potter), 2 halve ammer anden fransk vin.
Og den 20. dec. hentede man så for en sikkerheds skyld 2 halve ammer vin mere og 4 økser. Anna Munk blev så præsenteret for en regning på 138 Dl. og 3 mk. Heraf kunne hun kun betale 87 Dl. og skrev under på, at hun snarest skulle udrede resten.
Ovennævnte indkøb giver tankerne frit løb til at sammensætte en begravelsesmenu. Da begravelsen foregik i juletiden, havde Anna Munk vel en del traditionel julemad at servere for gæsterne, det være sig sul, ænder, gæs osv. Noget tyder på, at man desuden skulle konsumere en del klipfisk og måske sveskegrød til dessert. Derefter havde man så 480 potter fransk vin til at slukke den værste tørst med. Hvis noget af den dejlige franske vin var leveret i form af cognak, faldt det jo godt i tråd med tobakken og de 2 dusin kridtpiber, som Anna Munk også havde været så forudseende at anskaffe til samme fest. Alt i alt var der ikke sparet på noget ved Niels Munks begravelse.
I 1658, altså 6 år efter begravelsen, fik Anna Munk igen en rykker for restgælden hos kræmmeren Harding Peitersen i Aalborg. Den 15. nov. samme år havde hun skrevet under på, at hun gerne ville afdrage noget af gælden med nogle tønder byg. Desværre havde avlingen ikke været god, så hun måtte igen bede om lidt henstand. I denne forbindelse nævnes det dog, at hun den 7. jan. 1654 havde afdraget med 37 Dl. I kvitteringen bemærkes det, at de var overbragt af Jacob Mortensen, som alligevel havde ærinde i Aalborg.
Nok kunne man give kredit, men ikke i det uendelige. I 1676 var Harding Peitersen forlængst død, men hans enke Margrethe sagsøgte Fru Anna Munk på Gislum Herredsting 9. dec. Hun var repræsenteret af sønnen Peiter Hardingsen, og da Anna Munk ikke selv ønskede at give møde på tinge, havde hun sendt sønnen Laurids Munk, Haubrogård. Han syntes, at moderen burde frikendes, men da dommeren fik forelagt Harding Peitersens regnskabsbog, hvori Anna Munks egen underskrift var at finde flere gange, kunne han ikke følge ham i hans ønske. Dommen kom til at lyde på, at Anna Munk inden 15 dage skulle betale de resterende godt 13 Dl for at undgå udpantning i hendes midler, iht. Kgl. forordning.
Så skulle man tro, at denne sag var ude af verden. Men 1679 henholdsvis 26. juli og 6. sept. genoptages sagen. Nu forel å der en sigtelse mod herredsfogden Anders Sørensen Riis, Vognsild, hvori han blev beskyldt for at have begået procedurefejl i 1676. Amtmanden mente, at herredsfogden havde behandlet sagen, som om gælden var på >> Stemplet papir<< altså som en obligationsgæld. Men herredsfogden ville ikke vedgå, at han havde begået nogen fejl. Anna Munk havde jo selv flere gange bekræftet i Hardings regnskabsbog, at hun var ham det nævnte beløb skyldig. Så findes der ikke mere om restgælden i Niels Munks begravelsesfest, men nu havde han også ligget begravet i Haubro kirke i 27 år.
På andre punkter knirkede det også lidt. I 1678 blev Anna Munk af kirkeejeren, godset Bonderup (det nuværende Lerkenfeld) anklaget for manglende indbetaling af kirketiende for de førløbne 4 år. Men hun var ikke den eneste. Godsejeren på Hvanstrup, Christen Mikkelsen (bondesøn fra Bislev annexgård), var i restance for 6 år. Om Anna Munk har betalt vides ikke, men 1685 nævnes hun igen som værende i restance med betaling af sin kirketiende af avlingen på hendes selvejergård i Fandrup.
Hvornår Anna Munk døde (10-12-1661?), eller hvor hun ligger begravet (Havbro kirkegaard), oplyser de foreliggende kilder ikke noget om. Hun overlevede sine 3 børn. Datteren Else, som havde været gift i 10 år med Ricard Munk til Hassinggård, døde på Bandholm i 1663. Kirsten levede ved faderens skifte 1655 og nævnes ikke senere. Sønnen Laurids Munk pantsatte fødehjemmet i Haubro i 1663. Han døde i Fandrup 1677 og blev begravet i Haubro kirke.
Kilder:
Matr. 1688
Gislum Herreds tingbøger
Adelsårbøgerne
Trap Danmark
|
| Person-ID |
I14560 |
My Genealogy |
| Sidst ændret |
18 nov. 2017 |
| Far |
Jens Pedersen MUNK, (Vinranke) til Havbro, f. 28 sep. 1550, Havbro S, Aars H, Aalborg A, DK d. 28 sep. 1636, Bandsholm, Havbro S, Aars H, Aalborg A. DNK (Alder 86 år) |
| Mor |
Else Poulsdatter FREDBERG, f. ca. 1565 d. ca. 1636, Bandsholm, Havbro S, Aars H, Aalborg A. DNK (Alder 71 år) |
| Ægteskab |
eft. 1585 |
| Familie-ID |
F4889 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie  |
Niels Larsen MUNK, f. ca. 1585 d. dec. 1652, Havbrogaard, Havbro S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 67 år) |
| Ægteskab |
før 1638 |
| Børn |
| + | 1. Laurids Nielsen MUNK, f. 14 apr. 1634, Havbrogaard, Havbro S, Aars H, Aalborg A, DK d. 30 jan. 1677, Fandrup, Farsø S, Gislum H, Aalborg A, DK (Alder 42 år) |
| > | 2. Else Nielsdatter MUNK, f. Havbrogaard, Havbro S, Aars H, Aalborg A, DK d. 10 sep. 1663, Bandsholm, Havbro S, Aars H, Aalborg A. DNK  |
| | 3. Kirsten Nielsdatter MUNK, f. Havbrogaard, Havbro S, Aars H, Aalborg A, DK d. eft. 1655 |
|
| Familie-ID |
F4890 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
11 jun. 2024 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - ca. 1590 - Bandsholm, Havbro S, Aars H, Aalborg A. DNK |
 |
 | Død - eft. 1677 - Havbro S, Aars H, Aalborg A, DK |
 |
|
|