Johan Frants KREBS

1793 - 1860  (67 år)

• Navn	Johan Frants KREBS
  Fødsel	10 mar. 1793	Hillerød, Frederiksborg Amt, Denmark
  Dåb	21 mar. 1793	Hillerød Kirke, Frederiksborg Amt, Denmark
  Køn	Mand
  Død	28 maj 1860	Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK
  Begravelse	6 jun. 1860	Skivum Kirkegaard, Aars H, Aalborg A, DK
  Notater	Hillerød KB 1793 opslag 126: Den 10. maj blev controleur Peter Krebs og hustru Ester Salomine Lovise Gabel barn født. Den 21. dito døbt og kaldet Johan Frantz. Peter Erlandsens kone bar det og jfr. Anne Sophie Holm stod hos. Faddere: Jens Erlandssen. Marxus Adolph. Hans Mønnike og Peter Buch. MIN MORFAR  Johan Frants Krebs, 1793-1860, Degn i Farstrup og Skivum fra 1818. Af Martin Atterup, 1936. Slægten Krebs nedstammer fra en indvandret tysk Vagtmester Gabriel Krebs, der var født 1687, og saa vidt jeg ved ifølge en gammel Stamtavle, hører de Mennesker her til Lands, der bærer Navnet Krebs, til samme Slægt som min egen, kære Mor, der var opkaldt efter sin Bedstemor: Ester Salomo Lovise Krebs, født Gabel, der var gift med Toldkontrollør i Hillerød Nikolaj Peter Krebs, der senere blev forflyttet til Nibe, hvor han døde 1805. Min Morfar, den senere Degn i Farstrup og Skivum, var den Gang kun 12 Aar gam-mel, og blev optaget i Byfogedens Hjem i Nibe, hvor han fik en god Opdragelse og Undervisning og blev sat i Snedkerlære; men da han ikke havde særlig Lyst til Haandværket, søgte og fik han Embedet som Lærer- og Kirkesanger i Farstrup. Min Morfar blev forflyttet til Skivum, 2 Mil Syd for Nibe, i 1830. Han var en munter og flittig Mand og meget musikalsk, kunde altid fortælle en fornøjelig Historie eller en Oplevelse, bruge et spøgefuldt Ord og synge en livlig Sang med sin smukke, fuldtonende Sangstemme. I en. Vise, der var skrevet til hans Sognepræst, Bror-son - en Slægtning af Biskop B., stod der bl. a.: ,,Du havde Degnen Krebs, som sang de ældste Salmetoner med sælsom Degneklang." Ja han kunde „tage Troen" fra de fleste af Degnene i Slet Herred med sin smukke, kraftige Stemme. I den tarvelige Skolestue mødte han altid med godt Humør, der er Solskin for Børnene, og en gammel Kone, der havde gaaet i Skole hos ham, udtalte: „Gamle Krebs var en dejlig Mand." Den gamle Kone udtalte her hele Sognets og Omegnens Mening. Han var en kærkom-men og velset Gæst i alle Hjem og ved alle Sammen-komster - ogsaa paa Skivum Kro, hvor en af hans Sønner, som jeg senere omtaler, var Kroejer. Men gamle Krebs lod sig aldrig forlede til at nyde andet eller mere, end hvad et godt Omdømme som Lærer og Opdrager krævede. Som Barn gik jeg hver Sommer flere Gange fra mit Hjem i Farstrup Skole til Skivum Skole - en Vejlængde paa 15 km til Dels over Lynghede, men mine Bedste-forældre var saa glade for en Hilsen og for mit Besøg og saa gode imod mig, saa jeg stadig kom igen og fik hver Gang Gaver og Hilsen med hjem til min Mor, og 1 Daler - 2 Kr. - til min egen Sparebøsse. Der var altid den Gang store Gilder ved Bryllup og Barnedaab, der varede et Par Dage og Nætter, og gamle Krebs holdt stort Barselgilde 10 Gange. Ved disse Lejligheder ofrede Gæsterne - alle Sognets Gaard-mænd - i Kirken, og deres Hustruer lod bære til Hjemmet i Skolen en saadan Overflødighed af sød Mælk og alle Slags Fødevarer, saa et Barselgilde den Gang ikke var nogen Udgift for Skolemesteren - tværtimod. Gæsterne, - og de var mange - blev trakterede med Grød og Klipfisk og senere med en Masse skaaren Smørrebrød med hjemmelavet, udmærket Paalæg og hertil dansk Brændevin og stærkt hjemmebrygget Øl. De unge, og mange ældre med, dansede med Liv og Lyst paa Skolens ret, ujævne  Murstensgulv de gamle Danse: „Den toppede Høne", „Fangedans", „Russisk Kavalleri", „Tyrolervals", "Jødetur", „Reel" og „Rund-danse". Der var god Landsbymusik: 1. og 2. Violin og Klarinet. Under Spisningen spillede „Musikken", og der blev, naar Stemningen var høj, baaret 2 Hold Tal-lerkener rundt for at indsamle Penge til Spillemændene og Kogekonerne. Ud paa Natten serveredes der store Boller Punch, og der var da en særlig oprømt og for-nøjelig Tone over hele Selskabet. Der blev udbragt ,,Leve" for Vært og Værtinde, for Spillemændene og for Selskabet, naar det lød: ,,Ja, Skam faa den, som ikke vort Selskabs Skaal vil drikke o. s. v.!" Der blev sunget nogle gamle Drikkeviser, hvoraf jeg kan erindre nogle Strofer bl. a.: Min Doktor er en ærlig Mand, han siger, jeg maa drikke alt, hvad jeg vil undtagen Vand, det ene duer ikke; undtagen det er lavet til med Rom, Citron og Sukker, thi da du intet finde vil, der bedre Tørsten slukker." Eller: ,,Vil du være glad, saa maa du drikke, Vin slukker alle Sorger ned. Leve uden Vin, det duer ikke; jeg til min Grav ta'r Flasken med" 0. S. V. Disse store Gilder var den' gamle Tids Andelsfore-tagender, hvor man ved gensidig Hjælpsomhed, Bistand, Velvilje og Offervilje og med et baade selskabeligt, for-nøjeligt og venligsindet Formaal nød et Par Festdage til Oplivelse og Hvile fra det daglige Slid - ofte under trange Kaar. Det medførte ikke alle de Diskussioner, Bestyrelsesmøder og Generalforsamlinger, som vore mangfoldige Foreninger og Andelsforetagender giver Anledning til, og der var den Gang ikke Tale om Divi-dende eller Underskud. De Mænd og Kvinder, jeg har kendt af Slægten Krebs, var. velvoksne, kraftige Skikkelser med et ligevægtigt og muntert Sindelag, og de var alle i Besiddelse af musikalske Anlæg og gode Sangstemmer. En af Slægten var Stadsmusikant i Køge, en anden i Hillerød, en tredje Organist i Slagelse, en fjerde en meget anset Landsbyspillemand i Skivum, der var kendt og benyttet i hele Omegnen ved de store Gilder. Han var min Morbroder og underviste mig saa godt i Violinspil, at jeg fik ug ved Lærereksamen af Professor Berggren. Om Organist Krebs i Slagelse har jeg hørt fortælle, at han havde som Bælgtræder den senere beundrede Skuespiller C. N. Rosenkilde, der var fra et lidet for-muende Hjem i Slagelse. En Søndag efter Gudstjenesten blev den store Dreng staaende bag ved Orgelet med Taarer i Øjnene, og da Krebs spurgte ham, hvad der var i Vejen, fortalte Drengen, at han nylig var flyttet op i ældste Klasse i Skolen, og da det den Gang var Skik, at der i den Anledning skulde serveres Cho-kolade til de nye Kammerater, blev han opfordret til at samle Kammeraterne i sit Hjem til en Kop Choko-lade den følgende Søndag. Rosenkilde turde ikke sige Nej! Men da hans Fader hørte om den Aftale, sagde han: „Det har vi ikke Raad til, da det vil koste 3-4 Rigsdaler", - og da Drengene mødte op, fik de ingen-ting og blev sendt hjem. Derefter besluttede Drengene, at C. N. Rosenkilde skulde have en Dragt Prygl, og de havde samlet sig udenfor Kirkeporten for at udføre Afbankningen, naar han forlod Kirken. Da Organist Krebs havde hørt den Historie, sagde han til den grædende Dreng: „Det skal jeg nok klare for dig", og da han havde talt med Drengene, forlod de Skuepladsen, og Rosenkilde slap med Skrækken. Men nogle Dage efter indbød Krebs baade C. N. Rosenkilde og hans Forældre, - der følte sig meget .beærede, - til en Kop Chokolade i sit Hjem, og her mødte samtidig alle Klassekammeraterne, der altsaa fik det Chokoladegilde, som Rosenkildes Forældre ikke havde Raad til at holde, og det var paa den Maade, at den godsindede Organist klarede Sagen for sin Bælgtræder. Lignende Træk er mig fortalt om andre Medlemmer af den. udbredte „Krebsefamilie", hvoraf den Linie, jeg til- hører, stammer fra Slangerup, hvor en „Krebs var Damaskvæver paa Thomas Kingos Tid. En anden Linie i Slægten stammer fra en Musikdirektør i Køge. Men Slægtsligheden har jeg ofte haft Lejlighed til at bemærke, naar jeg har truffet en „Krebs". At min kære Far og Mor, der begge som nævnt havde tilbragt deres Barndom i det samme Lærerhjem i Farstrup, senere traf hinanden og blev Mand og Hu-stru, gik til paa følgende Maade: I Aaret 1852 foretog min Far en Ferierejse „til Fods" for at besøge nogle Venner, og han kom en Aften til den "Kongelig priviligerede Kro" i Skivum, der den Gang laa ved Lande-vejen fra Nibe til Løgstør, ligesom Landevejen fra Nibe til Aalborg-Viborgvejen ogsaa passerede Kroen. Der var netop den Aften stort Barselgilde hos Kromanden, Ludvig Krebs, der var Søn af Degnen Krebs i Skivum. Han havde faaet Kroen ved Giftermaal med den tidligere, velhavende Kromands eneste Datter, Ane Marie. Ludvig Krebs var ligesom sine Brødre en høj, kraftig og tiltalende Person; han anviste min Far et Gæste-værelse og spurgte om Navn og Hjemsted, og da han fik at vide, at det var Skolelærer Attrup fra Farstrup, hvor hans egen Far havde været Lærer for en Snes Aar siden, indbød han ham til at være Gæst ved Barselgil-det og præsenterede ham for Familie og Venner og særlig for sin Far og Mor, som fik en frisk Hilsen fra deres tidligere Hjem. Min Mor deltog som ung Pige i Barselgildet hos sin Bror, og var paa den Tid Husjom-fru hos Præsten Brorson i Nabosognet. Min Far, der var præsentabel og fornøjelig, deltog med Liv og Lyst i Barselgildet, der varede i 2 Dage, og da han var en god Danser og spillede Violin i Danesalen, saa de 2 andre Violinspillere var imponerede, saa kan jeg godt forstaa, at min Mor følte sig tiltalt af den nye Gæst, og da han følte sig ligesaa tiltalt af Husjom-fruen fra Kirketerp Præstegaard, saa hun var hans fore-trukne Inklination ved Barselsgildet, saa er det ikke til at undres over, at de blev Mand og Hustru godt et Aar efter, og deres Bryllup stod i den samme Kro d. 29. Oktober 1853. Som Dreng kom jeg ofte til Skivum Kro for at besøge Onkel og Tante og deres Børn. Min Onkel kørte jævn-lig 2½ Mil for at besøge mine Forældre og medbragte fra sin Købmandsforretning, der var installeret i selve den store Krostue, mange indholdsrige Pakker til min Mor og til os Børn, der hoppede af Glæde, naar vi saa hans Køretøj med de velfodrede, store, skimlede Heste nærme sig vort Hjem. Over Indgangsdøren til Skivum Kro sted der malet med store, hvide Bogstaver paa blaa Grund: Kongelig privilegeret Kro. Privilegiet og Kroen er for mange Aar siden flyttet til Vægger Station paa Aalborg Hvalpsundbanen. Ak! hvor forandret. Som Dreng var mine Besøg i Kroen en eventyrlig og enestaaende Oplevelse, særlig naar de gule Postvogne med „de røde Kuske", der blæste Hornsignaler, før de naaede Kroen, viste sig. Alt skulde være parat ved Postvognens Ankomst. De faa Rejsende fik Tid til at nyde en Forfriskning og til at gøre Indkøb i Købmands-forretningen i Krostuen. "Den røde Kusk" og Hestene fik ogsaa Tid til et Foder. - Jeg mindes disse Oplevel-ser den Dag i Dag, naar jeg hører den gamle Vise: "En Postillon i Frakke rød, paa Bukken sad, han var saa sød. Han blæste, han blæste o. s. v." Til daglig besøgtes Kroen af Byens Folk, der købte Kaffe og ½ Pægl Brændevin til et „Par sorte" (Kaffe med Brændevin i). Der kom ligeledes nogle rejsende Handelsmænd, Kræmmere og Haandværkssvende og nød medbragt Mad og købte „1/2 Pægl" til Maden. Om Foraaret kom der den Gang store Drifter af Stude til Kroen paa Vej til de store Markeder Syd paa - nede i Ditmarsken. Disse vekslende Studeflokke gik paa deres Ben ca. 8o Mil - for nogle Flokkes Vedkommende - til Dels gennem den jydske Hede, hvor der var „Studeveje" med dybe Spor, som kun den Mand,, der ledede Trans-porten under Navn af „Fordriveren", kendte ud og ind. De store Studeflokke overnattede og hvilede paa Kroens Grønjord og blev beværtede med Vand og et Læs Hø, hvorfor Kromanden fik i Mark (33 Øre) pr. Stud, og han havde samtidig en god Indtægt af at beværte „Fordriveren" og hans Medhjælpere samt de Handelsmænd, der ejede Flokken og altid kom kørende et Par Timer før Studenes Ankomst. De fulgte med deres Stude til Bestemmelsesstedet, hvor der ofte, naar der var Rift om Studene, kunde tjenes store Penge i klingende Sølv, som de hjembragte i det saakaldte „Vognskrin", som Kusken benyttede som Siddeplads under Kørselen. Studehandlerne var altid hver for sig forsynede med et eller andet Værge til at slaa fra sig med for at kunne forsvare sig mod mulige Overfald. Der blev holdt Vagt om Natten over Studeflokken paa Henrejsen og over "Vognskrinet" paa Hjemrejsen. Handelsmændene gemte Guldpengene i en hul Livrem (en saakaldt Kat), som de spændte om Livet uden paa Skjorten. Undertiden blev en Stud - eller flere - „fordreven", det vil sige, at den var saa ømbenet, saa den ikke kunde følge Trop, og saa kunde Kromanden købe en saadan "fordreven" Stud ret billigt, og senere sælge den med Fordel, naar en ny Drift Stude meldte sig, som den kunde følge med. Af særlig kendte Studehandlere, der kom til Kroen paa den Tid, var Per Kjeldsen fra Storgaarden Ørndrup - et Par Mil Syd for Løgstør - den mest ansete og den klogeste og rigeste. Han var Opkøber af Studene paa Herregaarde og Storgaarde og var velset trods sin selvbevidste lidt grovkornede Optræden. Han havde et Par udmærkede Køreheste, var selv Kusk og overnattede paa Landevejskroerne, naar han var ude paa Studehandel. Han fik at vide, at en af hans Konkurrenter, der overnattede paa samme Kro som Per K., havde til Hensigt næste Dag at køre til Krastrup for at købe den store Studeflok der, som Per K. plejede at købe. - Det havde han faaet listet ud af Gaards-karlen paa Kroen, der satte Pris paa Per K., fordi han kom tit og gav gode Drikkepenge. - For at komme den anden i Forkøbet, kaldte han Gaardskarlen hen til sig og sagde: „Vil du sørge for, at mine Heste er spændt for Kl. 6 i Morgen tidlig; og naar du kalder paa mig lidt før 6, kan du med det samme tage hans Bukser her ved Siden af; de er vaade og hænger paa et Søm uden for hans Dør. Hæng dem ned i Haven og børst dem ½ Times Tid, naar jeg er kørt. - Her har du en Daler ekstra for din Ulejlighed!" Jens var ikke helt klar over Situationen, men han tog Daleren med et lunt Smil og sagde ja! Næste Morgen Kl. 6 rullede Per Kjeldsens Køretøj ud af Kroladen. Konkurrenten hørte det og fo'r op af Sengen for at faa spændt for i en Fart. Han kaldte paa Jens, men han svarede ikke, og da han vilde tage sine Bukser paa, var de forsvundne. Han var lynende vred; men lidt efter meldte Jens sig med Bukserne paa Armen og med den uskyldigste Mine. „Hvor har du været med mine Bukser, hvad rager mine Bukser dig, hvor F….. kan det falde dig ind?" "De var saa vaade og beskidte og trængte til at børstes, og derfor tog jeg dem ud og gjorde dem rene!" "Du kan for Fremtiden holde din Næse fra mit Tøj; nu kommer jeg for sent til Krastrup og bagefter Per Kjeldsen!" Det viste sig at være rigtig, den kloge, durkdrevne Per K. havde købt alle Studene paa Krastrup, da den anden kom hæsblæsende. I Per K.´s Tid blev der ansat en ny, lidet formuende men meget fornem Herredsfoged i Løgstør med et fint Navn. Herredsfogeden mødte med Køretøj, men manglede baade Hø og Havrehalm til sine Heste. Han spurgte derfor sin Fuldmægtig, Andersen, der var en velhavende og meget anset Mand paa Egnen, om han kunde anvise ham et Sted, hvor han kunde købe Foder til sine Heste. Fuldmægtig A. svarede: „Jeg skal skrive til min gode Ven, Per Kjeldsen paa Ørndrup, han har altid rigeligt med Fourage og er en tjenstvillig Mand." Et Par Dage efter kom der 2 store Herregaardslæs med Hø og Halm, der blev anbragt paa Loftet over Stalden. Herredsfogeden spurgte Forkarlen fra Ørndrup om Prisen paa de to Læs, men Karlen svarede: ,,Husbond vil forære Herredsfogeden det hele!" Og det var Herredsfogeden meget tilfreds med, gav gode Drikkepenge og bad hilse og sige Tak. En fjorten Dages Tid efter var Per K. i Løgstør og gik ind paa Herredskontoret for at hilse paa den nye Embedsmand. Per K. beholdt Hatten paa - den tog han nødig af - og røg paa en stor, sølvbeslaaet Merskumspibe, da han kom ind og sagde Goddag og blev staaende. Herredsfogeden fo´r hen imod ham som en Løve og udbrød: „Vil han ta´ sin Hat af! Vil han ta´ Piben af Munden!" Per K. lod som ingenting, beholdt Hatten paa og Piben i Munden, sagde ikke et Ord men smilede dril-lende. Herredsfogeden blev endnu mere opfarende og raabte: „Herud med ham!" I det samme kom Fuldmægtig A. til, da han fra sit Privatkontor havde hørt Herredsfogedens stærke Røst, og da han saa, at det var hans gode Ven Per K. med hvem han var Omgangsven, hviskede han til Herreds-fogeden: „Det er Per Kjeldsen fra Ørndrup!" Da Herredsfogeden fik den Oplysning, fik Tonen en anden Lyd: „Jeg hører, det er Herr K. fra Ørndrup, det vidste jeg ikke, og jeg beder Dem meget at undskylde og siger mange Tak for den gode Fourage, De forærede mig." Per K. saa med nogen Foragt paa den store Embeds-mand og sagde: „Jeg vilde blot se, hvad for en Mand vi havde faaet til Byen, og det har jeg allerede set. Nu vil jeg sige ham Farvel!" Dermed vendte Per K. Ryggen til Herredsfogeden og forlod „Kontoret" med Hatten paa og rygende paa Piben, og han præsenterede sig ikke senere. Der var Krummer og Selvfølelse i disse gamle, uslebne Diamanter. En anden kendt Storhandler hed Lars Buus, der havde en Storgaard paa Randers-Egnen; han interesserede sig særlig for Hestehandel og opkøbte kun 1ste Klasses Heste til Køre- og Ridebrug, og kunde møde op med det største og værdifuldeste Antal Heste paa de store Hestemarkeder i Randers og Hjallerup ved Dronninglund. Paa et stort Dyrskue i Randers præsenterede han en flot, kostbar, rød, jydsk Hingst, som han havde betalt med en høj Pris, fordi han var sikker paa, at den vilde faa 1ste Præmie paa Dyrskuet. Men da de høje Dommere havde voteret, fik Hing-sten kun 2den Præmie. Lars Buus´ „Hesteforstand" havde lidt et Nederlag, og han følte det som en personlig tilrettelagt Krænkelse, dikteret af Misundelse eller Dumhed. Dommerne havde anbragt sig paa en Tribune for at uddele Præmierne. Lars Buus blev kaldt op, da hans Tur kom, og fik Præmien udbetalt. Da han havde faaet Pengene, smed kan dem hen ad Bordet og sagde højt og tydeligt til Dommerne, saa alle kunde høre det: „Den Præmie vil jeg forære jer til at købe „Øjen-salve" for!" Der var ogsaa Krummer og Selvfølelse i Hestehand-lernes Foregangsmand, og det store Flertal paa Dyrskuet havde samme Mening som Lars Buus og fandt, at Dom-merne trængte til „Øjensalven". Saaledes er det mig fortalt om de to Storhandlere. Der var flere saakaldte „Prangere" paa Egnen, men sammenlignet med ovennævnte Typer, var de kun ansete som „Forprangere" og „smaa Profeter". - Jeg har skrevet om dette gamle Krointeriør, om Pran-gere og om de gamle Forhold for ca. 7o Aar siden for at mindes de svundne Tider med de gule Postvogne, de røde Kuske, Studetransporterne og Fortidens Jævn-hed, Tarvelighed og stilfærdige given Tid, der nu er afløst af Exprestog, Biler og Flyvemaskiner. Skivum Kro er flyttet, og mange Kroer har haft en lignende Skæbne eller er nedstemte; men jeg tror ikke, det holder i Længden med at tørlægge snart hist snart her i Flæng, da ædruelige Folk ikke kan finde sig i „Tappenstreg", og da det har vist sig, at Smugdrikkeri og Smugkroer ofte træder i Stedet for den lovlige Handel. Hertil kommer, at Rutebiler, Lastbiler, private Biler, Motor-cykler og over en Million almindelige Cykler nu benytter de gamle Landeveje i saa høj Grad, at mange Privatbaner og deres sørgende Aktionærer maa standse Driften, og de gamle „kongelig priviligerede" Landevejskroer, der nu er nedlagte og nedstemte, vil atter rejse Hovedet, saa at i hvert Fald rejsende Folk kan faa, hvad de ønsker lige saavel paa Landet som i Købstæderne, selv om Sognets egne Beboere er henviste til at køre til Nabokommunen for at faa en „Carlsberg Pilsner". Der er intet Nyt under Solen, og derfor tror jeg, man skal have sin Opmærksomhed henvendt noget mere paa det, der svandt og paa det, der foregaar hos vore Naboer, der er tørlagte paa Papiret, men reagerer saa kraftigt, at Smuglerspritten er ved at ødelægge store Dele af Befolkningen. FT-1834, Aalborg, Hornum, Veggerby, Bradsted Bye, Degneboligen, 93, A7233 1. Johan Frans Krebs, 41, Gift, Skolelærer.      2. Dorthe Marie Jensdatter, 38, Gift, Hans Kone.      3. Nicolai Peter Krebs, 17, Ugift, Deres Barn.      4. Erntz Samuel Ludevig Krebs, 12, Ugift, Deres Barn.      5. Johan Frans Krebs, 10, Ugift, Deres Barn.      6. Ester Salvine Lovise Krebs, 9, Ugift, Deres Barn.      7. Johan Otto Justesen Krebs, 7, Ugift, Deres Barn.      8. Christian Frederik Krebs, 3, Ugift, Deres Barn.      9. Johanne Dorthea Walborg Krebs, 2, Ugift, Deres Barn.      10. Ane Margrethe Christensdatter, 22, Ugift, Tjenestepige. FT-1840, Aalborg, Hornum, Veggerby, Bradsted Bye, Skolen, 2, A7240 1. Johan Frans Krebs, 47, Gift, Skolelærer og Kirkesanger. 2. Dorthe Marie Jensdatter, 44, Gift, Hans Kone. 3. Ludevig Krebs, 18, Ugift, Deres Barn. 4. Johan Frans Krebs, 16, Ugift, Deres Barn. 5. Louise Krebs, 15, Ugift, Deres Barn      . 6. Otto Krebs, 13, Ugift, Deres Barn. 7. Christian Krebs, 9, Ugift, Deres Barn. 8. Nicoline Krebs,       6, Ugift, Deres Barn. 9. Magdalus Krebs, 2, Ugift, Deres Barn. 10. Frederik Krebs, 1, Ugift, Deres Barn. 11. Jens Nicolai Winding, 18, Ugift, Tjenestekarl. FT-1845, Aalborg, Aars, Skivum, Skivum Bye, Skolehuset, 26, A4485 1. Johan Frans Krebs, 52, Gift,       Kirkesanger og Skolelærer, Hillerød. 2. Dorthe Marie Jensdatter, 49, Gift, hans Kone, Nibe. 3. Johan Frans Krebs, 21, Ugift, Væver, deres Barn, Farstrup Sogn,  Aalborg Amt. 4. Johan Otto Justesen Krebs, 18, Ugift, deres Barn, Farstrup Sogn,  Aalborg Amt. 5. Christian Frederik Krebs, 14, Ugift,       deres Barn, Veggerbye Sogn,  Aalborg Amt. 6. Karoline Petrea Krebs, 11, Ugift, deres Barn, Veggerbye Sogn,  Aalborg Amt. 7. Magdalus Brorson Krebs, 7, Ugift, deres Barn, Veggerbye Sogn, Aalborg Amt. 8. Mads Nielsen Holbæk, 26, Ugift, Skræder, Logerende, Aalborg. FT-1850, Aalborg, Aars, Skivum, Skivum Bye, Skolehuuset, 13, b7168 1. Johan Frantz Krebs, 57, Gift, kirkesanger og skoleholder, Hillerød. 2. Dorthe Marie Jensdatter, 54, Gift, hans kone, Nibe. 3. Christian Frederik Krebs, 19, Ugift, deres børn, Veggerby, Aalborg amt. 4. Nicoline Petrea Krebs,       16, Ugift, deres børn, Veggerby, Aalborg amt. 5. Magdalene Brorson Krebs, 12, Ugift, deres børn, Veggerby, Aalborg amt. 6. Johan Frantz Krebs, 26, Ugift, deres børn, værer fraværende indkaldt til krigstjeneste, Veggerby Aalborg amt. FT-1855, Aalborg, Aars, Skivum, Skolehuset, Et huus, 23, B7169 1. Johan Frantz Krebs, 62, Gift, kirkesanger og skoleholder, Hillerød, Frederiksborg amt. 2. Dorthe Marie Jensdatter, 59, Gift, Hans kone, Nibe Aalborg amt. 3. Nicoline Petrea Krebs,       21, Ugift, deres datter, Veggerby Aalborg amt. 4. Anders Jensen Thaabye, 62, Ugift, tjenestekarl, her i sognet Aalborg amt. Skivum KB 1860 nr. 1, opslag 121: Johan Fratz Krebs. Skolelærer og kirkesanger i Skivum. 67 1/6 aar.
  Person-ID	I13731	My Genealogy
  Sidst ændret	6 dec. 2013

  
  

  Far	Nicolai Peter KREBS,   f. 4 jul. 1750, Ramsø, Køge, Roskilde Amt, Denmark d. 17 okt. 1805, Nibe S, Hornum H, Aalborg A, DK (Alder 55 år)
  Mor	Ester Salome Lovise GABEL,   f. 27 sep. 1755, Skt. Annæ, Vestre kvarter, København. d. 12 mar. 1830, Farstrup S, Slet H, Aalborg A, DK (Alder 74 år)
  Ægteskab	København, Frelser, Sokkelund Herred. Ikke fundet i KB.
  Familie-ID	F4654	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Dorthe Marie Jensdatter LAM,   f. 3 jul. 1794, Nibe S, Hornum H, Aalborg A, DK d. 18 jun. 1870, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 75 år)
  Ægteskab	9 maj 1817	Nibe Kirke, Hornum H, Aalborg A. DK
  Børn	+ 1. Nicolai Peter KREBS,   f. 11 jan. 1818, Nibe S, Hornum H, Aalborg A, DK d. Ja, dato ukendt + 2. Ernst Samuel Ludvig KREBS,   f. 4 apr. 1822, Farstrup S, Slet H, Aalborg A, DK d. 12 dec. 1858, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 36 år)   3. Johan Frants KREBS,   f. 9 jul. 1824, Farstrup S, Slet H, Aalborg A, DK d. 10 jul. 1852, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 28 år) + 4. Ester Salome Lovise KREBS,   f. 1 jan. 1826, Farstrup S, Slet H, Aalborg A, DK d. 23 jun. 1910, Gudum Sogn, Aalborg Amt, Denmark (Alder 84 år)   5. Johan Otto Justesen KREBS,   f. ca. 1827, Farstrup S, Slet H, Aalborg A, DK d. 14 sep. 1846, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 19 år) + 6. Christian Frederik KREBS,   f. 1831, Veggerby S, Hornum H, Aalborg A, DK d. 19 feb. 1888, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 57 år)   7. Johanne Dorthea Valborg KREBS,   f. ca. 1832, Veggerby S, Hornum H, Aalborg A, DK d. Ja, dato ukendt + 8. Nicoline Petrea KREBS,   f. 14 aug. 1834, Veggerby S, Hornum H, Aalborg A, DK d. 22 feb. 1892, Hvorup S, Kær H, Aalborg A. DK (Alder 57 år) + 9. Magdalus Brorson KREBS,   f. 24 feb. 1838, Veggerby S, Hornum H, Aalborg A, DK d. 14 aug. 1872, Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK (Alder 34 år)   10. Frederik KREBS,   f. ca. 1839, Veggerby S, Hornum H, Aalborg A, DK d. Ja, dato ukendt
  Familie-ID	F4645	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	11 jun. 2024

  
  

• Begivenhedskort

  Hent kortet

  Fødsel - 10 mar. 1793 - Hillerød, Frederiksborg Amt, Denmark Dåb - 21 mar. 1793 - Hillerød Kirke, Frederiksborg Amt, Denmark Ægteskab - 9 maj 1817 - Nibe Kirke, Hornum H, Aalborg A. DK Død - 28 maj 1860 - Skivum S, Aars H, Aalborg A, DK Begravelse - 6 jun. 1860 - Skivum Kirkegaard, Aars H, Aalborg A, DK  = Link til Google Earth

  
  

• Billeder

  Johan Frants Krebs, P13731. Johan Frants Krebs, P13731.