Slægtshistorie fra Himmerland og Han Herred
Del Udskriv Tilføj bogmærke
Du er i øjeblikket anonym Login
 
Anders NIELSEN

Anders NIELSEN

Mand ca. 1490 - 1560  (~ 70 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Anders NIELSEN 
    Fødsel ca. 1490  Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Beskæftigelse Rinds Herred, Viborg Amt, DNK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Gaardmand og Herredsfoged 
    Død 1560  Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Fra 1520erne boede Anders Nielsen i St. Torup i Ulbjerg sogn; fra senest 1539/40 til 52 var han herredsfoged i Rinds herred.
      Anders Nielsen blev født senest omkring 1500 eller snarere lidt før - vel omkring 1485/90 - og døde mellem 1558 og 73, se nedenfor, så dødsfaldet fandt vel sted i 1560erne. Han var af ukendt herkomst.
      Anders Nielsen blev gift senest 1530 med Kirsten Pedersdatter, født omkring 1500 i Rind i Lynderup sogn, død efter 15551. Hun var datter af Peder Eriksen og hustru2.

      Børn
      Af Anders Nielsens børn kendes følgende 4:

      1. Jep Andersen, født senest omkr. 1530, død efter 1580. - Han nævnes 1555 og 80 som boende i St. Torup, hvor han 15793 nævnes i den ene af de 3 store gårde; gårdenes herlighed blev da solgt af kronen til Henrik Gyldenstjerne.
      2. Erik Andersen, født senest omkring 1530, død efter 1555; han boede 1555 i Knudstrup i Vesterbølle sogn.
      3. Peder Andersen, født senest omkring 1530, død efter 1580. Han nævnes 1555 og 80 som boende i henholdsvis Vestergaard og St. Torup, hvor nævnte Vestergaard vel også lå. - 1579 boede han i den ene af St. Torups 3 store gårde.
      4. Kirsten Andersdatter, født senest omkr. 1530, ane 1093.

      Anders Nielsen i St. Torup
      Herredsfoged Testrup4 oplyser, at Ulbjerg var et stolt sogn, hvor der havde boet velhavende folk, som plejede at holde sig bedre i klædedragt end i de omkring liggende sogne, ligesom der i sognet havde boet 3 herredsfogeder, Anders Aalestrup (Testrup morbror), Mathias Tausen og Christian Solberg i rad efter hinanden (nemlig i St. Torup fra omkring 1688 og fremefter). -
      Men nu (i 1730'erne) var samme sogn som flere andre forarmet, især den by, St. Torup, som tilforn havde været en af de bedste byer i herredet; men byen var i 1730'erne så godt som øde, og en del deraf var hjemfaldet til kongen for skatterestancer.

      I Ulbjerg sogn ligger den bedste jord i det nordvestre hjørne i St. Torup og Gjørup nær skellet til Gedsted sogn. - Ved matrikuleringen 16885 gik der i Ulbjerg sogn gennemsnitlig 8,7 tdr. land opdyrket jord til een td. hartkorn.

      Men mens der i f.eks. Tolstrup gik 11 tdr. land gik der i St. Torup 8 og i Gjørup kun 7,8 tdr. land til hver td. hartkorn.

      I St. Torup var der fra gammel tid, således 1579, 1688 og 17246 fem gode gårde og nogle jordløse huse, hvoraf de tre gårde var lidt større end de to sidste. Da byens jorder blev boniterede i 1680'erne blev den største gård vurderet til 12 tdr. hartkorn og de to næste til hver 11 tdr., mens de to sidste blev ansat til henholdsvis 8 og 7½ tdr. hartkorn. Til de tre største gårde på 11-12 tdr. hartkorn hørte i 1688 rettigheder i Holmmark og Søkær, begge lokaliteter i Gedsted sogn. Disse rettigheder i Holmmark havde fulgt gårdene i St. Torup siden midten af 1500-tallet, da Anders Nielsen boede i en af byens 3 største gårde.

      Anders Nielsen nævnes første gang 15. marts 15297, da han sammen med Christen Nielsen i Knudstrup i Vesterbølle sogn forenedes med kronens - kongens eller statens indtægter af broerne over de store åer i Rinds herred, mod til gengæld at vedligeholde disse.

      Senest 1539/408 blev Anders Nielsen herredsfoged i Rinds herred; han nævnes 18. september 1538 som ridemand, og 16. september 1549 nævnes det, at han samme år på hr. Predbjørn Podebusk, der fra 1497 til sin død 15419 havde Rinds herred i forlening, hans vegne havde været til stede på herredstinget i anledning af en sag om jordegods og fiskerettigheder i Ørns.
      Ved årsskiftet 1539/4010 verserede en sag ved det kgl. retterting angående rigsråd Niels Clementsens gods; og i denne sag havde Anders Nielsen udgivet et brev 1539. - Og ved samme ting nævnes herredsfoged Anders Nielsen i en sag om en gård i Skedshale.

      Endnu 1542/4311 var sagen om Niels Clementsens gods ikke afsluttet, hvorfor et af herredsfoged Anders Nielsens breve fra 1542 blev fremlagt, ligesom han 1543 nævnes som ridemand i sagen.
      22. september 154012 nævnes herredsfoged Anders Nielsen som det første vitterlighedsvidne på skøde på Bonderup (senere en del af Lerkenfeld), som Aage Jepsen i Svenstrup og hustru Maren Laursdatter da overdrog til Anne Mikkelsdatter, enke efter den nævnte rigsråd og lensmand Niels Clementsen.

      Skipper Clements velkendte, men mislykkede oprør 1534 til fordel for den tidligere konge Christian II, der jo sad fanget på Sønderborg Slot, resulterede i, at de nørrejyske selvejerbønder måtte overlade kongen deres gårde for at slippe med livet i behold - mange af de Rinds herreds knaber mistede da deres jordegods.

      Men Anders Nielsen holdt åbenbart på den rigtige hest og klarede frisag; 12. november 154213 gjorde kongen 'alle vitterligt, at efterdi denne brewiser Anders Nielsen i Torup, herredsfoged i Rinds herred, nu har været her hos os og bevist med segl og brev, at han i næstforledne fejde ej var i flok eller følge eller i nogen råd eller dåd med de oprørske bønder i Nørrejylland, som var tilfaldne Skipper Clement, Thomas Riber og deres tilhængere og opsatte dem imod os og deres egen fædrene rige, men var vore elskelige råder og befalingsmænd, som vi da havde liggende i Randers, på vore vegne villig og "tilneigede" i hvad måde (de eller vi) tilsagde dem; da have vi af synderlig gunst undt, at forskrevne Anders Nielsen og hans arvinger skal nyde det bondegods, som han da havde, så frit og for sådan landgilde og tynge, som han havde det før fejden begyndte - thi forbyde vi... o.s.v....,
      Dateret København Slot søndag efter Sct. Martini episcopi 1542, altså 12. november, nemlig søndag efter Morten Bisp.

      1544 og 4614 nævnes Anders Nielsen som herredsfoged i tingsvidner fra Rinds herred. Anders Nielsen i Torup fik 24. august 154715 skøde af Peder Bygum med samtykke af sønnerne Hr. Ib Pedersen (præsten Ib Pedersen Bygum i Eveldrup, sognepræst for Simested, Hvam og Hvilsom), Byrial Pedersen og Peder Pedersen på rettigheder i halvdelen af Nørgaard i Gedsted og 1/3 af en fjerding jord over alle Gedsted marker, som Peder Bygum havde igenkøbt af kongen efter Clements fejden (1534); skødet undtog dog den eng, som Jens Lauridsen i Gedsted havde fået brev på.

      1. december 155116 afsagde flere adelsmænd en dom mellem herredsfoged Anders Nielsen og adelsmanden Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard på Djursland. Anders Nielsen blev da fradømt sine påståede rettigheder til fiskeri i en bæk på Rind Kær; Niels Markvardsen mente med rette, at dette fiskeri generede hans rettigheder til fiskeri i Laastrup Aa, - rettigheder, som han havde overtaget efter sin kones forældre.

      I denne sag fremlagde Anders Nielsen flere gamle breve, der viste, at han sammen med sin kones fødegård i Rind havde overtaget bækken efter Vogn Pedersen (svogeren), der igen havde overtaget den efter Peder Eriksen og Erik Pedersen, der var Anders Nielsens kones farfar. - Men da Anders Nielsen vedkendte at have gravet bækken større, end den oprindelig var, fradømte adelsmændene ham også fiskerettighederne, der bedømtes at være Niels Markvardsens rettigheder til skade.

      Endnu 155217 var Anders Nielsen herredsfoged, da han i januar af kongen på Niels Sael i Klotrups vegne indstævnede ham til at møde på det kongelige retterting 16. februar på Dronningborg Slot ved Randers. Samtidig indstævnedes Byrial Jensen (i Glerup), Gregers Nielsen i Fjelsø, Vogn Pedersen i Rind (Anders Nielsens kones bror) og deres samfrænder, som havde svoret tre fjerdinger jord fra en gård i Klotrup.

      Men foruden sagen om gården i Klotrup behandlede rettertinget også Niels Markvardsens sag. - Og 19. februar 1552 udstedte kancelliet besked om, at det kongelige retterting bestående af 8 medlemmer af rigsrådet under forsæde af kongen selv 16. februar havde dømt i sagen mellem Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard og Anders Nielsen i Torup angående et falskt brev, som sidstnævnte ved sidste snapslandsting havde fremlagt for de gode mænd, som havde dømt imellem dem angående noget fiskeri. Rettertinget erklærede brevet for falskt, hvorfor Anders Nielsen burde straffes som falskner.

      Pantebrevet 1555
      Anders Nielsen maa have været så velhavende, at han har kunnet betale sig fra den alvorlige dom, for han levede i al fald flere år efter. - Men bestillingen som herredsfoged måtte han opgive.
      21. november 155518 udstedte Anders Nielsen et pantebrev på 60 dir. til sin svigersøn Byrial Kristensen i Aalestrup. - Dette dokument lyder i normaliseret form således:

      Jeg Anders Nielsen i Torup kendes og gør vitterligt for alle med dette mit åbne brev mig af ret vitterligt... skyldig at være 'min kiere Suaffuer (svoger - svigersøn) Byriall Christensen ij Ollestrup' tresindstyve jochumsdaler, som han nu mig af min nød og behov venligen lånt haver, for hvilken for.ne sum daler jeg nu med min kære hustru Kirsten Pedersdatters råd, viqe og samtykke hannem udi pant og forvaring sætter disse efterskrevne begge vores gård og gods, som er en halv Nørgaard i Gedsted sogn, Anders Sørensen påbor, skylder 3 ørte korn, 2 pd. smør, 1 skovsvin, 1 skowogn, 1 staldokse at fodre og 1 mk. gæsteri, dagsgerning med andre bede; dertil 1 boel i Gedsted, Anne Mortensdatter ibor, skylder 1 pd. smør med dagsgerning.

      Hvilke forne halve gård og boel med al deres rette tilliggelse, ager, eng, skov, mark, fællig og fiskevand, intet undtagen i nogen måde ved hvad helst navn, det nævnes kan, skal for.ne min kære svoger Byrial Christensen nu straks annamme, nyde, bruge og beholde for et frit brugeligt pant uafløst i begge vores livstid; og når som helst jeg og min kære hustru er døde og afgangne, lyster da nogle af mine arvinger for.ne gård og boel at indløse fra for.ne Byrial Christensen, da skal de lovligt kende løsning på tre ting før Sct. Hans dag midsommer til Rinds herreds ting og løses til Sct. Mikkelsdag dernæst efterkommendes i Aalestrup til for.ne Byrial Christensen til for.ne 60 daler.

      Thi bepligter og tilbyder(?) mig og mine arvinger at fri, freise, hjemle og fuldkommen tilstande for.ne Byrial Christensen og hans arvinger for.ne gård og boel med al deres rette tilliggelse som forskrevet står.

      Og dersom noget af forne gods eller deres rette tilliggelse bliver for.ne Byrial Christensen eller hans arvinger aftvunget i nogen dom eller rettergang, da forpligter jeg mig eller mine arvinger at vederlægge hannem eller hans arvinger så godt gods på skyld og afgift og så vel-belejligt inden seks ugers dag dernæst efterkommendes og holde hannem og hans arvinger dette aldeles skadesløs i alle måder.

      Til ydermere vidnesbyrd og bedre forvaring trykker jeg min signet neder på dette mit åbne brev og venligst tilbedet disse efterskrevne dannemænd at besegle med mig, som er Jep Andersen i Torup, Erik Andersen i Knudstrup og Peder Andersen i Vestergaard, 'mine kierde Sønner (mine kære sønner), så og Niels Andersen, borgmester i Viborg, og Morten Hegelund, rådmand ibidem.
      Dateret Torup ipso die præsentionis Mariæ anno 1555.

      Under foranstående dokument findes spor af flere segl, men bevaret er desværre kun omkring halvdelen af det første, nemlig Anders Nielsens eget segl. - Seglet består af et skjold og derover ejerens initialer A.N.; den bevarede del af seglet synes at godtgøre, at den gamle herredsfoged førte et andreaskors (populært: et kryds) i sit våben.
      Anders Nielsen var ikke adelig, men han må også antages at have ført et våben der for skjoldets vedkommende minder meget om de våbener, som den bornholmske slægt Juel og den langelandske slægt Brun førte19.

      Den årlige landgilde (skylden) af nævnte ejendomme angives med de gamle betegnelser for mål og vægt; en ørre (ørtug) korn (vel byg) var 12 skpr. altså 1½ tdr., mens 1 pd. smør var 1 letpd. eller 7 kg.
      Nok måtte Anders Nielsen låne 60 daler af svigersønnen i Aalestrup, hvis der da ikke var tale om en del af datterens arv, men endnu havde han evner til 15. august 155820 at erhverve sig kongens brev på den halve Holmmark, som var blevet forbrudt til kronen i sidste fejde (1534), og som han selv hidtil havde haft i leje. - Undtaget var dog den jord, som Niels Clementsens arvinger havde, og et stykke eng, som hørte til en gård i Gedsted. Her skulle gives 1 td. smør årligt heraf til Hald Slot samt gøres sædvanlig tynge.

      Anders Nielsen døde som nævnt antagelig i 1560'erne - mellem 1558 og 73, da et kancellibrev af 12. marts 157321 oplyste, at Corfitz Viffert, den kgl. lensmand på Hald Slot, havde berettet, at Anders Nielsen, som havde boet i Torup, af kongens far havde købt halvdelen af Holmmark mod årligt at svare særlig skyld og landgilde deraf til kronen, og at hans sønner nu efter hans død havde tiltaget sig en fjerding jord på Gedsted mark, som faderen aldeles ikke havde befattet sig med, og som ikke var nævnt i kongens fars brev.

      For nogen tid siden var der så udgået befaling til gode mænd om at undersøge, hvorvidt jorden på Gedsted mark burde følge Anders Nielsens arvinger med den halve Holmmark eller ej. - Disse havde erklæret, at de ikke vidste andet, end at jorden burde følge Holmmark - dog på kongens behag.

      Da Anders Nielsens sønner i henhold hertil, men uden kongens samtykke, havde taget jorden i besiddelse, havde Corfitz Viffert ladet ham tiltale på herredstinget, hvor dommen var faldet ud til lensmandens fordel. - Dommen var derpå kæret til landstinget, hvorfor kancelliet herved pålagde Anders Nielsens arvinger at møde med flere gode mænd.

      Endnu 158022 var sagen ikke fuldt ud klarlagt, for Anders Nielsens sønner Jep Andersen og Peder Andersen i Torup stævnede da Niels Byrialsen i Aalestrup, herredsfoged i Rinds herred, for en dom angående Holmmark, som brødrene brugte. Holmmark - eller i al fald dele deraf - forblev som nævnt under de tre største gårde i St. Torup til efter 1688.

      Noter:
      1) Ifølge pantebrevet 21-11-1555 fra Anders Nielsen til Byrial Christensen i Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
      2) Ifølge dommen 1-12-1551, original på pergament i Lynderupgaard godsarkiv og afskrift i samme arkiv, G.2074.
      3) Rigsarkivets Jydske Registre, bd.2, 1578-79, fo1.691b.
      4) Rinds Herreds Krønike, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-1, 1866-67, s.358.
      5) Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s.265.
      6) Kilde 3, samt Landsarkivets matrikel 1688 for Hald amt, Z.9-6, fol. 91b-92, samt Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol. 1.
      7) Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-32), v. Erslev og Mollerup, 1879, s.201.
      8) Det kgl. Rettertings Domme etc. fra Christian III's tid, v. T. Dahlerup, bd. 1, 1959, s.694,738 og 827.
      9) Trap: Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s.263.
      10) Kilde 8, bd.2, 1969, s.612 og 636.
      11) Samme, s.740 og742.
      12) Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.22-23.
      13) Danske Kancelliregistranter 1535-50, v. Erslev og Mollerup, 1881-82, s.248, og Kronens Skøder 1535-1648, 1892, s.15.
      14) Lynderupgaard godsarkiv, 0.2074, og Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
      15) Lerkenfeld godsarkiv, G.2064 (Højesteretsdommen 1693), samt kilde 12, s.103.
      16) Kilde 2.
      17) Kancelliets Brevbøger 1551-55, 1885-86, s.114.
      18) Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
      19) Sven Tito Achen: Danske Adelsvaabener - En heraldisk nøgle, 1973, s.594-95.
      20) Kancelliets Brevbøger 1556-60, 1886-87, s.198, samt Kronens Skøder 1535-1648, 1892, s.55.
      21) Kancelliets Brevbøger 1571-75, 1898, s.237.
      22) Udvalg af Gamle Danske Domme afsagte på Kongens Retterting og på Landsting, v. Kolderup-Rosenvinge, bd. 3, 1563-80, 1845, s.324.

      Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991.
    Person-ID I10377  My Genealogy
    Sidst ændret 15 mar. 2015 

    Far Niels JEPSEN,   f. ca. 1470, Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1540, Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder ~ 70 år) 
    Familie-ID F4122  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Kirsten PEDERSDATTER,   f. 1500, Rinds Herred, Viborg Amt, DNK Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1550, Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 50 år) 
    Ægteskab 1528  Ulbjerg Kirke, Rinds H , Viborg Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
    +1. Jens (Jep) ANDERSEN,   f. 1520, Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette stedd. eft. 1580, Søndergaard, Store Thorup, Ulbjerg Sogn, Viborg Amt, Denmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 61 år)
    +2. Kirsten ANDERSDATTER,   f. 1525, Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette stedd. eft. 1555, Aalestrup, Østerbølle S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 31 år)
     3. Peder ANDERSEN,   f. 1528, Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1580, Vestergaard, St. Torup. Ulbjerg Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 52 år)
     4. Erik ANDERSEN,   f. 1530, Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1595, Knudstrup, Vester Bølle S, Rinds H, Viborg A, DK Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 65 år)
    Familie-ID F3459  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 okt. 2020 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - ca. 1490 - Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Link til Google Earth
    Link til Google MapsBeskæftigelse - Gaardmand og Herredsfoged - - Rinds Herred, Viborg Amt, DNK Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 1528 - Ulbjerg Kirke, Rinds H , Viborg Amt, Denmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 1560 - Store Torup, Ulbjerg S, Rinds H, Viborg A, DK Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    Antaget udseende af Anders Nielsens våben.
    Antaget udseende af Anders Nielsens våben.
    Antaget udseende af Anders Nielsens våben.
    Anders Nielsens pantebrev.
    Anders Nielsens pantebrev.
    Anders Nielsens pantebrev til svigersønnem - 1. del.