 før 1490 - eft. 1572 (83 år)
-
| Navn |
Anders Andersen KJÆRULF |
| Fødsel |
før 1490 |
| Køn |
Mand |
| Død |
eft. 1572 |
| Notater |
- Anders Andersen Kjærulf >næffnes 1520 och siden wdi Schipper Clements Oprør 1533, huorved hans Gods forbrut wden huis hand kiøbte Igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen<, siger Peder Dyrskjøt.
Han boede i Fogedgaarden i Ø. Halne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred6, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt.
Ligeledes nævnes han som Herredsfoged 1545, 1552, 1560, 1562 og 1572. 1560 30/11 mageskiftede han med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø. Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø. Hassing By og Sogn. For Forskellen i Landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 19½ Skilling dansk til Kronen.
Hans Vokssegl under Mageskiftebrevet bærer i Omskrift ANDERS KIERV . . samt Bomærket
Et andet Segl fra 9. Juni 1545 viser en ulæselig Omskrift og Bomærket, altsaa er der er ikke Tale om, at han fører nogen gaaende Ulv i sit Vaaben. Hans Navn findes desuden paa et af ham som Herredsfoged udstedt Synsvidne om Skel mellem Horsens og Hassing Marker 1546, hvilket Dokument ikke har Segl. De sidste Gange, jeg har truffet ham som Foged, er 1572, da hans Bomærke vist er det samme, som det han brugte 1560, samt 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mellem Horsens og Ørum Sogne.
1562 staar han i Jordebogen over Aalborghus Læn for 1 Gaard i Ø. Halne, hvilken han havde kvit og frit, saa længe han var Herredsfoged, medens Afgiften af den ellers var 10 Skilling Leding, 1 Tønde Smør og 12 Hestes Gæsteri, endvidere staar han for Gaarden Holtet i Ajstrup Sogn og 1 Gaard til i samme Sogn, hvilke Steder han vistnok ejede, og endelig staar han under Langtved som Bruger af Holte Eng (Ajstrup Sogn), af hvilken han aarlig svarede 8 Pund (16 Tønder) Byg.
I præsteindberetning af 1568 nævnes han blandt Vadum Sogns fire frie Bønder, og det berettes, at han og Peder Kjærulf (Broderen) begge boede paa en Gaards Eje i Ø. Halne, men desuden anføres Anders som Ejer af 1 Bol og 5 Huse frit Bondegods der i Sognet og 1 Gaard og 2 Huse i Ajstrup Sogn, hvilke sidste 3 Steders Beboere nævnes som hans >Tjenere <, d. v. s. Fæstere. 1570 3/3 fik han af Kongen Livsbrev paa 1 Bol i Vadum Sogn tilhørende Kronen samt paa en Eng i Holte Kjær mod en aarlig Afgift af 2 Tdr. Byg, 2 Pund Smør, 1 Lam og 3 Hestes Gæsteri af Bolet og 8 Pund (16 Tønder) Byg af Engen, hvilken Afgift skulde ydes paa Aalborg Slot. Han skulde derhos være Kongen huld og tro og Lænsmanden hørig og lydig1.
Et Par Aar i Forvejen (1567 12/12) fik han af Lænsmanden paa Aalborghus Otte Brahe udvirket, at hans Søn Bertel fik Livsbrev paa Ø. Aslund i Ø. Hassing Sogn.
Det er ikke lykkedes mig at finde, hvornaar Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter >aff Westerbech i Himersysel<, med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa de foromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være forstaaelig.
En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af Spørgsmaalet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kjærulfs 2den Hustru var, siger Dyrskjøt ikke.
Kilde: K J Æ R U L F S K E S T U D I E R
BIDRAG TIL EN VENDSYSSELSK BONDEÆTS
GENEALOGI OG HISTORIE
AF: C. KLITGAARD
Nedenstående fra: Slægten Lyngsø fra Troelstrup, Blære. 1987.
Ifølge genealogen Peder Dyrskjøts optegnelser var Anders Andersen Kjærulf gift to gange, første gang med en Maren Bertelsdatter fra "Vesterbæk i Himmersyssel". I sine "Kjærulfske studier" kommenterer C. Klitgård Dyrskjøts oplysninger med, at han ikke har kunnet fastslå en lokalitet af dette navn i nævnte Syssel, og at han mener, at Maren Bertelsdatter må have været en datter af lavadelsmanden Bertel Andersen Hørby på Vesterris i Testrup sogn eller af Bertel Skriver, der i 1546 benævnes tingholder i Vorde Birk, og som kan have boet på en større gård ved navn Vesterbæk. Specielt i denne forbindelse er det, at Anders Andersen Kjærulfs broder Peder var gift med Maren Bertelsdatters søster Karen Bertelsdatter. Det har ikke været muligt at trænge nærmere ind på problemets løsning, men en mulighed kan dog være, at de to søstre er fra Roa-ger sogn i det nordligste Sønderjylland ved Ribe og Kongeåen, hvor der i den seneste middelalder lå en lille adelsgård kaldet Vesterbæk, hvor der nævnes en Bertel Pedersen Ulf, som godt kunne være far til de to piger.
I sine optegnelser fortæller Dyrskjøt, at Anders Andersen Kjærulf nævnes første gang 1520 og derpå atter i 1533, da han i forbindelse med skipper Clements oprør holdt på den forkerte hest og dermed fik sit gods forbrudt. En del synes han dog at have kunnet tilbagekøbe, og i 1540, da han nævnes som herredsfoged i Kjær Herred, beboede han Fogedgård i Ø. Halne, Vadum sogn. Han nævnes herefter som herredsfoged i Kjær Herred i 1545-1552, 1560, 1562 og 1572.
Den 30. november 1560 ses Anders Andersen Kjærulf at have mageskiftet med Kronen, således at han overtog to boelssteder i Vadum sogn imod en gård i Ø. Hassing By. I Aalborghus Lens jordebog fra 1562 står han opført som ejer af en gård i Ø. Halne (Fogedgård) uden afgifter, saalænge han var herredsfoged. Desuden nævnes han i samme jordebog som ejer af gården Holtet og en gård mere i Ajstrup sogn samt af en eng under Langtved i samme sogn. Præsteindberetningen fra 1568 opfører ham blandt Vadum sogns fire frie bønder, og det oplyses her, at han beboede gården i Ø. Halne sammen med broderen Peder, og at han foruden denne gård ejede et boelssted og fem husmandssteder i samme sogn samt en gård og to husmandssteder i Ajstrup sogn, som var bortfæstet. Den 3. marts 1570 ses han af kongen at have fået livsbrev på et boelssted i Vadum sogn samt på en eng i Holte Kær imod årlige afgifter på 2 pund smør, et lam og tre hestes gæsteri af bolet samt 8 pund byg af engen. Et par år forinden ses han i øvrigt hos lensmanden Otto Brahe til Aalborghus at have udvirket, at sønnen Bertel fik livsbrev på Ø. Aslund i Ø. Hassing sogn.
|
| Person-ID |
I12538 |
My Genealogy |
| Sidst ændret |
16 mar. 2014 |
|
d. før 1569, Øster Aslund, Øster Hassing sogn, Aalborg A. DK