Slægtshistorie fra Himmerland og Han Herred
Du er ikke logget ind Login
 

Notater


Match 20,401 til 20,450 fra 21,460

      «Forrige «1 ... 405 406 407 408 409 410 411 412 413 ... 430» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
20401 Niels Christensen Kieldgaard var fæster i Lynderup by under Lynderupgård. Da Lynderup kirkebog først eksisterer fra 1769, kan vi kun gætte på, at han blev gift omkr. 1767 med Anne Christensdatter, der var var datter af Christen Pedersen Juul og Mette Jørgensdatter i Lynderup. Hun blev født et sted mellem 1739 og 1743.

Niels Christensen Kieldgaard har måske overtaget fæstet af gården i Lynderup omtrent samtidig med giftermålet. Han og Anne Christensdatter fik børnene:

1. Maren Nielsdatter (født ca. 1768).
2. Mette Nielsdatter (dåbspublikation 12.4.1770 i Lynderup kirke).
3. Karen Nielsdatter (dåbspublikation 11.10.1772 i Lynderup kirke).
4. Anne Kirstine Nielsdatter (dåbspublikation 16.7.1775 i Lynderup kirke).
5. Christen Nielsen (dåbspublikation oktober 1777 i Lynderup kirke).
6. Datter, dødfødt (begravet 17.12.1780).
7. Søn, dødfødt (begravet 21.4.1782).

Niels Christensen Kildgaard døde i august 1782 og blev begravet på Lynderup kirkegård den 11. august 1782. Han blev 43 år gammel.

Ud fra skiftet kan man få et indtryk af hans garderobe, som fandtes i en gammel egekiste uden lås og nøgle, og den blev beskrevet således: 1 undertrøje af stribet hjemmegjort tøj med metalknapper, 1 hvid vadmels trøje med metalknapper, 1 gl. skind brystdug, 1 gl. skindtrøje, 1 brun trøje med metalknapper, 1 blå vadmelsskjorte, 1 gl. grå vadmelskjole, 1 par bukser af sort vadmel, 1 par gl. skindbukser, 2 par blå uldne strømper, 1 par gl. støvler, 1 gl. "kaskiet eller kabuus", 1 gl. sort hat, 4 gl. blårgarnsskjorter, 2 gl. hørgarns halsklæder og en gammel broget hue.
Aktiverne i boet blev opgjort til 101 rdlr. 14 sk., men passiverne beløb sig til 154 tdlr. 4 mk. 6 sk., så underskuddet var 53 rdlr. 14 sk. Gården bestod af et stuehus på 7 fag, 6 fag stald, 6 fag fæhus, en nordre lade på 8 fag og en søndre lade på 12 fag. Reparation af husene blev vurderet til at ville koste knap 20 rdlr.
Niels Christensens enke Anne Christensdatter giftede sig den 3. januar 1783 i Lynderup kirke med Niels Knudsen, som fik fæstebrev på den gård, som Niels Christensen var fradød. Derefter blev han kaldt Niels Kjeldgaard.
Ved folketællingen i 1787 var de hjemmeværende børn kun hendes døtre Maren og Anne samt den lille Kirsten på 3 år.

Ved folketællingen i 1801 bestod husstanden foruden Niels Knudsen og Ane Christensdatter også af hendes søn Christen Nielsen på 25 år, deres fælles datter Kirsten på 16 år samt datteren Marens uægte datter Ane Thomasdatter på 10 år.

Han og Anne Christensdatter fik kun et fælles barn, nemlig datteren Kirsten Nielsdatter , der blev fremstillet i Lynderup kirke den 26.12.1784.
Niels Kieldgaard døde den 23. september 1818, 63 år gammel. Det vil sige, at han var født ca. 1755. Han blev begravet på Lynderup kirkegård den 4. oktober 1818.

Anne Christensdatter døde som gårdmandsenke i Lynderup den 11. november 1819, 80 år gammel, så hun må være født ca. 1739. Hun blev begravet den 16. november 1819 på Lynderup kirkegård.

Kilder
Lynderup-Ulbjerg kirkebog (Rinds herred) 1769-1813.
[AO opsl. 97 (barn døbt 1770), 100 (barn døbt 1772), 103 (barn døbt 1775), 104 (barn døbt 1777), 109 (barn begr. 1780), 110 (barn begr. 1782), 110 (NC død 1782), 112 (NK og ACD viet 1783), 115 (barn døbt 1784)].

Lynderup kirkebog (Rinds herred) 1813-1853. [AO opsl. 208 (NK død 1818), 209 (ACD død 1819)].

Lynderupgård fæsteprotokol 1761-1869 fol. 2b. Også på Internettet via Familysearch. [Niels Christensen Kieldgaards fæsterevers 1776].
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1971-32894-11664-96?cc=2015318&wc=M9MJ-S4S:96169949

Lynderupgård fæsteprotokol 1761-1869 fol. 100. Også på Internettet via Familysearch. [Niels Kieldgaards fæsterevers 1784].
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32894-11689-33?cc=2015318&wc=M9MJ-S4S:96169949

Lynderupgård skifteprotokol 1777-1850 fol. 52. Også på Internettet via Familysearch. [Skifte efter Niels Christensen Kielgaard, død 1782].
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-32727-33131-67?cc=2015318&wc=M9MJ-S4W:700789645

Folketællingen for Lynderup sogn 1787, 1801.

Litteratur:
Slægten Iversen fra Knudstrup (Vesterbølle sogn). Om Iver Chr. Mogensen, født 1826, og hustru, deres forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 1992. 400 s. [Ane 28, Niels Christensen Kieldgaard og ane 29, Anne Christensdatter].

Kilde: http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Niels_Christensen_Kieldgaard_%26_Anne_Christensdatter 
KIELDGAARD, Niels Christensen (I24600)
 
20402 Niels Christensen var fra 1765-69 forpagter under Lynderupgaard af den ene halvdel af Aastrupgaard i Roum sogn, hvis anden halvdel var bortforpagtet til hans fætter Niels Mortensen, som havde overtaget den efter sin far i 1756.
De to fætre sad som forpagtere af Aastrupgaard indtil foråret 1777, da kontrakten udløb og af en eller anden årsag ikke blev fornyet. Niels Christensen Aastrup købte i 1777 gården Tulstrup i Grynderup sogn, som han havde til 1789, hvor de syntes at have forladt sognet.

Niels Christensen blev født 1721 på Aastrupgaard i Roum sogn, døbt 19. august; han døde måske 1807 i Gedsted sogn, begr. 29. november, 85 år gl. Han var søn af Christen Nielsen og hustru Apolonie Pedersdatter.

Niels Christensen blev gift første gang 10. oktober 1767 i Asmild med Ane Kirstine Johansdatter, født 1733 i St. Arden by og sogn, døbt 21. juni, død 1776 i Aastrupgaard i Roum sogn, begr. 18. december, 44 år gl. Hun var datter af Johan Anboe og hustru.
Niels Christensen blev gift anden gang 5. juli 1777 i Døstrup med Inger Cathrine Miltersdatter.

FT-1787, Aalborg, Gislum, Grynderup, Tulstrup, 9, A4629
1. Niels Aastrup, 66, Gift, hosbonde, bonde og gårdbeboer.      
2. Ingeborg Miltesdatter, 43, Gift, madmoder.            
3. Christen Nielsen, 19, Ugift, barn af første ægteskab.            
4. Johannes Nielsen, 17, Ugift, barn af første ægteskab.            
5. Peder Nielsen, 12, Ugift barn af første ægteskab.            
6. Apelone Nielsdatter, 10, Ugift, barn af første ægteskab.            
7. Jens Nielsen, 9, Ugift, søn af andet ægteskab.            
8. Anne Christiansdatter, 22, Ugift, hosbonde.

Børn
Niels Christensen fik 6 børn, 5 i første og 1 i andet ægteskab:

1. Christen Nielsen, født 1768, ane 44.
2. Johannes Nielsen (Snabe), 1770-1837, fra 1800 avlsmand i Viborg Domsogn131. Gift 1. gang 1798 i Viborg Gråbrødre Kirke med Mads Snabes enke Dorthea Sophie Amalie Pedersdatter, død 1818 i Viborg Domsogn, 50 år gl. Gift 2. gang 1819 i Viborg Domkirke med Kirsten Pedersdatter, død 1832 i Viborg Domsogn, 45 år gl.
3. Frederik Nielsen, 1773-1781.
4. Peder Nielsen, 1774-1806, død ugift i Viborg.
5. Apollone Nielsdatter, født 1775. Gift 1804 med tømrer og snedker, senere skoleholder i Roum Poul Pedersen.
6. Jens Nielsen, født ca. 1778.


Niels Christensen
Han var som anført forpagter af halvdelen af Aastrupgaard i Roum sogn. Den 7. januar 1777 132 blev der afholdt skifte efter Ane Kirstine Johansdatter (Anboe). Hendes arvinger var foruden enkemanden flg. børn: Christen, 8 år, Johannes, 6 år, Frederik, 4 år, Peder, 3 år, og Abelone, 1 år.
I den forreste stue fandtes bl.a. et fyrrebord, to gamle stole, et bænkefjæl, en jernkakkelovn, sat til 4 sdlr., et stort messingfad, et gammelt hængeskab og et stueur, sat til 3 rdlr., samt et gammelt fyrretræssengested med egestolper og omhæng, et alkovesengested og et indlukket sengested. Alle tre sengesteder var rigeligt forsynet med  olmerdugsoverdyner, vadmelsunderdyner, bolsterpuder og blårgarnslagner, og herudover nævnes i samme stue et tinkrus med låg, et ølglas, et tobaksbræt, to tinlysestager, en messingmorter med støder, et messingstrygejern, et gammelt jagtgevær og seksten gamle bøger.

I den anden stue nævnes bl.a. et lille slagbord, et fyrretræssenge sted med tilhørende sengetøj, et lille bord, et par gamle stole, to gamle små malede hængeskabe, en spinderok, et fyrrebækken, et lille egetræsskrin, et syskrin med nogle klude i, et vognskrin, et grønmalet fyrretræshængeskab, som bl.a. indeholdt to gamle sølvskeer, et lille sølvbæger og en tinpotte, samt et gammelt brunmalet skab, hvori der var fem bouteiller, fire hollandske tallerkener, tre par tekopper, to glas og to saltkar, en lille amagerhylde, hvorpå der stod fem glas, samt endvidere en kobberkedel, en te kedel af blik og på væggen fem papirskilderier.

Herudover nævnes et stort og et lille spejl, en klædebørste og til sidst en stor dragkiste med fire skuffer i og indeholdende afdødes garderobe. Her nævnes først og fremmest en kattunskåbe med sølvhager, vurderet til 1 rdlr. 2 mk. to stribede hjemmegjorte skørter, en grøn ulden damask klokke til 1 rdlr. , et grønt "tosellet" skørt med trøje til, 1 rdlr., en sort silkekåbe, et sort stofskørt, en brun kattunstrøje, et korset med "forsmæk", et blåt og et hvidt forklæde, et sort fløjlshue, to røde uldne damaskhuer, et sort fløjlskyse, fire hørlærredsklæder, fire snipper, tre par halværmer, otte kapper, et par handsker, syv lin, yderligere fire halsklæder, et blåt forklæde og et hvidt kramlærredsforklæde, fire blårlærredssærke, to hørgarnssærke, et kattunsforklæde, en ryesklokke til 1 rdlr. 2 mk. og blåt og hvidt linnedskørt, en hvid lærredstrøje, en sort kattunstrøje, en gammel blå silketrøje, en sort kjole, et grønt og hvidt hjemmegjort skørt, to par sorte strømper, et par uldne blå strømper, to røde strikkede trøjer og et par sko med metalspænder.

Af effekter i køkken og bryggers samt i et par små kamre nævnes bl.a. to øl tønder, et lille trug, et øl anker, en otting, tre sildefjerdinger, en lille øl fjerding, en tragt, fire bouteiller, en glasflaske, en kobbertragt, atten pund gammelt tin, en jernbismer, to kobberkedler i grue på henholdsvis 1 fjerding og 3 fjerdingers rum, et gammelt madskab, som indeholdt tre tinfade og nogle sorte gryder, et fyrretræsslagbord, et dejne kar, et blåmalet fyrretræsskab, som indeholdt enkemandens og børnenes tøj, et bærekar, et svalekar, en balje, tre stripper, en rist, en gammel stob, to messingkedler, et fyrretræs saltkar, to kerner, en gammel gangvogn, to forke, en trillebør, en bærebør, to hugjern, to gamle tønder, en lille halvtønde, fire river, fire navere, en huggeblok, to save, to økser, en båndkniv, en "akselstok", og en "kæpstok" samt to knipper gjorder.

Af redskaber på gårdspladsen nævnes en beslagen vogn med tilbehør, sat til 10 rdlr., en trævogn med mogfjæl, lejrer og skrav, læssetræer, for- og bagreb samt drættetøj, sat til 5 rdlr., endnu en trævogn med samme udstyr til 5 rdlr., en harve med jerntænder og tilbehør, en bagplov, to harver, en gammel slæde, en hakkelses kiste med kniv, en gammel stand tønde, tre jerngrebe, tre høleer med drag, to spader, to lyngleer og to plejle.
På stuehusets loft nævnes tre stole, en amagerhylde, to tønder, en ostehæk, en strippe, et gammelt skrin, seks kurve, en sold, 10 skpr. rug, en madkurv og 4 skpr. malt, medens der i laden fandtes 14 traver byg til 14 rdlr. og 28 traver rug til 31 rdlr., idet en trave for byggens vedkommende var lig en tønde, medens en trave rug var lig 6 skpr.

Endelig kan nævnes gårdens besætning, som bestod af to brune hopper til i alt 16 rdlr., to heste på henholdsvis 6 og 9 årtil i alt 24 rdlr., to ungstude til 10 rdlr.4 mk. fem køer til 18 rdlr., fire kvier til 6 rdlr. 4 mk. to årings ungnød til 2rdlr., tre åringspolte til 1 rdlr., to spædkalve og toogfyre får, alene sat til 19 rdlr. Aktiverne var ialt 258 rdlr.

5. marts var der atter møde angående skiftet, der mødte børnenes formynder, deres morbroder Frederik Anboe, snedker i Aalestrup i han fik den første registrerings- og vurderingsforretning oplæst, da han ikke var tilstede på grund af hårdt vejr og andre omstændigheder. Af gældsposter blev meddelt, at Niels Christensen Aastrup skyldte forpagtningsafgift for årene 1776-78 med 20 rdlr., som han skulle betale i løbet af få måneder.

Endvidere havde en tjenestekarl for ½ års arbejde 1 rdlr. 3 mk. til gode i løn, en tjenestedreng havde for ½ år 1 rdlr. 3 mk. til gode og en tjenestepige for tilsvarende periode en løn på 2 rd1.r. 2 mk. Herudover skyldtes der familieskat for et helt år med 1 rdlr. 4 mk.

De på gården værende tre tjenestefolk var det hensigten at beholde indtil majdag, og da de foruden den nævnte løn endvidere skulle have kosten blev det opgjort, at hver af dem pr. måned til kost skulle have 2 skpr. rug og 2 skpr. byg samt for 3 mk. sul. Endelig nævnes afdødes begravelse, som havde kostet 10 rdlr., hvilket beløb Niels fordrede sat til side til sin begravelse, når den tid kom.

Niels Christensen Aastrup gav drengene hver 30 rdlr. i arv, og datteren 15 rdlr., ialt 135 rdlr. Til gengæld forventede Niels Christensen Aastrup at få boet overdraget uden auktion og at få lov til at nyde renterne af de 135 rdlr. til hjælp til børnenes opvækst, indtil de enten blev myndige eller selv kunne tjene det daglige brød. Børnenes morbror Frederik Anboe fra Aalestrup erklærede sig helt tilfreds med svogerens forslag, hvorefter Niels Christensen Aastrup over for skifteretten oplyste, at han enten kunne udbetale skifteretten pengene til næst følgende snapsting eller også stille en rimelig kaution for beløbet over for skifteforvalteren. Hertil meddelte skifteforvalteren imidlertid, at "i hvor billig og børnene fordelagtig det af enkemanden dem gjorte tilbud er, så kunde det samme dog ej i dag antages helst (idet) ingen kaution for de givne forpligtelser er produceret og man ej kan vide, hvor meget den debit enkemanden angiver for nogle få skillinge beløber, hvortil endnu kommer, at han med sin familie agter at flytte fra denne egn ind udi et andet amt", hvorefter skifteretten fandt, at man måtte udsætte skiftet indtil den 8. april og så til den tid håbe på en rimelig kaution fra Niels Christensen Aastrup.

På mødet 8. april fremtrådte Niels Christensen Aastrup og gentog sit til bud angående børnenes arvelodder, ligesom han forviste et fra sognepræsten, velærværdige og højlærde hr. Astrup i Viborg, ham bevis for, at sognepræsten ville indestå for børnenes arv, så længe Niels Christensen Aastrup levede, hvilket altså vil sige, at sognepræsten havde tilbudt at kautionere. Skifteretten erklærede sig tilfreds, såfremt Niels Christensen Aastrup ville udstede en obligation på 135 rdlr. og lade denne forsyne med sognepræstens kaution. Ved skøde af 1. maj 1777, tinglæst 30. oktober133, købte Niels Christensen Aastrup enstegården Tulstrup i Grynderup sogn af hartkorn 3 tdr. 5 skpr. 2 fjk. 2 alb. hartkorn for 600 rdlr. af Jens Lauritsen Kierkegaard.- Han solgte gården 1789 til sognepræsten for Kgs. Tisted og Binderup menigheder, hr. Laurits Halkiær.

Noter:
131) Viborg Bys borgerbog 1713-1860, ved Otto von Spreckelsen, 1955, s.205.
132) Skifteprotokol Hald amt 1765-82, B.3.b-68, fol.696.
133) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol A, 1740-1803, B.48.C-SP.7, fol.160.

Kilde:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1985.
Thomas Elkjær. 
CHRISTENSEN, Niels (I19638)
 
20403 Niels Christensen, boede 1778 i Gedsted. CHRISTENSEN, Niels (I20511)
 
20404 Niels Christensen, ca. 1664-1747.
Han nævnes 1695-1711 som fæste, af en gård i Aalestrup i Østerbølle sogn, hvor broderen Bertel Christensen efterfulgte ham senest 1713.

Niels Christensen overtog senest 1713 fæstet af Spanggaard i Tostrup sogn. - Spanggaard var da én gård, der 1735-40 blev delt mellem to af Niels Christensens børn.

Gift 1. gang senest 1695 med Anne Jensdatter, ca. 1666-1700, datter af Jens Ovesen (Agisen, Aagisen) i Fjelsø by og sogn.

Gift 2. gang 1701 med Anne Hansdatter, ca. 1676-1740, datter af Hans Eriksen og hustru Anne Christensdatter i Svoldrup i Vognsild sogn.
Kilde: Thomas Elkjær.

Tostrup-Roum KB 1741 fol. 61/61.jpg:
Niels Christensen af Spanggaard begraven i Tostrup kirkegaard den 3. februar i ... ... æt 77. 
CHRISTENSEN, Niels (I20425)
 
20405 Niels Christensen, der navnes med tilnavnet Kalkslaaer el. Kalkslager, var bosat i Borregaard i Bjørnsholm sogn.
Han var født 1718 og af ukendt herkomst. - Ved hans begravelse 25. juni 1786 (Dom. 2 p. trin.), angives han at være 68 år gammel.
Niels Christensen var gift med Kirsten Christensdatter, der var født 1713 og af ukendt herkomst.
Hun døde 1781 i Borregaard og blev begravet 5. august (Dom. 8 p. trin.) fra Bjørnsholm kirke, da hun kaldes Niels Kalkslaaers hustru, nafnlig Kirsten Christensdatter af Borregaard, gl. 68 år.
Den 26. oktober 1775 fik Niels Christensen (1) af Peder Lassen til Bjørnsholm fæstebrev på det hus i Borregaard, som han allerede da var beboer af. Han skulle årlig svare i afgift 2 rdlr., og han forpligtedes ti1 at holde huset og dets tilliggende i forsvarlig stand, brug og hævd og iøvrigt skulle han holde sig hans kgl. may. allernådigste lov og forordninger efterrettelig, ligesom han forpligtedes til at være herskabets udsendte hørig og lydig, alt under fæstets fortabelse.
Den 29. september 1781 mødte Peder Pedersen fra Bjørnsholm i Borregaard hos Niels Christensen (2) for at registrere og lade vurdere, hvad der i stervboen forefandtes efter hans ved døden afgangne hustru Kirsten Christensdatter til påfølgende skifte og deling imellem efterladte arvinger, enkemand Niels Christensen på den ene side og de med den sl. afdøde sammenavlede børn på den anden side:
1.      Peder Borregaard, her i byen.
2.      Daniel, tjener i Næsby.
3.      Christen, tjener i V. Falde.
4.      Jørgen, tjener her i byen.
Til vurderingsmænd var antaget Christian Christensen og Christen Jensen, begge her af byen.
I det fattige bo fandtes følgende effekter: Opgørelse udeladt her.

Under udgiftsposterne oplystes det, at ejendommen bestod af 3 bindinger som var brøstfæl dige, for 15 rdlr., og enkemanden forlangte udlagt ti1 sin egen begravelse 4 rdlr. 3 mk., så udgifterne kom op på 19 rdlr. 3 mk. 0 skill., så der blev altså intet at arve.
Da der 1787 (3) afholdtes skifte efter Christen Nielsen blev arvingerne opgivet at være sønnen Peder Nielsen, der var gårdmand i Borregaard, sønnen Christen Nielsen, beboer af stervbostedet, sønnen Daniel Nielsen og sønnen Jørgen Nielsen. De to sidstnævnte var bortrømte, mens de to førstnævnte var tilstede ved skiftebehandlingen.
Af den foretagne registrerings- og vurderingsforretning fremgik det, at den afdøde kun efterlod sig en fyrrekiste med lås og nøgle, hvori var hans gangklæder, som bestod af 2 blå vadmelskjoler, en blå vadmels brøstdug, 1 stribet do., 1 par gamle skindbukser, 1 par ditto ubrugelige, 1 hvid vadmelsvest, 1 gl. vadmels hatteslag, 2 hatte, nogle gamle strømper, 1 hue og 1 par vanter. Værdien af hele boet var 4 rdlr. 2 mk. 3 skill., men da gæld og udgifter beløb sig til 7 rdlr. 1 mk. 12 skill.,, blev der intet at arve. Effekterne blev overdraget sønnen Christen Nielsen, som lovede at betale gælden.
Noter:
1.      Bjørnsholm fæsteprotokol 1738-1834, G166-1, fol.294-95.
2.      Bjørnsholm skifteprotokol 1770-1813, G166-13, fol.109a-b.
3.      do, fol. 147b-148a.

Kilde: Slægten Bernhard (Siemsen): Slægtsarkivet Viborg. 1985. 
CHRISTENSEN, Niels (I29096)
 
20406 Niels Christensen, måske kaldet Svier som sønnen, boede i Glerup i Vesterbølle sogn, sikkert fra giftermålet senest 1639.
Niels Christensen blev født senest 1615 og døde 1662-81 i Glerup i Vesterbølle sogn (modtog nedennævnte skøde 1662, men døde før kirkebogens begyndelse).

Niels Christensen blev gift senest 1639, men kones navn er ikke fundet. Opkaldelse i slægten viser, at hun må have heddet Bendid, født 1600-20, død efter 1650, og hun må have været søster til Peder Pedersen i Gedsted, død 16991; Peder Pedersen blev gift (måske anden gang) senest 1683 med Johanne Jensdatter Klitgaard fra Nibe og fik kun et levedygtig barn, datteren Anne Pedersdatter Giedsted, ca. 1683-1737, gift med Rasmus Mikkelsen Dybvad, død 1734 som købmand i Nibe2. Sidst nævnte par var barnløs, og en formue på ca. 5.600 rdlr. blev fordelt mellem arvingerne, bl.a. efterkommere af Niels Christensen (Svier) og hustru (Bendid Pedersdatter) ved skifte, begyndt 11. februar og sluttet 2. oktober 17373.

Børn
Parret fik efter skifte 1737 følgende 4 levedygtige børn:

1. Christen Nielsen Svier, ca. 1639-1715, gårdmand i Glerup. Gift 1657-85 med Mette Ibsdatter eller Jepsdatter, ca. 1658-1739, datter af Jep (Ib) Nielsen i Skinderup i Ulbjerg sogn og hustru Karen Villumsdatter (død 1711 i Glerup).- Af Christen Sviers 6 børn, født 1685-98, levede kun datteren Bendid Christensdatter, 1695-1765, gift 1. gang 1714 med Søren Christensen, død ca.1722-24 i ; Fjelsø, og 2. gang med Jens Jensen Beg, ca. 1686-1768; en datter af første ægteskab var Bendid Sørensdatter, ca. 1714/15-1769, gift 1737 i Vesterbølle med Anders Nielsen Steenild, ejer af Stenild Mosegaard i Glerup, stamforældre til den kendte properitærslægt Steenild4.

2. Inger, født ca. 1645, ane 1.999.

3. Anne Nielsdatter, ca. 1649-1710. Gift 1668-76 med gårdmand i Glerup Anders Jensen, ca. 1643-1721. Af Parrets 8 børn, født ca. 1676-92, var den ældste datter Maren Andersdatter, ca. 1676-1750, gift 1701 med Jens Sørensen Ban- eller Baandrup i Klotrup i Fielsø sogn, dødfør 1737; dette pars eneste levedygtige barn; sønnen Anders Jensen Bandrup, ca. 1706-1750, døde barnløs.5

4. Anne Nielsdatter, født 1650-70, død 1737-41 i Fjelsø (før kirkebogens begyndelse). Gift 1. gang 1768-81 (før kirkebogens begyndelse) med Laurids Jensen i Fjelsø, nævnt 1695 og 1704 (fadder hos Annes broder Christen og hendes søstersøn Jens Poulsen Dalsgaard, begge i Glerup), og 2. gang før 1737 med Christen Baarup/Borup i Fielsø.

Niels Christensen (Svier?)
Han må fra senest 1639 have boet i Glerup, men blev tillige ejer af en gård i Fjelsø. Jørgen Lykke til Søgaard udstedte 4. februar 1662, læst 12. februar6, skøde til Niels Christensen i Glerup på en gård (med både bondeskyld og herlighed) i Fjelsø, beboet af Niels Poulsen, Jens Ibsen, Mads Nielsen og Erik Nielsen, hvortil kom et hus, beboet af Jep Hansen. - Ved matrikuleringen 1688 fik gården nr. 10 og sit hartkorn ansat til 3 tdr. 1 skp. 1 alb. af gården, hvis fæstere da var Erik Nielsen, Jens Jensen og Jens Nielsen, nævnes som ejere af bondeskylden og herlighed "Christen Nielsen ibidem (vel fejl for Glerup), Anders Jensen i Glerup og Poul Jensen i Dalsgaard" efter landgilden udregnet til 2 tdr, 4/5 alb. hartkorn, mens Taxeire (en jøde) ejede den såkaldte Kalø yding af gården, 6 skpr. 1 1/3 alb. hartkorn.

Niels Christensens datter Inger Nielsdatter (gift med Poul Jensen i Dalsgaard) solgte sammen med sine børn halvdelen af gården 4. november 1707, læst 28. januar 17087 halvdel på 1 td. 4 skp. 2 fjk. ½ alb. var beboet af Knud Findsen(?).

Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Iversen fra Knudstrup, 1992.

Noter:

1) Hald amts skifteprotokol, 1698-1725, B.3.B-67, fol.25b.
2) C. Klitgaard: Himmerlandske slægter (bl.a. Klitgaard) Personalhistorisk tidskrift 8-4. 1925, s.147.
3) Uddrag af skiftet i Vilhelm Marstrands personalhistoriske samlinger i Erhversarkivet i Århus, men orginalen forgæves søgt.
4) Torkild Baumgarten: Stamtavle over familierne Faurschou og Steenild, afd. II.
5) Arveafkald indført 8.3.1753 og 1.8.1754 i Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol 1740-1803, B.48C-SP-1, fol.55b og 63b.
6) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol.124.
7) Samme, 1706-11, B.24-670, fol.253. 
CHRISTENSEN, Niels Svier (I602)
 
20407 Niels Christian Agerboes skudsmålsbog opbevares af familien, og af den ne  fremgår,  at han tjente forskellige steder, bl.a. på Ræfhalegård ved  fra november 1889 til april 1890.
Hos Jens Nielsens enke i Haldum  sogn fra november 1903 til november 1904, samt hos Ingeborg Jensen i Trige det følgende år.
Desuden tjente han hos Jakob Østergård i Volling  sogn, Salling fra november 1907 til april 1908.
Ellers opholdt han sig hjemme på fødegården, som han overtog efter faderens død i 1909. 
AGERBOE, Niels Christian (I5143)
 
20408 Niels Christian Andersen Lund, skoleholder i Gjørup i Ulbjerg sogn.

FT-1787, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Giørup Bye, 7. familie, A4648
1. Niels Andersen, 30, Ugift, skoleholder.      
2. Kirsten Christensdatter, 24, Ugift, tjenestepige.            

FT-1801, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Giørup Bye, 13. Familie, B8447
1. Niels Andersen, 44, Gift, Mand, Skoleholder i Giørup.      
2. Ane Cecilie, 31, Gift, Hans Kone.            
3. Søren Nielsen, 4 - Deres Børn.            
4. Johanne Catharine Nielsdatter, 12 - Deres Børn.            
5. Ane Marie Nielsdatter, 9 - Deres Børn.            
6. Maren Nielsdatter, 6 - Deres Børn.            
7. Ane Cecilie Nielsdatter, 1 - Deres Børn.      

Kilde: http://www.damkjer.dk/anerne/slaegten.pdf 
LUND, Niels Christian Andersen (I27635)
 
20409 Niels Christian Jensen blev født den 10 aug 1830 i Blære sogn, Aars herred, forældrene er da af Hestbækgaard. Han blev døbt den 13 aug 1830 i Hjemmet, Blære sogn, Aars herred, og publiceret i kirken den 3. oktober (moderen introduceret samme dag). Som faddere stod gårdmand Niels Nielsen og hustru Ane Kirstine Larsdatter, Inger Marie Michelsdatter, husmand Knud Christensen, gårdmand Niels Staade, de sidste af Blære.
Kilde: https://www.holgersen.eu/karlo 
JENSEN, Niels Christian (I14465)
 
20410 Niels Christian Jørgensen gennemgik almindelig skolegang. Han tjente som landbrugsmedhjælper, indtil han i 1906 overtog en ejendom på 36 tdr. land, der var udstykket fra faderens gård. Denne drev han til 1947, da han solgte til sønnen Niels. Niels Christian Jørgensen var i flere år medlem af bestyrelsen for Sønderup Hesteavlsforening.
(1985) 
JØRGENSEN, Niels Christian (I8292)
 
20411 Niels Christian var soldat i krigen ved Dybbøl 1864, 20de Infanteri Regiment, 8de Compagni,  Menig nr. 91.
I en bog af Vilhelm Cohen: "Krigen 1864 og de faldnes minde" står der side 182  :  menig 91 og fl. er  i Dagsrapporten for Regimentet de anførte Dage  ere  bievne anmeldte som "døde", uden at  Dødsstedet imidlertid er bleven anført.
Begravet i massegrav på Dybbøl Bakke d. 18.4.1864.
Niels Christian og Maren fik ingen børn.
Kilde: Erna og Johannes Nørgaard. 
NIELSEN, Niels Christian (I3161)
 
20412 Niels Dalsen, født senest 1630. Gift senest 1654 med N.N. død 1681.
Parret fik 3 børn 1654-57 i Aars vad i Aars sogn, men flyttede senere til Sjøstrup i Aars sogn, hvor konen døde. 
DAHLSEN, Niels (I20412)
 
20413 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. DALSGAARD, Niels (I8554)
 
20414 Niels døde efter 1652, han var bosat i Fjeldsø, og havde datteren Mette, gift i Rind, og datteren Sophia døde ugift 1733 i Fjeldsø. BYRIALSEN, Niels Pedersen (I14632)
 
20415 Niels Ejlersen Ryberg var i 1784 fadder til Jens Fischer og Karen Nielsdatter´s søn Jens. RYBERG, Niels Ejlersen (I16006)
 
20416 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. NIELSEN, Niels Erik (I1175)
 
20417 Niels Eriksen til Bratskov og Biersholm.
Var 1456 Medudsteder af et Vidne af Han Herredsthing, tog selv s. A. Vidne smst., at Mikkelshave Mark og Røgild Mark hører Bratskov til.
Afkjøbte 1462 Morten Nielsen (Vognsen) til Ellinggaard og Niels og Johan Mortensen den dem efter Hr. (?) Erik Nielsen tilfaldne Del i Bratskov.
Beseglede 1471 til Vitterlighed med Peder Eriksen (Løvenbalk) og fører Ib-skallerne, „han lagde det først af i Skaane, at Kongens Fogeder skulde ikke gjæste gode Mænds Tjenere".

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I19530&tree=2 
ROTFELD, Niels Eriksen (I12874)
 
20418 Niels Eskesen var 1649 ladefoged på Ll. Restrup og fra senest 1660 gårdmand i Gedsted by og sogn. Fra senest 1661 var han delefoged under Hald gods og senere sandemand i Rinds herred.
Niels Eskesen blev født senest 1625 i Gedsted by og sogn og døde sst. efter 1688. Han var søn af Eske Ibsen og hustru.
Niels Eskesen blev gift senest 1665, men om hans kone vides intet bestemt. Hun hed måske Dorthe Jensdatter. (Inger Christensdatter Schiøning, f. 1622 i Lille Binderup, datter af Christen Nielsen Schiøning og hustru Else Andersdatter).

Børn
Parret havde mindst 2 børn:
1. Eske Nielsen, ca. 1666-1707, ugift. Ved hans død oplyser Vesterbølle kirkebog: .... "var barnefødt i Gedsted, havde længe været i Ullits Præstegaard [hos fasteren, præstekonen Appolone Eskesdatter], men var nu kommet til Glerup til sin svoger Peder Nielsen Sykbek."
2. Maren Nielsdatter, født ca. 1667.

Niels Eskesen
Vi ved ikke sikkert, hvem Niels Eskesen var gift med, men vi formoder, at han var identisk med Niels Ladefoged fra Gedsted, der henholdsvis 1667 og 1669 optrådte som fadder for præsten i Ullits' børn, førstnævnte år sammen med hustruen Dorthe Jensdatter. Hvis Niels Eskesen er identisk med den her nævnte Niels Ladefoged, hvilket passer udmærket sammen med den omstændighed, at han rent faktisk som ung havde været ladefoged på Ll. Restrup, har hans hustru således heddet Dorthe Jensdatter, og det er da sandsynligt, at hun har været en datter af Jens Nielsen Brasen, fra 1626 og indtil sin død 1680 var sognepræst for Gedsted, og som i øvrigt var gift med en Mette Mortensdatter. 
Denne Jens Nielsen Brasen var søn af præsten i Gedsted Niels Jacobsen Brasen, der døde 1626, og hvis far var præst i Gedsted Jacob Pedersen Brasen, gift med Mette Eskesdatter Brock, en datter af rådmand Eske Brock i Viborg. Endelig kan oplyses, at Jacob Pedersen Brasen var en søn af pastoratets ældst kendte præst og sjælesørger Peder Jacobsen Brasen, der allerede omkring 1543 var afløst i embedet af sønnen.
30. april 1649 blev afholdt skifte efter afdøde Karen Baltzersdatter i Aalborg, og her fremlagdes bl.a. et gældsbrev underskrevet af afdøde, i henhold til hvilket hun skyldte ladefogeden på Ll. Restrup Gods Niels Eskesen 200 rdlr.
I det Brochenhuus'ske skattemandtal fra december 1660 er Niels Eskesen opført i Gedsted sammen med moderen, 3 børn og 3 tjenestefolk samt "en sløv och dum pige, som han giver føden for Guds Skyld".

Året efter fremgår det af et bilag i en regnskabsbog fra Hald Len, at Niels Eskesen i Gedsted, delefoged på Hald Slot, mandag den 11. marts 1661 havde fået tinglyst et tingsvidne angående, hvor mange ødegårde og bol der var i herredet, og angående hvem, der skyldte brobyg til Hald Slot.
Af matriklen 1664 for Gedsted fremgår det, at Niels Eskesen var fæster af to forskellige gårde. Den ene gård havde et hartkorn på 5 tdr.2 fjk. 2 1/5 alb., hvoraf den årlige landgilde bestod af 7 ørtug rug, 2lam, 8 sk. leding, 10 hestes gæsteri, 2 svin, 11 kander honning og 1 td. 1 skp. 1 fjk. 1 alb.
"Kalø-yding". Den anden gård var blot en halvgård på 2 tdr. 5½ skp. 4/5 alb. hartkorn, og heraf svarede Niels Eskesen afgift på ½ ørtug rug, ½ ørtug byg, 1 gås, 2 høns, 2 sk. leding, 3½ hestes gæsteri samt 2½ kande honning og 6 skpr. Kalø-yding.
I øvrigt kaldes Niels Eskesen i matriklen for sandemand, og ved matrikuleringen over de to Herredsmøller i Tostrup sogn ses selve matriklen at være underskrevet af ham "med egen hånd".
25. oktober 1664 solgte Kongen, Frederik III, til jøderne Jacob, Isak og Samuel de Lima på Hald bl.a. 2 gårde i Gedsted, og det var netop disse to, der var bortfæstet til Niels Eskesen.
Udover disse to gårde var Niels Eskesen endvidere fæster af en større gård i Gedsted af hartkorn 10-6-3-2, og det må formodes at det var den gård, han selv beboede. Denne gård ses senere at have været ejet af proprietær Hans Knudsen, og i mandtallet over folke- familie og komsumptionsskatter fra 1681 figurerer Niels Eskesen her med en voksen hjemmeværende datter samt en tjenestekarl og en tjenestepige.
Umiddelbart herefter, vi ved ikke hvorfor, fraflyttede Niels Eskesen den store gård i Gedsted, og samtidig har han antageligt også opgivet fæstet på de øvrige gårde. I hvert fald nævnes han i mark- og modelbogen 1681-83 som beboer af et hus i Gedsted, og i matriklen 1688 er han atter opført her. Det hedder her, at huset var ejet af properitær Hans Knudsen.
Kilde: Nordisk slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1985. 
ESKESEN, Niels (I10418)
 
20419 Niels Gundesen, nævnt i Overlade 1722, da moderen døde hos ham.
Fadder i 1745 til Anders Gundesen barn Anders.

Bjørnsholm KB 1746
Begravet Festo visitationis: Niels Gundisen, i Overlade. 
GUNDESEN, Niels (I20967)
 
20420 Niels Hansen Kaarsøe er født omkring 1650, og han levede endnu 1705, men må være død før 1720,  fra hvilket år Sønderup sogns kirkebog er bevaret.
Niels Hansen Kårsøe, hvis hustru ikke kendes, er i matriklen 1688 opført som fæster af en admiral Bjelke til Torstedlund tilhørende gård, matrikel nr. 7 i Sønderup af hartkorn 5 tdr. 2 skpr. 2 fjdkr. 2 alb. Samme gård ses i matriklen 1664 at have været Torstedlunds restanceliste, bortfæstet til en Jens Larsen Kaarsøe, men om de to har været i familie med hinanden eller tilnavnet har skyldtes gårdens navn, vides ikke.

Niels Hansen Kaarsøe er i øvrigt opført  fra 1710, hvoraf det fremgår, at han skyldte herskabet landgildeydelse fra 1705, 1706, 1707 og 1708 med i alt 1 td. rug,  l½ td. og 4 skpr. byg samt 6 tdr. og 2 skpr. havre. Endvidere havde han i 1705 af herskabet lånt 2½ tdr. rug, 2 tdr. 2 skpr. byg samt 6 tdr. og 6 skpr. havre samt i 1706 1 td. rug og 7½  tdr. og 5 skpr. havre, hvilket endnu ikke var tilbageleveret. 
KAARSØE, Niels Hansen (I3704)
 
20421 Niels Hansen, ca. 1666-1722, fæster af gården Studstrup i Vesterbølle sogn under Gunderupgaard.

Niels Hansen, fæster af gården Studstrup i Vesterbølle sogn.

Gift senest 1709 med Helvig Jensdatter (1674-1752), der efter hans død blev gift 2. gang med Chresten Jensen (ca 1696-1755), der overtog Studstrup.

Der blev afholdt skifte 2. marts 1722: Niels Hansen, Stistrup, Foulum s. (tilføjet Studstrup i Vester Bølle). Han var gift med Helvig Jensdatter (det lille rigsarkiv)

http://www.geni.com/people/Niels-Hansen/6000000003801425376

Vester Bølle KB 1722 fol. 44:
Dom Septuag., 1. februar begravet  Christen* Hansen i Stustrup. ao. ætat 56.
*) Niels? 
HANSEN, Niels (I24792)
 
20422 Niels Jacobsen nævnes fra giftermålet 1711 som fæster af Holmgaard i Farsø sogn. Gården, der var på godt 5 tdr. hartkorn, hørte under den lille herregård Hvanstrup i Farsø sogn, som havde fælles ejer med godset Bjørnsholm. I 1752 oplod Niels Jacobsen fæstet af Holmgaard for sønnen Selgen mod aftægt i gården.

Niels Jacobsen blev født ca. 1678 og døde 1758 i Holmgaard i Farsø sogn, begr. 26. april, 80 år gl. Han var af ukendt herkomst. Han var vist søn af enten Jacob Nielsen eller Jacob Sørensen, begge nævnt som gårdmænd i Fredbjerg 16881.

Niels Jacobsen blev gift 25. oktober 1711 i Vilsted med Mette Selgensdatter, født 1688 i Vilsted by og sogn, døbt 2. september, død 1772 i Holmgaard i Farsø sogn, begr. 25. marts, 83 år gl. Hun var datter af Selgen Sørensen og hustru Else Nielsdatter.

Børn
Parret fik flg. 3 børn:
1. Jacob Nielsen (smed), 1714-1768, smed i Farsø by og sogn. Gift 1745 i Strandby med Else Cathrine Andersdatter af Tandrup.
2. Else Nielsdatter, født 1718.
3. Selgen Nielsen, født 1724, ane 38.

Niels Jacobsen
Niels Jacobsen nævnes 17352 fæster af Holmgaard i Farsø sogn hartkorn 5 tdr. 2 skpr. 1 fjk. ¼ alb. og ¾ af nr. 6 af Farsø hartkorn 1 td. 7 skpr. 2 fjk. 2¼ alb.

Bjørnsholms ejer fæstede 16 juni 17523 til Selgen Nielsen den gård, Holmgaard kaldet, af hartkorn 3 tdr. 2 skpr. 2 fjk. 1 alb. og der foruden på Farsø Mark 1 td. 7 skpr. 2fjk. 2¼ alb., er tilsammen 5 tdr. 2 skpr. 1 fjk. ¼ alb., som hans fader Niels Jacobsen sidst havde beboet og nu i vilje og minde afstår til forannævnte sin søn.

"Og som bemeldte Niels Jacobsen for sin og hustrus alderdom og svaghed afstår og overlader gården med besætning, ind- og udboskab tilforpligte; sig sønnen at forsyne sine gamle forældre med fornøden ophold og forplejning upåklagelig så længe de lever. Men i formodning, de ikke kunne forenes tilsammen, da at indrette dem hus-værelse der i gården, og årlig at nyde grønjord til 3 skpr. sæde, pløjet og dyrket, een ko og 6 får høveder på foder og græs, i lige måde at beholde deres senge og kiste, imod at når de ved døden afgår merbemeldte Selgen Nielsen da beholder hvis (-hvad) de sig efterlader".

Selgen Nielsen kvittere for fæstebrevet - "og endnu tilforpligter mig, ifald mine gamle forældre ikke ville blive hos mig, at da opbygge dem et hus på 4 fag her på gårdens grund, men den gøde, som i så måde af deres kreaturer samles, beholder jeg til ejendommens nytte, og at forestående således efter vores begæring til efterlevelse befindes bekræftes des mere med venlig begæring til min kære fader Niels Jacobsen og broder Jacob Nielsen af Farsø dette med mig til vitterlighed at underskrive.
Datum ut supra (dato som ovenfor).
Selgen S.N.S. Nielsen
Niels N.I.S. Jacobsen             Jacob Nielsen

Noter:
1) Mariager Kloster amts matrikel 1688, Z9-7, fol.7b og 8b.
2) Randers amtstue, hartkornspecificationer og jordebøger for godserne H-K 1731-1833, Hvanstrup.
3) Bjørnsholm fæsteprotokol, 1738-1834, G.166-1, fol.58.
Slægtsarkivet, Viborg: Slægten fra Kragstedet, 1978.

Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. 
JACOBSEN, Niels (I21775)
 
20423 Niels Jakobsen giftede sig igen 1596 med Maren Pedersdatter, som var Peder
Lassen Borgemester i Randers og Mette Andersdatters Datter. 
PEDERSDATTER, Maren (I20983)
 
20424 Niels Jensen (Manstrup) var bondefødt og sandsynligvis fra Manstrup i Bejstrup Sogn (Ø.
Hanherred). Han boede paa Fæstegaarden Tanderupgaard i Bejstrnp Sogn og var gift med Else Pallesdatter Griis af Slette.

I "Danske Atlas" siges; at han kjøbte Slettegaard i Aaret 1696, hvilket dog er saaledes at forstaa, at han i Henhold til Dom af 19. Januar 1695 indløste den pantsatte Gaard og kjøbte de Parter, der tilfaldt hans Hustrus Søskende.
Den omtalte Dom, der findes indført i Ø. og V. Hanherreders Justitsprotokol 169599, lyder saaledes:
Kilde side 4 af 13: http://www.arkivthy.dk/images/jyskhistorie/Klitgaard,%20C.%20%27Meddelelser%20om%20Slettegaard%20og%20dens%20Ejere%27.pdf

Niels Jensen Manstrup, der boede paa Tanderupgaard i Bejstrup Sogn, og hans Hustru Else Pallesdatter Griis overtog saa Slette, der som pævnt 1697 blev bortforpagtet til Niels Bech.

1702 skænkede Ægteparret en Altertavle til Hjortdal Kirke; Tavlen bar tidligere en Paaskrift herom, men denne blev 1898 ved en Fejltagelse overmalet, og Altertavlens Billede er fra Fru Lucie Ingemanns Haand (ca. 1845) og uden kunstnerisk Værd.
1702 inddrev paa Slette Strand 7 Tønder Tjære, som Niels Jensen Manstrup tilegnede sig i Følge gammel Sædvane af Slettegaards Ejere, og han betalte ogsaa Told af dem paa Thisted Toldkammer; men skønt Strandretten med Hensyn til inddrevet Vrag var blevet konfirmeret af Kong Christian V. 19. Juli 1687, gjorde Dronning Charlotte Amalie, der 1702 ejede Dronninglund og Børglum Kloster og Kongens Strandrettigheder i Vendsyssel, dog gennem sine Godsforvaltere, Marcus Ulsør paa Dronninglund og Anders Larsen paa Børglum Kloster, Krav paa den inddrevne Tjære. Herom opstod langvarig Proces, og Sagfører Johan Poulsen fra Vrensted mødte 11. Nov. 1702 i Han Herreds Ret for Godsforvalterne, efter at Niels Jensen Manstrup d. 21. Sept. havde nægtet at udlevere Tjæren, idet han mente at kunne bevise, at Slette Strand havde ligget til Slettegaard i 500 Aar!

9. Dec. førte han Vidner i Retten. Jens Vognsen Munk paa Nørtorup vidnede, at han kunde mindes i "ungefær" 60 Aar, og da havde Stranden fra Faldets Rende (i Svinkløv) og østpaa til Svenstrup Aa, som kaldes Slette Strand, ligget til dem, som har beboet eller ejet Slette eller haft den i Pant, hvem de end var, og de havde altid nydt, hvad der ilanddrev af Vrag og uden at nogen havde paatalt det. 12 Mænd, der kunde mindes i indtil 50 Aar, vidnede ligeledes. Johan Poulsen protesterede og henviste til kgl. Forordn. af 25. Maj 1671 og 25. Maj 1688, hvorefter Vragretten var et Privilegium, og at en Bonde ikke kunde nyde det, fordi han købte Jord til en 8-10 Tdr. Htk. ved Strandsiden, og Rentekammeret havde da ogsaa 9. Maj 1702 - vist i Anledning af den foreliggende Sag - resolveret, at ingen uprivilegerede Personer kunde nyde Forstrandsret.

22. Dec. 1702 afsagde Retten da Dom, at skønt Niels Jensens Adkomst til Forstrandsret var blevet kgl. konfirmeret 19. Juli 1687, skulde de paa Slettegaards Ejendom inddrevne 7 Tdr. Tjære dog i Medfør af Rentekammerets Resolution af 9. Maj 1702 udleveres lige saa gode, som de var, da Ejeren af Slette tog dem. Processens Omkostninger paa begge Sider ophævedes 69); det var jo en Sag af mere almen Betydning.

Imidlertid var Niels Jensen Manstrup død paa Tanderupgaard o. 15. Dec. 1702 70), altsaa inden Dommen faldt, og hans Enke, "dydædle Matrone" Else Pallesdatter Griis, fik 12. Marts 1703 Skøde paa Tanderupgaard af Anders Kjærulf til Bjørnsholm, som efterhaanden synes at have erhvervet Griisernes Parter af Bondeskylden, som 1664 laa under Knud Seefeld til Oksholm. 1664 brugtes Gaarden af Kirsten Pedersdtr., og den fik 1688 Htk. 11-0-3-2, og den aarlige Skyld af den var 12 Tdr. Byg, 1 Skovsvin, 6 Mark Gæsteri og 6 Skill. arbejdspenge.
Købesummen var 550 Rdl. 71).
Niels Jensen Manstrup og Else Griis havde 4 Børn, og Sønnerne antog Moderens Familienavn Griis.

68) Han H. Tgb. 19. Jan. 1695.
69) Han H. Hgb. 11. Nov., 9. og 22. Dec. 1702.
70) Mellem 9. og 22.
71) Landst. S. & Pb. 33, S. 243.

Kilde: Slettegaard i Vester Hanherred, AF C. KLITGAARD
http://www.arkivthy.dk/images/jyskhistorie/Klitgaard,%20C.%20%27Meddelelser%20om%20Slettegaard%20og%20dens%20Ejere%27.pdf 
MANSTRUP, Niels Jensen (I12079)
 
20425 Niels Jensen blev gift 7. juni 1804 i Tostrup med Karen Sørensdatter (Ørris), født 1783 i Troelstrup i Tostrup sogn, døbt 3. august, død sst. 9. december 1863, 80 år gl.
Hun var datter Søren Pedersen (Ørris) og hustru Anne Jensdatter. 
ØRRIS, Karen Sørensdatter (I19696)
 
20426 Niels Jensen Manstrup og Else Griis' Børn beholdt baade Slettegaard og Tanderupgaard. Tanderupgaard bortforpagtede de til Peder Lassen Rod, og paa Slettegaard boede 1710-20 en Forpagter Søren Christensen.
Kilde: Slettegaard i Vester Hanherred, af C. Klitgaard.

Kettrup KB. 1736 opslag 53/side 92b:

Den 27. februar: Søren Christensen i Vester Kieldgaard jordet, æt. 75 aar og 2 md.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124500#163164,27408136 
BISGAARD, Søren Christensen (I11469)
 
20427 Niels Jensen nævnes i Mariager klosters matrikel 1688 som fæster af gård nr. 3 i Myrhøj, Strandby sogn. Hans medfæster var Simon Christensen, og gårdens gamle hartkorn var 5 tdr. 5 skpr. 1 fjdk. 1 alb., som ved den nye matrikulering nedsattes til 3 tdr. 4 skpr. 2 fjdk. 2 alb.
Niels Jensen var af ukendt herkomst. Han døde 1699 i Myrhøj og blev begravet fra Strandby kirke 5. april (5. søndag i fasten).
Niels Jensen var gift med Karen Baggesdatter. Hun var født ca. 1650, og hun døde 1727 i Krogstrup i Vester-Hornum sogn og blev begravet 30. apri1, da hun angives at være 78 år, 3 uger og 2 dage gammel.
Kilde: Slægten Berhard (Siemsen). Slægtsarkivet Viborg 1985. 
JENSEN, Niels (I29001)
 
20428 Niels Jensen var 1724 fæster af en gård i Tostrup by og sogn.
Niels Jensen blev født ca. 1677 og døde 1740 i Tostrup by og sogn, 63 år gl., begr. 10. maj. Han var søn af Jens N. N. og hustru Maren Clementsdatter.
Niels Jensen var gift første gang med Gertrud Sørensdatter, født ca. 1664, død 1712 i Tostrup by og sogn, begr. 2. søndag i advent, 48 år gl.
Niels Jensen blev gift anden gang 10. maj 1713 i Tostrup med Maren Nielsdatter, født ca. 1692 i Troelstrup i Tostrup sogn, død 1740 i Tostrup by og sogn, begr. 4. september, 48 år gl. Hun var af Niels Jensen og hustru Maren Christensdatter.
Børn
1.      Gertrud Nielsdatter, født 1714.
2.      Else Nielsdatter, født 1716.
3.      Maren Nielsdatter, født 1719.
4.      Jens Nielsen, født 1720.
5.      Et barn, født 1725.
6.      Maren Nielsdatter, født 1728.
7.      Maren Nielsdatter, født 1732.

Niels Jensen
Han var 1724331 fæster af en gård på 4 tdr. 6 skpr. 2 fjk. 2 alb. i Tostrup by og sogn under Hersomgaard.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Brødrene Søren Pedersen (Snedker), Krogaarden i Klotrup, og Christen Pedersen (Snedker), Klotrup Mark, 1977.
Noter:
341) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, fol.16. 
JENSEN, Niels (I20611)
 
20429 Niels Jensen var gårdmand i Troelstrup i Tostrup sogn.
Niels Jensen blev født ca. 1656 og døde 1728 i Troelstrup i Tostrup sogn, begr. 14. januar, 72 år gl.
Niels Jensen blev gift senest 1692 med Maren Christensdatter, født ca. 1657, død 1732 i Troelstrup i Tostrup sogn, begr. 22. juni, 75 år gl.

Børn
Af parrets børn kendes datteren:
1.      Maren Nielsdatter, født ca. 1692. 
JENSEN, Niels (I20899)
 
20430 Niels Jensen, boede 1762 i St. Rørbæk i Rørbæk sogn. JENSEN, Niels (I20803)
 
20431 Niels Jensen, fra 1821 kaldet Haderup, benævnes 1805 tømmermand i Randers, 1807 husmand i Tebbestrup i Haslund sogn og 1810 tømmerkarl i Randers. - Senere var han tømrermester i Randers, sidst fattiglem.
Niels Jensen Haderup blev født 1773 på Demstrup Vase i Sødring sogn, døbt 23. maj, og døde 9. august 1851 i Randers, 78 år gl. Han var søn af Jens Andersen Haderup (pode mester på Sødringholm, senere bosat i Skadelund i Raaby sogn) og hustru (Mette Kirstine Sørensdatter).
Niels Jensen Haderup (egl. skrevet Haddrup) blev gift første gang 1804 i Randers, anmeldt 2. oktober og viet 2. november, med Karen Nielsdatter, født ca. 1773 - uvist hvor, død 3. maj 1836 i Randers, 63¾ år gl. Hun var af ukendt herkomst. - Niels Haderup blev gift anden gang 28. juli 1848 i Randers med den 55-årige enke Maren Michelsdatter, der overlevede ham.

Børn
Parret fik 3 børn, der alle var levedygtige:
1. Anne Marie, født 9. marts 1805 i Randers (død 1824, gift 1823 med snedkermester Peder Nielsen Bregendahl i Randers, hvis søn ved folketællingen 1834 opholdt sig hos mor broderen C.C. Schmidt, ane 6).
2. Conrad Christian Schmidt, født 24. april 1807 i Tebbestrup i Haslund sogn (ane 6).
3. Martinus Schiøtz (Haderup), født 7. september 1810 i Randers (død 1853 som ugift fattiglem i Randers).

Af børnene blev den ældste søn opkaldt efter Conrad Christian Schmidt, født i Nord-eller Northausen i Tyskland, der 1773 tog borgerskab i Randers som tapettrykker på papir og lærred samt 1777 udvidede virksomheden til også at omfatte ulden- og linnedtrykkeri(1); han døde 1803, 66 år gl., og hos ham tjente Niels Haderups søster Karen 1792, se skiftet efter ane 24. - Den yngste søn blev opkaldt efter farver og trykker Martinus (Martin) Christopher Schiøtz/Schiødth, død 1821, 67 år gl., gift 1805 med Schmidts enke Martha Marie Bruun, død 1824, 69 år gl. - Efter sidstnævntes død lod vel ane 6, skolelærer C.C. Schmidt i Svingelbjerg, sin ældste datter Martha Marie, ane 3, opkalde 1833.

Niels Jensen Haderup
Ved giftermålet 1804 var han åbenbart ungkarl i Randers, hvor hans søster Karens mand Peder Therkelsen var hans forlover. Ved det ældste barns fødsel 1805 nævnes Niels Jensen som tømmermand i Randers, men var ved det næste barns fødsel 1807 husmand i Tebbestrup i Haslund sogn.
Ved det yngste barns fødsel 1810 var han tømrerkarl i Randers og benævnes stadig uden tilnavnet Haderup, der først nævnes ved sønnen C.C. Schmidts konfirmation 1821 samt datteren Ane Maries giftermål 1823.
Ved folketællingen 1834 boede familien i Møllergade i Randers, hvor han benævnes som tømmermand; men både ved konens død 1836 og skiftet benævnes han tømrermester. -

Skiftet efter tømrermester Niels Haderup (underskrev sig Hadrup)'s hustru Karen Nielsdatter blev afholdt 4. og 14. maj samt 20. december 1336(2); arvingerne var foruden enkemanden sønnerne Conrad Christian Schmidt, skolelærer i Svingelbjerg, Martinus Schøtts (Haderup) og den afdøde datter Ane Maries søn med snedkermester Bregendahl ved navn Niels Christian, 12 år gl.
Forholdene i hjemmet var yders beskedne. "Stervbostedet bestaaende af 3½ fag 1-etages bindingsværk med tvende kakkelovne" blev vurderet til 400 rbdlr. sølv. I stuen var der bl.a. et rødmalet spillebord, 6 stole, 1 8-dages stueur (12 rbdlr.), noget saa usædvanligt som hele 11 skilderier, 1 lidet spejl, 1 chatol med stole af pæretræ (8 rbdlr.), 1 rødmaalet dragkiste (5 rbdlr.) og et par sengesteder. I et kammer stod en himmelseng. - Aktiverne beløb sig til 498 rbdlr. 4 mk 8 sk, men passiverne til 491 rbdlr. 6 sk., saa der blev ikke meget af dele.

Ved folketællingen 1845 boede Niels Haderup som tømrermester og enkemand på Sct. Lauritz Bakke i Randers; han angives fejlagtigt født i Raaby sogn, hvor han i virkeligheden blot var vokset op.

Ved sit andet giftermål 1848 samt ved sin død 1851 benævnes han som tømrermester; skiftet efter ham blev afholdt 9. august 1851 samt 24. februar og 2. marts 1852( 3 ); enken ønskede at hensidde i uskiftet bo, og slutteligt blev det meddelt, at boet var registreret til sikkerhed for fattigvæsenet, så Niels Haderup må være død som fattiglem.

Noter:
1. Randers borgerskabsprotokol 1723-96, D.21-313, under datoerne 21/4 1773 og 26/3 1777.
2. Randers skifteprotokol 1835-40, B.50-356, fol. 56, 60b og 137.
Fol 56: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195100#195100,32663920
Fol 60b:https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195100#195100,32663925
Fol 137: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195100#195100,32664002
3. Samme 1850-53, B.50-360, fol. 169, 249 og 254.
Fol  169: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195112#195112,32666018
Fol 249: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195112#195112,32666098
Fol  254: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195112#195112,32666103

Kilde: Slægten Iversen fra Knudstrup. Nordisk Slægtsforskning 1992.

FT-1834, Randers, Støvring, Randers Købstad, Møllergaden, No. 58,  Familie, C7120

1. Niels Haderup, 61, Gift, Tømmermand.      
2. Karen Haderup, 61, Gift, hans Kone.     
3. Martinus Haderup, 23, Ugift, deres Søn, hjemme.

FT-1840, Randers, Støvring, Randers Købstad, St. Lauritz Bakke, No. 56, 1.
1. Niels Hadrup, 66, Enkemand, Tømmermester.     
2. Mathias S. Haderup, 29, Ugift, hans Søn.      
3. Bodild Nielsdatter, 23, Ugift, hans Datter.      
4. Lovise Ch. Chrestensen, 1, Ugift, hans Datter Datter.      

FT-1845, Randers, Støvring, Randers Købstad, St Lauritz bak(k)e, 57 mitterste de, B6436
1. Niels Haderup, 72, Enke, Tømmermester, ??....
2. Maren Ehm, 52, Enke, Spindkone, ??....sted Viborg.
3. Bodil Marie, 27, Ugift, Syer skædersyning, Randers.
4. Lauritz Poulsen, 6, Ugift, Hendes børn, Randers.
5. Christian Poulsen, 4, Ugift, Hendes børn, Randers.
6. Emma Holsmann, 1, Ugift, Hendes børn, Randers.

FT-1850, Randers, Støvring, Randers Købstad, Smedebakke, 3. Rode, 555, 319, F. 1, C5638
1. Niels Hadderup, 77, Gift, Tømmermand, Haderup, Rand. Amt.
2. Maren Michelsdatter, 60, Gift, hans Kone, Steenstrup, Wiborg Amt.
3. Emma !!, 6, Ugift, Pleiebarn, Randers. 
HADERUP, Niels Jensen (I24676)
 
20432 Niels Jensen, født o. 1575.  Han blev gift med Kirsten Jensdatter.  Niels Jensen døde o. 1632 i Tjenlavgård i Klim.  Han var fæster i Tjenlavgård i Klim. Kirsten Jensdatter boede i Tjenlavgård 1634-51.

Børn:

i    Jens Nielsen.  Var 1678 på Sjælland. Nævnes 1648 i Siøborg sogn og by i Sjælland.
2.     ii   Christen Nielsen Tjenlav født o. 1610.
iii  Niels Nielsen.  Var 1678 på Sjælland.
iv   Michel Nielsen, død i før 1666Tjenlavgård.
3.     v    Laurs Nielsen født o. 1615.
vi   Mogens Nielsen.  Død før 1666.
vii  Johanne Nielsdatter.  Hun blev gift med Christen Jensen, som boede ved Sløjen i Gøttrup i 1648.
4.     viii Søren Nielsen.
ix   Maren Nielsdatter, død o. 1677 i Tjenlavgård i Klim.[183]

Kilde, Peter Grishauge.:
http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/klim/slaegtshistorie/klim_slaegter.htm#Tjenlav 
JENSEN, Niels (I32275)
 
20433 Niels Jensen, kaldet Vestergaard, ejede fra 1804 gården Vestergaard i Troelstrup i Tostrup sogn med 4 tdr. hartkorn, nuværende matr. nr. 5, som enken solgte 1851 til sønnen Andreas Nielsen.
Parret fik flg. 12 børn, alle født i Troelstrup, jfr. skiftet93 30. juli 1842 efter Niels Jensen Vestergaard:

Niels Jensen (Vestergaard)
Ved skøde af 21. juli 1804, tinglæst 24. december 180794, købte Niels Jensen gården i Troelstrup [Vestergaard] med 4 tdr. 2 skpr. 2 fjk. 1 alb. hartkorn af Mikkel Pedersens enke Margrethe Jensdatter for 298 rdk. Samtidigt oprettedes opholdskontrakt, tinglæst 11. februar 1808, mellem selvejergårdmand Niels Jensen i Vestergaard i Troelstrup og gårdens tidligere ejer, der nævnes som plejemor til den nye ejer. - Ved matrikuleringen 184495 fik gården matr. nr. 5, hvis ejer da nævnes som Niels Vestergaard; gårdens hartkorn ændredes fra 4tdr. 2 skpr. 2 fjk. 1 alb. til 4 tdr. 2skpr. 3 fjk. 2 alb.
Han ejede gården til sin død 1841, og først ved skøde og aftægtskontrakt af 22. januar 1851, tinglæst 27. marts96, solgte Niels Jensen Vestergaards enke Karen Sørensdatter gården, matr.nr. 5 af hartkorn 4 tdr. 2 skpr. 3 fjk. 2 alb. til sønnen Andreas Nielsen for 700 rbdlr. sedler.

Noter:
93) Rinds og Gislum herreders skifteprotokol 1840-52, B.48.C-186, fol.129.
94) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol B, 1803-1813, B.48.C-SP.8, fol.159b og 163.
95) Rinds herreds matrikel 1844, B.48.C-100, fol.179.
96) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol N, 1851-53, B.48.C-SP.19, fol. 2b.

Kilde: Thomas Elkjær. 
JENSEN, Niels (I19695)
 
20434 Niels Jepsen, som lod sig kalde Niels Jakobsen.
Han blev født 29. juli (Sct. Olaj dag) 1556 i Simested by og sogn i Rinds herred, søn af Jep Mogensen og hustru Karine Nielsdatter (l).
Gik i Aalborg Skole i 4 år, og i Ribe Skole 3 år, dernæst i  dansk Skole 2 år.

1581 blev han Foged hos Mandrup Parsberg på Hagsholm, 1585 blev han hans Skriver over Århusgård og Len, 1589 Slotsskriver over Skanderborg Len og Bygholm Len.

Fra 1589 var Niels Jacobsen slotsskriver på Skanderborg og fra senest 1592 bosat i Nygaard i Dover sogn. 1595-96 flyttede han til Randers, hvor han blev en rig købmand, rådmand 1604 og borgmester 1619.

Niels Han - borgmester Niels Jacobsen - døde 10. juni 1624 i Randers i hans 68. år (2).

Han blev - ifølge sine egne optegnelser - gift første gang 26. maj 1592 i Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg med den adelige Margrethe Christoffersdatter (Udsen), datter af Christoffer Lauridsen (Udsen) til Overgaard i Ø. Lisbjerg herred og hustru Margrethe Lauridsdatter Vestenie. Margrethe Christoffersdatter (Udsen) døde 14. april 1595 i Nygaard og blev begravet foran alteret i Dover Kirke; hendes store portrætligsten findes endnu i kirken (3).

Derefter blev Niels Jacobsen gift 2. gang 3. oktober 1596 i Randers med enken Maren Pedersdatter. - Hun var blevet gift 1. gang 1592 med enkemand Søren Hofmann, borgmester i Randers, død 31. marts 1595. Søren Hofmann, der døde barnløs, og som tidligere havde været gift med Anne Jensdatter, død 1590, var søn af borgmester Jep Hofmann, død 1570, og hustru Anne Sørensdatter, død 1560.

Maren Pedersdatter blev født 12. oktober 1575 i Randers, datter af Peder Lassen (4), senere borgmester, og hustru Mette Andersdatter.
Maren Pedersdatter døde 22. eller 25. februar 1635 i Randers, 59 år gl. (5)

Børn
Niels Jacobsen fik i sit 1. ægteskab 3 døtre, der alle døde og ligger begravet hos moderen i Dover, samt 9 børn af 2. ægteskab, 6 døtre og 3 sønner, hvoraf kun 1 datter døde som barn (6):

Af 1. ægteskab:

1. Karine Nielsdatter, født 1593-94, død 1594.
2. Margrethe Nielsdatter, født 1594-95, død 1595.
3. Dorthe Nielsdatter (vist tvilling med 2), født 1594-95, død 1596.

Af 2. ægteskab:

4. Margrethe Nielsdatter, 1597-1602.
5. Karine Nielsdatter, 1 599-1675 (7). Gift 1. gang 1621 med Axel Christensen (Aand), død ca. 1627, forvalter på Dronningborg. Gift 2. gang ca. 1628 med Jesper Lauridsen, død 1659, borgmester Randers.
6. Søren Nielsen Hofmann (Hoffmand), 1600-1649, dr. med. i Randers (8). Gift 1639 med sit næstsøskendebarn Gertrud Pedersdatter, død 1658, datter af provsten, mag. Peder Tøgersen, sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers, og hustru Anne Poulsdatter. - Gertruds farfar Tøger Lassen var bror til Sørens farfar Peder Lassen.
7. Anne Nielsdatter, født 1601, ane 1.177.
8. Margrethe Nielsdatter, 1602-1676. Gift 1630 med Egidius (Gjøde) Jensen, død 1656, dr. med. i Randers, søn af biskop Jens Gjødesen i Århus.
9. Jacob Nielsen, 1604-1664, kaptajn og ejer af herregården Ristrup. Gift 1634 med Cathrine v. Andersen.
10. Peder (Nielsen) Lassen, 1606-1631, kendt jurist og legatstifter (9). Gift 1661 med Magdalene Pedersdatter, ca. 1637-1707, datter af rådmand Peder Pedersen (Ridermand) i København og hustru Agnete Svendsdatter.
11. Mette Nielsdatter, kaldet Andersdatter (efter mormoderen), 1609-1687, gift 1640 med Niels Benzon, 1609-1674, dr. med. og ejer af herregården Vaar.
12. Maren Nielsdatter, 1611-1687, ugift og bosat i Randers.

Niels Jacobsen
I en bog, som Niels Jacobsen fik foræret 1609, nedskrev han sin såkaldte stambog med selvbiografiske notater. - Han voksede op hjemme i Simested, men på grund af moderens sygdom og død 1566, opholdt han sig 1½ år hos moderens morbrors søn - og fostersøn - Anders Jensen i Rold, hvorfra faderen i 1566 satte ham i latinskolen i Aalborg. Efter 4 års forløb blev han på foranledning af sin morbror søn Mikkel Christensen Blick, slotsskriver på Riberhus, flyttet fra Aalborg til Ribe, hvor lensmanden Erik Lykkes fru Kirsten Nielsdatter (Rotfeld) i 4 år skænkede ham kost og logi på slottet; her i Ribe gik han i latinskole i 2½ år og i skriveskole 1½ år. - I 1574 blev han antaget som Erik Lykkes egen skriverdreng, men kom 1575 i tjeneste som skriver på Antvorskov Kloster og senere Sorø Kloster, hvor han var til 1577.

1577-80 var han i tjeneste hos slotsskriver Christen Jensen på det jyske Hald, hvor Niels Joensen (Vifferf) da var lensmand. - 1580-81 var Niels Jacobsen i Randers, hvor han under borgmester og hospitalsforstander Peder Pedersen havde dele af regnskabet for hospitalet. Fra 1581 til 1595-96 var han i tjeneste hos Manderup Parsberg til Hagsholm, først som ridefoged ved godset 1581-85, derpå som skriver ved Arhusgaard, hvor Parsberg var lensmand, samt fra 1589 i 4 år slotsskriver på Skanderborg og regnskabsskriver over stiftets og kirkernes rettigheder i Skanderborg og Bygholm len. Fra senest 1592, da han blev gift, boede Niels Jacobsen på Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg, hvor han 25. juni 1593 (10) bevilgedes frihed for at svare landgilde og gøre ægt og arbejde. -

Til kirken i Dover, hvor hans første kone og 3 børn ligger begravet foran alteret, skænkede Niels Jacobsen i Nygaard, slotsskriver på Skanderborg, og hustru Margrethe Christoffersdatter juleaften 1592 to store malm-alterstager, hvorpå parrets navne endnu ses (11).

Efter sin første kones død flyttede han senest 1596-97 til Randers, hvor han fik borgerskab 1597 (12) og året efter nævnes som kæmner eller bysæde.
Allerede 1598 (13) var Niels Jacobsen den største skatteyder i Randers, med 180 mk. - Hans hovedejendom, hvor han boede fra giftermålet 1596 til efter 1610, var det nuv. Løveapotek, Torvegade 12, matr. nr. 345 (14), hvor han sammenbyggede to gamle gavlhuse; men ved sin død boede han i stenhuset på hjørnet af Torvegade og Rådhusstræde. I 1599 (15) erhvervede han hele området mellem Kirkegade, V. Kirkestræde og St. Voldgade lige vest Skt. Mortens Kirke. - På hjørnet af Kirkegade og St. Voldgade opførte han en stor 2 etagers bindingsværksgård af solidt egetømmer; denne gård blev købt af kommunen 1820 og i 60' erne ombygget til grundmur, hvorefter den husede skolen. - Efter skattebogen 1625 efterlod Niels Jacobsen sig hele 34 ejendomme i Randers, hvor i blandt næsten alle de betydeligste.

Som en af byens indflydelsesrige mænd aflagde han 4. maj 1604 sin rådmands ed på byens rådhus, - og 1608 mødte han sammen med svigerfaderen borgmester Peder Lassen på herredagen i København i anledning af prins Christians valg (16). 17. oktober 1608 (17) fik rådmand Niels Jacobsen skøde af Peder Lauridsen Hvidt på dele af hans (Hvidts) iboende gård, nemlig arven efter forældrene rådmand Laurids Snur og hustru Karine Pedersdatter samt søsteren Marine Lasdatter.
I årene omkr. 1605 skal Niels Jacobsen have været med til at få indført en bys bog i Randers med indførsel af embeds- og bestillingsmænd, ligesom han - måske som en af
initiativtagerne - l. januar 1609 underskrev Randers bys vilkår og artikler, hvorfra her gengives hans egenhændige underskrift og bomærke (18): 

Mærkeligt nok benyttede Niels Jacobsen ikke altid samme bomærke, idet han også benyttede 3 V'er (19).

Her ses sidstnævnte mærke, som går igen i øverste venstre hjørne af portræt-stikket af Maren og Niels Jacobsen, samt i porttræet fra Torvegade 72 (20).

I februar 1609 havde Niels Jacobsen besøg af selveste kong Christian IV, hvorom Niels selv beretter foran i en opbyggelsesbog, som nu findes på Museet i Randers (21):
Anno 1609 den 14. Februarij læste Kong. May. Udi denne Bog och sagde att dette wor dett første hand haffde werrett udi nogen Mandtz Huss ij Randers. Och daa samme Tid haffde hans May. alle mine sex Børn och Peder Saxessen for sig forsamblet wid Kackelloffnen, och haffde den gode Herre hiel Skiembt om dennem for di vor saa mange och nestiende lige store, Gud beuare hans Naade euindelige.
Niels Jacossøn
Egenn haandt

2. Dagen som vor den 15. Februarij war Peder Lassen, Niels Korde, Poull Nielssen och jeg hos hans Mays. på Drottningborig. Och fick Kong May. breff, att hans Naade aff Kronens her epther will holde Randers Bro ferdige, der till medfick wij en god Ruuss. Rusens størrelse kan aflæses i lensmand Eske Broks dagbog, hvor den har fået de maksimale 3 kors.

Niels Jacobsen og Maren Pedersdatter skænkede i 1613 200 rdlr. in specie til Skt. Mortens Kirke, for at der hver lørdag eftermiddag skulle holdes aftensangsprædiken (22). 19. oktober 1619 (23) aflagde Niels Jacobsen sin ed som borgmester et embede, som han bestred til Gud Aller mægtigste bortkaldede hannem den 10. juni år 1624 udi sin alders 69. år.

Foruden købstadsgods i Randers ejede Niels Jacobsen gods på landet - bl.a. en bondegård i Testrup i Ning herred ved Aarhus, som han afhændede før 1620. - 3. januar 1620 anføres i Kancelliets Brevbøger (24), at Niels Sørensen i Testrup for år tilbage havde fæstet gården af Niels Jacobsen; men denne havde nu solgt gården, hvis nye ejer ville sætte ham ud, uden at tilbagebetale stedsmålet. Som velhaver kunne Niels Jacobsen mod pantebrev af 15. januar 1624, læst 31. januar (25), udlåne 3.000 speciedaler til Falk Gøye, der gav ham pant i forskellige bøndergårde i Himmerland og Han herred.

Sønnen Peder Lassen tilføjer i faderens stambog vedrørende dennes død: Anno 1624 den 5. april om aftenen gående ud af stuen mod gården, neder på stentrappen faldt han på samme trappe og brød sit højre ben i Jacob Nielsens overværelse, blev straks forbunden af god bartskær, siden fik bartskær og doktor fra Viborg, 1å så med stor tålmodighed hen til 20. juni samme år, Gud bortkaldte Hannem i sin alders 68. år.

Børnene lod ophænge et epitafium i Skt. Mortens Kirke over Maren og Niels Jacobsen med malerier af disse. Mindesmærket er af sandsten og marmor, men det kolde marmor ødelagde delvis malerierne, hvorfor Siegumfeldt i 1870 (26) malede dem op på mahogni, dels efter resterne dels efter stikket i Tycho de Hofmans bog om Peder Lassen; heri findes stik af O. H. Lode efter tegning af Cramer af malerier af Maren og Niels Jacobsen.

Om Maren fortælles 1753 (26): Hans efterladte hustru sad enke på 11. år, og roses meget for sin Gudsfrygt, forstand og munterhed; først blev hun gift udi hendes alders 17. år og siden udi hendes 21. år.

Da Jylland år 1627 var oversvømmet af de kejserlige krigsfolk, forvarede hun sine midler, som kunne flyttes, så godt som muligt, hvoraf en del gik forloren, inden hendes tilbagekomst. - Selv flygtede hun med et uforsagt mod til søs, med sine børn til Marstrand, hvorfra, efter at hun med dem der havde været 2 år, begav sig til Halmstad i Halland, og der opholdt sig 1 års tid, indtil den Lübeckske fred 1629 blev sluttet, da hun igen med sine kom tilbage til Randers, og ikke aleneste medens hendes flugt varede, med flid besørgede hendes opdragelse, men siden lod give sine trende sønner de bedste fundamenter udi studeringer, og selv besørgede deres udenlandsrejser. - Den ældste studerede medicin, den anden jura, den tredje militaria, hvorved de i sin tid gjorde sig bekendte, og er det ikke lidet at undre over, hvorledes en borgmester-enke i Randers, uagtet af krigen så nylig tilforn havde forårsaget hendes midlers forringelse, kunne formå at holde på en gang trende sønner på academier og til felds, og dog i sin tid efterlade dem og øvrige søskende anseelige midler. - Hun døde 22. februar 1635 udi hendes alders 60. år.
30. juli 1630 (27) handlede Maren Pedersdatter, borgerske i Randers, med Kronen (Kongen), idet hun mod at overlade Kronen en selvejergård i Ravnholt i Ning herred, sikrede sig, at hendes andre gårde, nemlig en i Stovby i Nørhald herred, en i Borup i Støvring herred, en i Hvidding i Sønderlyng herred og en ødegård i Vissing i Galten herred stedse ville forblive under Kronen og Dronningborg len. Maren, Niels Jacobsens efterleverske, og (svigersøn) Mads Poulsen fik 20. april 1633 (28-29?) pålæg om at indsende deres jordebøger - åbenbart i forbindelse med skatter og afgifter eller lignende.

Niels Jacobsen og Maria Pedersdatter Lasson.
Titelblad til stambog
Niels Jacobsens håndskrift.

Noter:
1. Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.11.
2. Sønnen Peder Lassens optegnelser i kilde l, s. 19.
3. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s.140.
4. Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753, XIV -XV samt Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.43, med henvisning til epitafieindskrift i Hans de Hofmans Samling af Fundationer, bd. 2, s.343 og 363.
5. Note 1, s.19, samt note 4, Secher, s.43.
6. Note 1, s.14-15 og s.19-21, samt note 4, Tycho de Hofmans Stamtavle.
7. C. Klitgaard: Af dr. med. Niels Jespersens Regnskabsbog 1661-68 i Fra Himmerland og Kær herred, 1912-14, s.201ff.
8. Note 4, Secher, s.67-72.
9. Samme, s.53-57.
10. Kancelliets Brevbøger 1593-96, 1910, s.95 (Jyske Registre, 5 ,293).
11. Note 3.
12. Note 4, Secher, s.41.
13. Randers købstads historie v. Poul v. Spreckelsen, 1-2,1952, s.254-56.
14. Povl v. Sprechelsen: De gamle stenhuse i Randers, s.11-13, i Fra Randers amt, 1955, s.5ff, samt samme: Randers bys gamle gader og gadenavne 1966, s.26, og note 13, s.204.
15. Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af det 16de Aarhundrede, s.211, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi,3-2, 1899-1900, s.203ff, med afskrifter af bytingbogen 18. juni 1599 samt Aage Brunoe: Randers, historisk topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s.173.
16. Note 4, Secher, s.41, samt Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.24. b.
17. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers, tillæg, s.115, Randers pergament 20.
18. Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgård Sørensen, 1965, s.76.
19. Note 4, Secher, 1. udg. 1885, s.30.
20. Note 4, Tycho de Hofmann, samt Secher, s.40, og note 1, samt Johan Rohde: Gamle Gaarde i Randers (s.192-93) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-8, 1880-81, s.193ff.
21. F. Jørgensen: Kristian den 4. ' s Besøg i Randers i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 4-1, 1911-14, s.527ff, samt Fra Randers Museums arbejdsmark i Fra Randers amt, 1952, s.61ff, gengivet i note 13.
22. Note 4, Secher, s.42, med henvisning til Hans de Hofmann: Samlinger af Fundationer, bd. 2, s.360-64.
23. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.3b.
24. Kancelliets brevbøger 1616-20, 1919, s.754.
25. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s.4.
26. Kirkehistoriske Samlinger,4-4, 1895-97, s.203 (vedr. Sct. Mortens Kirke).
27. Note 4, Tycho de Hofmann, s. 14.
28. Kancelliets Brevbøger 1630-32, 1932, s.190 (og 537).
29. Samme 1633-34, 1936, s.127.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 
JACOBSEN, Niels (I20982)
 
20435 Niels Justesen blev gift 22. september 1720 i Bjørnsholm med Maren Thomasdatter, født ca. 1695 i Overlade i Bjørnsholm sogn, død 1769 i Munksjørup i Bjørnsholm sogn, begr. 12. februar, 74 år gl.
Hun var datter af Thomas Pedersen og hustru Anne Gundesdatter. 
THOMASDATTER, Maren (I20559)
 
20436 Niels Justesen overtog 1753 fæstet af faderens gård i Munksjørup i Bjørnsholm sogn.
Niels Justesen blev født 1695-1700 i Munksjørup i Bjørnsholm sogn og døde sst. 1763, begr. 23. januar. Han var søn af Just Jensen og hustru.
Niels Justesen blev gift 22. september 1720 i Bjørnsholm med Maren Thomasdatter, født ca. 1695 i Overlade i Bjørnsholm sogn, død 1769 i Munksjørup i Bjørnsholm sogn, begr. 12. februar, 74 år gl. Hun var datter af Thomas Pedersen og hustru Anne Gundesdatter.

Niels Justesen
Gunderupgaards ejer udstedte 3. december 1753 fæstebrev330 til Thomas Nielsen på halvdelen af faderen Niels Justesens gård i Munksjørup med i alt 1 td. 7 skpr. 1 fjk. 2t/z alb. hartkorn.
Kilde: Strandbygaardslægten, udarbejdet af J.B. Strandbygaard, 1951.

Note:
330) Mærkeligt nok indført i Bjørnsholm fæsteprotokol 1738-1834, G. 166-1, fol.91. 
JUSTESEN, Niels (I20558)
 
20437 Niels Justesen:
Var født i gården 1704 som søn af forrige. Gift med Anne Andersdatter, født på Bjerget, Lild Sogn, 1696, som datter af Anders Laursen og hustru Mette Lauritsdatter.
Han overtog fæstet på sin fødegård 1724.

Parret havde følgende børn:
Mette 1729
Anna 1732
Karen 1734
Just 1736, død 1737
Else 1740, arver
Anne 1748, død 1748.

Anne Andersdatter døde 1769 og blev begravet den 19. november 1769 på Lild kirkegaard, 73 aar, 0 mdr, 3 uger og  5 dage. Opslag 266.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124832#166117,27905206
Niels Justesen døde 1777, begravet  den 9. maj (Opslag 268) og ligger sammen med sin hustru begravet på Lild kirkegård.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124832#166117,27905208

Kilde:
Ingvard Jakobsen - Gårde og huse på Hannæs, side 178.
https://dis-danmark.dk/bibliotek/907560.pdf 
JUSTSEN, Niels (I30929)
 
20438 Niels Jørgensen boede fra giftermålet senest 1707 i Risgaarde i Strandby sogn, hvor han nævnes 17241 som fæster under Gunderupgaard af fødegården med 1 td. 6 skpr. 3 fjk. hartkorn.
Niels Jørgensen blev født senest 1685 i Risgaarde i Strandby sogn og døde sst. 1753, begr. Dom. 8. post. Trin. (uden aldersangivelse), den 12. august. Han var søn af Jørgen Laursen og hustru.
Niels Jørgensen blev gift senest 1707 - uvist hvor, ikke i Strandby - med Anne NN., født 1671/90, død 1748, begravet den 7. april - uden navn eller alder.

Børn
Parret fik 8 børn, alle født i Risgaarde:
1.      Anne Nielsdatter, født 1707, ane 109.
2.      Jørgen Nielsen, født 1708, døbt 4. marts, bosat i Risgaarde.
3.      Knud Nielsen, 1709-1710.
4.      Maren Nielsdatter, født 1711, døbt den 22. november.
5.      Knud Nielsen, født 1714.
6.      Anne Nielsdatter, født 1716.
7.      Kirsten Nielsdatter, født 1719.
8.      Else Nielsdatter, født 1721.
Note:
1 Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol.36. 
JØRGENSEN, Niels (I21752)
 
20439 Niels Jørgensen, født 1728, boede i Skals og nævnes ved skiftet 1792 efter broderens Jørgens enke. JØRGENSEN, Niels (I20529)
 
20440 Niels Kiib levede i første halvdel af 1600. Han var gift, men hustruens navn kendes ik-ke.

Navnet Kiib træffes allerede i slutningen af middelalderen, uden at der dog kan knyttes forbindelse til Han Herred; men 1515 var en Niels Kiib kannik i Børglum Kloster. Det er formodentlig ham, der omkring 1460 blev medlem af "Guds Legems Lav" i Aalborg.
Omkring 1550 var en Anders Kiib fæster af en gård i Allerup, Hellevad Sogn, gården ejedes af fru Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne til Aagaard, og det er muligt, at fæsteren Anders Kiib også var fra Han Herred og af samme slagt som de Kiib'er, der senere træffes i Klim.

En Peder Andersen Kiib i Klim var fæster under Aagaard 1656 og 1664, og han er formodentlig bror til ovennævnte Niels Kiib. 
LAURSEN, Niels (I13047)
 
20441 Niels Knudsen blev gift 1743 i Aars, trolovet 23. maj og viet 22. oktober, med Anne Poulsdatter af Pisselhøj, født. ca. 1711, død 1767 i Vestrup i Vognsild sogn, begr. 20. september, 56 år gl.

Hun var af ukendt herkomst. - Parrets trolovelse fandt sted hos brudens mor (uden navns nævnelse), åbenbart i Pisselhøj. Det er blevet foreslået, at Anne skulle være født 1711 i Pisselhøj som datter af Poul Laursen (1674-1739) og hustru Anne Laursdatter (1673-1756), men det kan ikke passe. Parrets barn fra 1711 blev døbt Elle efter farmoderen (rettere mormor) i Sjøstrup, og parret synes ikke at kunne have fået nogen anden datter, der kunne være identisk med ane 65.

Anne Poulsdatter, der ifølge dødsalderen 1767 skulle være født ca. 1771, må imidlertid være født et andet år som datter af nævne ægtepar. Det har vist sig, at Anne Poulsdatters datters ældste barn, sønnen Knud i 1744 blev båret til dåben af Karen Jensdatter i Pisselhøj, og denne Karen havde fra senest 1735 været gift med Lars Poulsen, 1713-1756, der var søn af nævnte Poul Laursen og Anne Laursdatter i Pisselhøj.

Anne Poulsdatters afstamning kan måske også hævdes at være bekræftet af den kendsgerning, at hun 1747 lod sin ældste datter døbe Anne, altså opkalde efter mormoderen i Pisselhøj.

Anne Poulsdatter - efter dødsalderen født ca. 1711 - kan måske være identisk med det barn, som Poul Laursen og Anne Laursdatter fik 1706. Selve dåbsindførslen for dette barn mangler i kirkebogen, hvor alle fødsler mangler for sidste halvdel af 1706 og det meste af 1707; men Poul Laursens kone nævnes som kirkegangskone 12. september 1706, hvor hun altså højtideligt blev indledt i kirken efter barsel.
Kilde: Thomas Elkjær.

Skiftebrev efter afgangne Niels Knudsens  hustru i Vestrup, Lerchenfeld skifte protokoller 1752-1787, 27. oktober 1767, image 139-140, fol. 274-276:
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32725-19337-34?cc=2015318&wc=M52J-HZX:333468701,334198801,334228601
I skiftet (Delvis defekt) nævnes børnene, men konens navn er ikke nævnt:
... Nielsen, 24 aar.
3 ugifte ... Anne, Mette og Maren Niels... 
POVELSDATTER, Anne (I19615)
 
20442 Niels Knudsen efterfulgte ved giftermålet 1743 broderen Jens som fæster under Lerkenfeld af fødegården i Vestrup i Vognsild sogn med 3½ tdr. hankorn, som sønnen Knud Nielsen, ane 32, overtog 1775.

Niels Knudsen
Lerkenfelds ejer udstedte fæstebrev 19. marts 174397 til Niels Knudsen på gård nr. 2 i Vestrup i Vognsild med 3 tdr. 4 skpr. 2 alb., som hans broder Jens Knudsen havde afstået.
Lerkenfelds ejer afholdt skifte 26. oktober 176798 efter Anne Poulsdatter; på de beskadigede sider kan navnene på de 3 ugifte døtre Anne, Mette og Maren skimtes.
Sønnen Knud Nielsen, ane 32, overtog gården 1775, idet Lerkenfelds ejer 14. januar 177599 udstedte fæstebrev til ham på faderen Niels Knudsens gård i Vestrup med 3 tdr. 4 skpr. 2 fjk. hartkorn.

Noter:
97) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-1794, G.206-12, fol. 126b.*
98) Lerkenfeld skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fol. 275.**
99) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-1794, G.206-12, fol. 351.***

Kilde: Thomas Elkjær.

*) Link til fæstebrev, side 126B, image 319:
https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-99WN-XHHC?i=318&wc=M5LM-FM7%3A333468701%2C334198801%2C954270601%3Fcc%3D2015318&cc=2015318

**) Link til skiftebrev i 1767, image 139-140, fol. 275-277:
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32725-19337-34?cc=2015318&wc=M52J-HZX:333468701,334198801,334228601

***) Link Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-1794, G.206-12, fol. 351-352, image 542-543.
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32894-6766-14?cc=2015318&wc=M5LM-FM7:333468701,334198801,954270601 
KNUDSEN, Niels (I19614)
 
20443 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. KRAG, Niels (I783)
 
20444 NIELS KRAGH, navneændring fra Niels Nielsen, er født den 3. marts 1872 i Hole, Lovns sogn, og han døde den 2. juni 1936 i Hvalpsund.
Han blev gift den 31. marts 1916 i Lovns kirke med Else Ma-rie Kathrine Jensen. Hun er født den 4. maj 1889 i Hole sogn som datter af fisker Laurits Jensen og hustru Else, og hun døde den 21. maj 1966 i Hvalpsund.
Niels Kragh fiskede med egen båd fra Hvalpsund.
Else Marie Kathrine Jensen blev som 18 årig gift i Lovns kirke med fisker Kristian Byrialsen af Hvalpsund. Han er født i Brudkilde, Alstrup sogn, den 29. marts 1885. Vielsen fandt sted den 1.oktober 1907. Han var søn af husmand Byrial Byrialsen og hustru Ane Kristensen. Kristian Byrialsen, der boede i Illerisøre, var fisker og druknede på Limfjorden den 29. november 1909, men han blev først fundet den 25. maj 1910. 
NIELSEN, Niels (I23590)
 
20445 Niels Kristian Jensen
død 18 januar 1897
Svingelbjerg, Vesterbølle sogn, Rinds herred
begravet 24 januar 1897
Farsø, Farsø sogn, Gislum herred.
Ugift, hjemme hos forældrene i Svingelbjerg,
Vesterbølle sogn, Rinds herred. Husmand
Ingvard Thomsen Jensen og hustru Ane Johanne
Mogensen. Født sammesteds - alder 7 uger. 
JENSEN, Niels Kristian (I7463)
 
20446 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. KRAG, Niels Kristian (I1569)
 
20447 Niels Madsen (Hyrde) og hustru, der må være blevet gift omkring 1735 eller før, boede fra 1750erne eller før i Vesterbølle by og sogn, han som hyrde.

- Enken flyttede til Glerup sammen med sønnen Laurs, ane 126.

Niels Madsen blev født ca. 1688 og døde 1768 i Vesterbølle by og sogn, begr. 12. juni (Dom. 2. post Trin.), 80 år gl. Han var af ukendt herkomst.
Vesterbølle KB 1768 opslag 55/side 51A:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127940#172003,28877282

Han blev gift omkring 1735 eller før med Maren Nielsdatter, født ca. 1686 af ukendt herkomst. - Som Lars Hyrdes moder af Glerup ved navn Maren Nielsdatter døde hun 1772, begr. 19 juli, 86 år gl.

Børn
Af børn kendes kun sønnen Laurs Nielsen, født ca. 1735, ane 126. - Mor og søns fødsel så må vel have ligget hinanden lidt nærmere.

Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991.

Vester Bølle KB 1768 fol. 51:
Dom 2. p. Trin: Begravet Niels Madsen Hyrde af Westerbølle. Ao. 80 aar. 
MADSEN, Niels (I22236)
 
20448 Niels Madsen Valsted.
Kilde: https://www.geni.com/people/Niels-Valsted/6000000008585509746 
MADSEN, Niels (I25708)
 
20449 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. NØRGAARD, Niels Martin (I8195)
 
20450 Niels Mikkelsen er født ca. 1630 i Bislev by og sogn, og hen levede endnu 1688, men er herefter forgæves søgt død i Aars sogns kirkebog, der her en lakune for årene 1689-1701.Niels Mikkelsen blev gift ca. 1658 med Mette Jørgensdatter.

Hun er født ca. 1630 i Glerup, Vesterbølle sogn, og hun døde efter 1678, men hendes død her ikke kunnet findes i Aars sogns kirkebog.
Niels Mikkelsen er i matriklen fra 1664 opført som fæster af enestegården Ø. Oustrup i Aars sogn. Gården havde da et hartkorn på 12½ tdr., og de årlige landgildeydelser til adelsmanden Gregers Høeg omfattede 6 tdr. rug, 6 tdr, byg, et svin og 3 dalers gæsteri.

I matriklen 1688 opføres Niels Mikkelsen atter paa Ø. Oustrup, men nu som ejer af gaarden, der sattes til et hartkorn på 8 tdr. 4 skpr. l fjdk. l alb. Til gården hørte desuden en mølle, som skyldsattes med 6 skpr. mølleskyld.

I 1679 nævnes Niels Mikkelsen som sandemand paa Aars Herredsting, i 1681 var han delefoged og stævnede da forskellige af egnens beboere for skatterestancer, og sidst på året 1682 nævnes han som sættedommer på Hornum Herredsting.
(Kilde: Hans Martin Laustsen).
http://ustsen.com/hml/getperson.php?personID=I27938&tree=HML 
MICHELSEN, Niels (I10937)
 

      «Forrige «1 ... 405 406 407 408 409 410 411 412 413 ... 430» Næste»